Artikel

På det tidspunkt ved Maher, at tiden er løbet ud. Smerterne i fødderne er uudholdelige og knæene er revet til blods af at kravle på alle fire i den ujævne og snebelagte skovbund. Han har kravlet rundt i skoven siden morgenstunden og kroppen er på randen af kollaps. Men Maher ved, at det vil blive den sikre ende på sit 40 år lange liv, hvis han stopper med at kravle i den nådesløse og kolde natur. I stedet beder han en bøn til Gud, mens han mærker, at den sidste livskraft er ved at svinde ud af kroppen:

”Gud, du ønsker måske, at jeg skal dø nu, men forlæng i det mindste min alder for en tid, så jeg kan nå at se mine børn en sidste gang,” hvisker Maher.

Aldrig havde Maher forestillet sig at skulle forlade sit hjemland Syrien. Og aldrig havde han forestillet sig at skulle ende sine dage i et koldt og menneskeforladt bjergområde mellem Tyrkiet og Bulgarien.

I kølvandet på flygtningekrisen i 2015, er et overraskende fænomen begyndt at vise sig rundt i Europa: omvendt migration. Flere syriske asylansøgere er begyndt at forlade europæiske lande, heriblandt Danmark, for at komme tilbage til Tyrkiet eller sågar Syrien. Mens mange forlader Europa på den konventionelle måde, ser andre sig nødsaget til at flygte illegalt over grænsen på egen hånd eller med hjælp fra menneskesmuglere.

Mahers historie er fortællingen om én syrisk flygtnings flugt fra Europa. Det er samtidig fortællingen om, hvor langt et menneske vil gå for at genforenes med sin familie og om at holde fast i Gudstroen, når troen er det eneste håb, man har tilbage.

Det bulgarske limbo

Da Maher Abdulfatah Mahmoud flygter til Bulgarien i 2013 bliver han tilbageholdt af myndighederne og tvunget til at søge asyl i landet efter Dublinkonventionens forskrifter.

For de tusindvis af flygtninge som Maher, der på dette tidspunkt baner sig vej gennem Europa, er Bulgarien et transitland i rejsen mod de nordeuropæiske lande. Sjældent – hvis nogensinde – er Bulgarien en frivillig endestation.

Og det er der måske god grund til. Bulgarien er EU’s fattigste og mest korrupte land. Landet har tillige et blakket ry for sin fjendtlige attitude mod udefrakommende. Racistiske overfald, politivold, optøjer i flygtningelejre og anti-flygtninge selvtægtsgrupper er nogle af de emner, der har fyldt avisspalterne i den internationale presses Bulgarien-dækning de seneste år. 

Trods det uvelkomne klima får Maher beskyttelsesstatus i landet, som sikrer ham en treårig opholdstilladelse. Han bliver en af de mange syrere, der er overladt til at bo på gaden i Sofia.

Men i slutningen af 2014 får Maher en god nyhed. Hans ansøgning om familiesammenføring er blevet godkendt. Han formår at skaffe et lejet værelse til sin familie i en landsby, tre timers kørsel fra hovedstaden. I en kort periode er Maher igen samlet med sin kone og tre børn i Bulgarien.

Men efter blot få måneder vælger familien at rejse tilbage til Tyrkiet:

”Bulgarien er et fattigt land. Der var ingen mulighed for at finde arbejde, så vi valgte at tage tilbage, fordi jeg i det mindste havde et arbejde i Tyrkiet,” siger Mahers kone Ilham Tabsho.

Frem til en halvhjertet lovændring i 2016 havde Bulgarien ingen officielle integrationsprogrammer, og landet tilbyder stadig ingen husly eller starthjælp til asylansøgere, der får opholdstilladelse i landet.

Selvom det er konens beslutning at forlade Bulgarien, vælger Maher at rejse med. Den bulgarske limbo-situation har taget hårdt på ham, og efter knap to år som hjemløs i det sydøsteuropæiske land ved han, at det ikke længere er værd at blive uden sin familie.

Men én ting har ændret sig. I Bulgarien bliver konen Ilham gravid med parrets fjerde barn, Mariam, der får diagnosticeret Downs syndrom. 

Da portene lukkes

Det følgende halvanden år arbejder Maher som dagslejer i Istanbul, hvor han renoverer huse for velhavende tyrkere. Der er sjældent arbejde nok og ofte må Maher tage sin dengang 10-årige søn Yazan med for at tjene lidt ekstra til familien.

Oveni den daglige kamp for at overleve blandt mere end 3,5 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet, begynder alvorlige komplikationer med datteren Mariams Downs syndrom at tære på familien. Hun er født for tidligt med et svagt helbred, og efter seks måneder skal hun gennemgå en omfattende hjerteoperation for at overleve.

Maher overværer den vellykkede operation velvidende om, at han kort efter bliver nødt til at forlade familien igen. Men denne gang er det blot en kort retur til Bulgarien, der venter, før han igen kan være sammen med familien.

Opholdstilladelsen skal fornys, inden den udløber – ren formalia, tænker Maher. Han vil gerne holde døren til Europa på klem, selvom han ingen planer har om at slå sig ned i Bulgarien igen.

Men da Maher, med en ny bulgarsk opholdstilladelse, søger om tilladelse til at rejse tilbage til Tyrkiet, får han pludselig afslag af den tyrkiske ambassade i Sofia. Tyrkiet anerkender ikke længere midlertidige bulgarske rejsedokumenter, som flygtninge i landet er i besiddelse af. 

Maher sidder for anden gang fast i Bulgarien – hjemløs og uden sin familie. Han er overladt til sig selv og begynder at tage underbetalte jobs for at sende penge tilbage til familien i Istanbul. Om natten sover han på gaden, indtil han sparer 1000 bulgarske lev op (3800 kr, red.) og køber en Fiat Punto fra 1997 til at sove i om natten.  

Men i slutningen af 2017 når frustrationsniveauet sit klimaks. Dagligt plages Maher af dårlig samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed over ikke at kunne være der for sin familie og syge datter. Og det er kulminationen af disse følelser, blandet med en god portion naivitet, der til sidst får Maher til at tage sagen i egen hånd.

I et sidste desperat forsøg kører han op til den bulgarsk-tyrkiske grænse for at appellere til de tyrkiske grænsevagter om at lade ham komme tilbage ind i landet.

Mahers pas får et udgangsstempel af det bulgarske grænsepoliti den 22. december 2017, men klagesangen om familien og en syg datter i Tyrkiet preller af på de tyrkiske grænsevagter, og han bliver hurtigt dirigeret tilbage til den bulgarske side.

Samme aften parkerer Maher sin sølvgrå Fiat Punto i grænsebyen Slivengrad. Det er denne kolde decembernat, han tager beslutningen om at flygte fra Europa.

Fortsættelse følger

Oprindeligt publiceret på engelsk i The Turban Times og Refugee.Today

Relaterede artikler