Artikel

I nogle tilfælde er ændringerne i udlændingepolitikken efter finanslovsaftalen, også kendt som paradigmeskiftet, blot en stadfæstelse af allerede anvendte praksisser, mens der i andre er tale om et reelt nybrud i dansk udlændingelovgivning, som har store konsekvenser i dagligdagen for asylansøgere og mennesker med opholdstilladelse. Det kan være svært at finde rundt i. Derfor har vi lavet en gennemgang af regeringens, Dansk Folkepartis og Socialdemokratiets paradigmeskifte. 

Fra integration til hjemsendelse 

Den første og mest iørefaldende af ændringerne er, at ordet integration mere eller mindre udgår fra lovgivningen. I stedet for integration skal ord som hjemsendelse, selvforsørgelse eller overgang anvendes fremover. ‘Integrationsydelsen’ skifter eksempelvis navn til ‘selvforsørgelses- og hjemrejseydelse’ eller ‘overgangsydelse’, mens ‘integrationsprogram’ bliver til ‘selvforsørgelses- og hjemsendelsesprogram’. Til denne ændring alene er der afsat 2 millioner kroner i finansloven.

På samme måde bliver formuleringen, når der uddeles opholdstilladelser, ændret fra ”med mulighed for varigt ophold” til ”med henblik på midlertidigt ophold” for alle flygtninge – også konventionsflygtninge. Allerede i 2015 nedsatte den daværende regering, under Helle Thorning Schmidt, opholdstilladelsernes varighed fra mellem 5 eller 7 år, til 1 eller 2 år. Det betyder at, at alle med opholdstilladelse skal have revurderet sin asylsag mindst hvert andet år.  

Læs også Finansloven er ude af trit med virkeligheden: Færre søger asyl og flere integreres 

Tidligere har man medtaget personens tilknytning og integrationsindsats, når man har vurderet om en opholdstilladelse skulle forlænges. Men efter paradigmeskiftet, er det, udover familiemæssige forhold, alene situationen i hjemlandet, der skal bestemme om en person har ret til ophold. Uddannelse, arbejde, indkomst eller indikatorer på, hvordan man klarer sig i Danmark, skal ikke længere medregnes. Hertil står der i lovteksten, at opholdstilladelser altid inddrages, med mindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. En uklar formulering, som lægger op til at sager kan blive efterprøvet ved Den Europæiske MenneskerettighedsDomstol, og dermed stemmer fint overens med regeringens ønske om at ‘gå til kanten af konventionerne’. 

En enkelt god nyhed er, at man ikke længere selv skal ansøge om at få forlænget sin opholdstilladelse. I stedet vil sagerne automatisk blive vurderet, når ens nuværende opholdstilladelse udløber. 

Dårligere forhold sålænge du er i her 

Eftersom integrationsmotivet frafalder og erstattes af midlertidighed, bliver en række af de rettigheder og krav, som mennesker på opholdstilladelse har, ændret og forringet. 

Indtil nu har det været sådan, at asylansøgere efter noget tid havde ret til at få stillet en permanent bolig til rådighed. Mennesker med midlertidig opholdstilladelse, har nu kun ret til midlertidige boliger, eftersom de til enhver tid kan risikere at blive udvist. 

I forbindelse med at integrationsydelsen bliver ændret og omdøbt, bliver den også nedsat. Forsørgere, det vil sige par og enlige med et eller flere børn, kan se frem til at deres ydelse nedsættes med 2000 kr. pr. måned om 3 år. Oven i integrationsydelsen, kan man efter et antal år optjene ret til børne- og ungeydelse. Men for nyankomne, vil det tage seks år, før man har optjent dette, og derfor seks år hvor man skal leve for meget få penge om måneden:

Institut for Menneskerettigheder udgav tidligere i år en rapport, der konkluderede, at den nuværende integrationsydelse var i strid med både grundloven og menneskerettighedskonventionen, og at mennesker på ydelsen allerede lever under eksistensminimum i Danmark. (link 1) Dette inden ydelsen bliver nedsat med 2000 kr.

Udover en nedsættelse af den generelle integrationsydelse, bliver muligheden for tillægsydelser også forringet. Personer på integrationsydelse kan søge om enkelttilskud fra kommunen til særlige omkostninger som eksempelvis medicin. I dag refunderer staten 50% af kommunernes omkostninger til disse enkeltydelser. Fremover vil kommunerne ikke længere modtage denne refusion. I stedet skal disse udgifter dækkes af det årlige bloktilskud, som kommunerne får fra staten. Det vil formentlig betyde, at færre kommuner vil tilbyde disse tilskud, hvilket betyder, at færre personer på den nye selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse vil have råd til nødvendig medicin. 

Læs også Paradigmeskiftet er hastet igennem trods klare advarsler fra NGO’er

Herudover er der tre ændringer med mindre akutte konsekvenser. Eksempelvis kan man nu først få stemmeret til kommunalvalg efter 4 års ophold – i stedet for 3. som det tidligere har været. Der gives ingen forklaring på, hvorfor man laver denne ændring. På samme måde kan man allerede i dag, hvis man vælger at lade sig repatriere, det vil sige frivilligt tage tilbage til sit oprindelsesland, få en pose penge med i hånden. Fremover skal kommunen i forbindelse med den beskæftigelsesrettede indsats, blot informere om denne mulighed mindst én gang om året.

759 millioner kroner for en øde ø i Stege Bugt

Den sidste ændring er den, der har trukket langt de fleste overskrifter. Og med god grund. Fra 2021 skal mennesker på Tålt Ophold, kriminelle med udvisningsdom og afviste asylansøgere, som har forbrudt sig mod loven, flyttes fra Udrejsecenter Kærshovedgård til Øen Lindholm som ligger i Stege Bugt. Øen, som i dag lægger areal til DTUs Veterinærinstitut, hvor man forsker i særligt smitsomme sygdomme hos dyr, blandt andet rabies og mund- og klovsyge.

Omlægning vil koste 759 millioner kroner. Af disse vil ca. 225 være driftsomkostninger for året 2022. Det vil sige, at prisen pr. person vil ligge på 1,8 millioner kroner årligt. Til sammenligning koster det 250.000 at huse en person på Kærshovedgård, der dog også huser enlige afviste asylansøgere, som ikke har brudt loven, hvorfor omkostningerne ikke kan sammenlignes helt.

Som man kan læse af vores gennemgang handler paradigmeskiftet først og fremmest om overgangen fra integration til midlertidighed. Det overordnede ønske, er at gøre det nemmere at hjemsende mennesker, uanset hvor længe de har været i landet, og uanset hvad de har lavet mens de har været her.

Nogle af ændringerne får hårde og akut mærkbare konsekvenser for de mennesker de berører, mens andre er symbolske. Endnu andre, såsom konsekvenserne af ændringerne i vurderingsgrundlaget for opholdstilladelser, er det endnu svært at spå om. Men kort efter forslaget blev vedtaget i folketinget, annoncerede udlændinge- og integrationsministeriet i en rapport, at man ikke længere automatisk har ret til ophold, hvis man kommer fra visse af de Assad-kontrollerede dele af Syrien. 

Det kan være et praj om fremtiden, eftersom sikkerhedsvurderinger af hjemlande fremover vil være en af de største forhindringer for at kunne hjemsende mennesker, nu hvor tilknytning ikke længere spiller en rolle. 

Relaterede artikler