Artikel
Alle danske medier har et ansvar for at repræsentere alle samfundets borgere på bedst mulig og retsmæssig vis. Det er derfor et stort problem, ikke kun for dansk mediepraksis men også for det danske samfund som helhed, hvis der ses en gennemgående underrepræsentation af en bestemt befolkningsgruppe. Og det gør der.
Hvor etniske minoriteter i 2016 udgjorde 12.3 pct. af befolkningen, så optrådte samme gruppe kun som 4 pct. af nyhedskilderne i de af rapporten undersøgte medier, dvs. en skævhed på godt og vel 8 pct. Og der er tegn på, at denne skævhed er stigende: I den foregående undersøgelse fra 2012, hvor etniske minoriteter udgjorde godt 10 pct. af befolkningen, optrådte samme gruppe som 5 pct. af nyhedskilderne. Altså er underrepræsentationen steget med 3 pct. siden 2012.
Hvis man tager højde for køn, ses der en endnu større underrepræsentation blandt etniske minoritetskvinder. Selvom tallene afspejler en generel tendens til en mangel på kvindelige nyhedskilder både for etnisk danske kilder (67 pct. mænd, 33 pct. kvinder) og for etniske minoritetskilder (71 pct. mænd, 29 pct. kvinder), er de etniske minoritetskvinder altså dobbeltunderrepræsenterede både gennem køn og etnicitet.
“Indvandrerkilden” som forstyrrende signal
En sådan mangel på etniske minoriteter i nyhedsbilledet kan forekomme paradoksalt, hvis man overvejer hvor markant til stede samme gruppe er og har været på både mediernes og politikernes dagsorden inden for samme årrække som rapportens resultater. Dog tyder sådan et paradoks på en endnu mere trist erkendelse: At etniske minoriteter langt fra er givet tilsvarende plads og taletid i medierne, som den tid, der er brugt på at tale om dem. Og værre endnu: at mediebilledet ikke giver plads til, at etniske minoriteter kan fremstå i medierne som borgere på lige fod med majoriteten.
I en undersøgelse fra 2005 foretaget af Ugebrevet A4, “Journalister: Indvandrere forstyrrer budskabet”, angav 41 ud af de adspurgte 105 journalister, at der var nogle historier hvor en “indvandrerkilde” ville fordreje historien og gøre den til en såkaldt “indvandrerhistorie”. En journalist gav følgende beskrivelse af at lade en “indvandrerkilde” anmelde statsministerens nytårstale:
“Folk ville lede febrilsk efter noget om integration og familiesammenføring (…). Der er nok nogle, der ville sige, »hvorfor fanden snakker de med hende om det?« – jeg tror også, nogle af mine redaktions-sekretærer vil sige, at det støjer for meget i forhold til kommunikationen,” udtalte Flemming Christiansen, daværende journalist ved Politiken.
Udtalelsen her peger endvidere i retning af, at underrepræsentationen af etniske minoriteter ikke kun kan forklares gennem faktorer så som marginalisering, manglende uddannelsesniveau eller dårlige danskkundskaber, men at der er årsager i mediernes egen praksis, som medvirker til og endda måske forstærker fraværet og misrepræsentationen af etniske minoriteter i nyhedsbilledet.
Misrepræsentation og “minoritetseksperten”
Så hvor optræder etniske minoriteter så som nyhedskilder i danske medier? Næsten udelukkende på tre områder i følge rapporten fra 2017: Udlændinge, indvandrere og integration (60 pct.), religion, værdier og trossamfund (36 pct. modsat kun 3 pct. af etnisk danske kilder), og kriminalitet, retssager og terror (30 pct.).
Rapporten viser samtidig, at minoritetsborgere på disse områder endda kan blive pålagt rollen “minoritetseksperten”. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de har påvirkning på de politiske tiltag på disse områder: 97 pct. af ekspertkilderne i det politiske stof er udgjort af etnisk danske kilder. Minoritetseksperten er således den eneste form for ekspertrolle, som minoritetsborgere kan optræde som. Og selv denne rolle er mindre udtalt: 55 pct. af etniske minoriteter optræder udelukkende som almindelige borgere.
Sagt med andre ord kan det ses, hvordan etniske minoriteter ikke kun optræder primært som almindelige borgere men også udelukkende som minoritetsborgere: som kilder, der kun kan udtale sig om forhold, som opfattes som direkte relateret til deres minoritetsstatus og som er med til at fremstille dem som afvigende fra majoriteten.
Et medieansvar
Det er danske mediers ansvar at søge mod en repræsentation, der tegner et billeder af alle samfundets borgere som borgere i hele ordets forstand og ikke kun som begrænset til et enkelt borgerstereotyp. Mediernes praksis skal medvirke til at inkludere flere borgere i nyhedsbilledet, ikke til at begrænse deres adgang og så sandelig ikke til at forstærke en allerede eksisterende misrepræsentation.
Der er på tide, at flere danske medier tager deres ansvar på sig og gør op med idéen om indvandrerkilden som et forstyrrende signal. Etnisk herkomst eller indvandrerbaggrund kan og må ikke blive den eneste spiselige markør, som gør minoritetsborgere genkendelige for majoriteten. Vi er alle borgere i Danmark med lige ret til at optræde og blive repræsenteret på lige fod med hinanden.
*Tallene er fra rapporten “Dem vi taler om – etniske minoriteter i danske nyhedsmedier” fra februar 2017. Rapporten er udarbejdet af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet for Ansvarlig Presse. Rapporten er en gentagelse af samme undersøgelse foretaget i 2012. Den nuværende undersøgelsen er sat i gang på foranledning af Ansvarlig Presse og udarbejdet ved Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet. Rapporten bygger dels på kodningen af 2966 nyhedskilder i 1190 nyhedshistorier fra ni danske medier fra udvalgte dage i de første 14 uger af 2016, og dels på tal fra Danmarks Statistiks rapport “Indvandrere i Danmark 2016”. Da undersøgelsen bygger på omfanget af etniske minoriteter i nyhedsstoffet og ikke debatstoffet, er der ikke taget højde for indlæg så som læserbreve, kronikker og lignende.