Artikel

Dette er den første i en serie af artikler, hvor vi fortæller historien om, hvordan de afviste asylansøgere selv har formået at skabe folkelig opmærksomhed og mobilisere modstand – fra de første demonstrationer til nye borgerforslag.

Midt i København står Shakira på ladet af en åben, overmalet lastbil med påmonterede højtalere. Ved siden af står hendes søn, 10-årige Taufiki. Taufiki skuer ud over Gammeltorv, hvor lastbilen er parkeret. Det er en grå tirsdag eftermiddag i januar. Temperaturen ligger kun lige over frysepunktet, og det både regner og blæser kraftigt. På pladsen foran dem, er et par hundrede mennesker mødt op i dagens anledning.

Taufiki og Shakira er begge afviste asylansøgere og sammen bor de på Udrejsecenter Sjælsmark. Det har de gjort i 2 år. Med tårer trillende ned af kinderne, fortæller Shakira det fremmødte publikum om hvordan det er at bo på Sjælsmark. Hun fortæller sin historie og om de vilkår hende og Taufiki lever under som afviste asylansøgere.

Denne er den sidste i en række demonstrationer, som beboerne på Sjælsmark har afholdt rundt om i København med hjælp fra blandt andet det dekoloniale kollektiv Marronage og The Bridge Radio. De demonstrerer for deres rettigheder og for at fortælle om de forhold, de er tvunget til at leve under på Sjælsmark.

Beboerne og aktivisterne på Gammeltorv denne dag er ikke de første, der råber op. De står på skuldrene af flere års modstand fra afviste asylansøgere fra de to udrejsecentre Sjælsmark og Kærshovedgård.

En ny type asylcenter

Udrejsecenter Sjælsmark ligger i Hørsholm kommune i Nordsjælland tæt på modtagecenter Sandholm, bedre kendt som Sandholmlejren. Kriminalforsorgen slog første gang dørene op til den gamle kaserne i 2015.  Året efter åbnede Kærshovedgård, det andet udrejsecenter, ved Ikast i Jylland.

Etableringen af udrejsecentrene er et resultat af en aftale fra 2012 mellem den daværende regering (SRSF) samt Enhedslisten og Liberal Alliance. Aftalen satte blandt andet fokus på anvendelsen af motivationsfremmende foranstaltninger, der har til formål at presse afviste asylansøgere til at rejse hjem. I modsætning til de øvrige asylcentre, som enten drives af Røde Kors eller kommunerne, drives udrejsecentrene af Kriminalforsorgen, som normalt står for driften af landets fængsler.

Kort sagt har det fra begyndelsen været hensigten, at udrejsecentrene skulle adskille sig fra de øvrige centre; at forholdene skal være så uudholdelige, at de afviste asylansøgere bliver presset til at rejse hjem.

Bannere, slagord og orange heldragter

De første beboere flyttede ind d. 11. februar 2015 og bestod af enlige mænd og kvinder, som havde fået afslag på deres asylsag. Kun kort tid efter begyndte modstanden at tage form.

Den første protestbevægelse kaldte sig Castaway souls of Sjælsmark, og samlede sig i løbet af 2015. Bevægelsen var en direkte reaktion på de markant dårligere forhold, beboerne oplevede på Sjælsmark i forhold til de andre centre, de havde opholdt sig på.

Ifølge Tone Olaf Nielsen, Programdirektør hos Trampolinhuset, et medborgerhus i København for flygtninge og asylansøgere, var dette en af de første gange hun oplevede, at asylansøgerne selv mobiliserede indefra.

De første aktioner blev gennemført i januar 2016. Blandt andet gik en gruppe på 200 fra Sjælsmark til det nærliggende Center Sandholm, hvor de præsenterede et flygtningemanifest, som indeholdt en række krav, herunder retten til frihed og selvbestemmelse, lukning af udrejsecentrene, frihed fra deportationer og et stop for kriminaliseringen af flygtninge i asylsystemet.

Kort efter arrangerede Castaway souls of Sjælsmark en demonstration i Lillerød bymidte og endnu én på Den Røde Plads i København. Formålet var at skabe opmærksomhed og samle støtte fra civilsamfundet i lokalområdet og hovedstaden.

Med bannere og slagord som: “Refugees are not criminals”, “Stop killing us slowly” og “Sjælsmark is a factory making people crazy” forsøgte beboerne at råbe op om deres vilkår. På de uddelte flyere stod der: ‘Vi er ikke kriminelle. Det er ikke kriminelt at flygte og søge asyl, behandl os ikke som kriminelle. Vi flygtede ikke for vores liv for at dø i jeres umenneskelige lejre.’

I april samme år organiserede Castaway souls of Sjælsmark endnu en aktion, hvor de iklædt orange heldragter, kendt fra det berygtede amerikanske fængsel Guantanamo Bay, stillede sig foran Udlændingestyrelsen og igen forsøgte at gøre opmærksom på deres situation og vilkår.

Kort efter den sidste aktion, blev de fleste af beboerne, inklusiv bevægelsens medlemmer, forflyttet til det nyåbnede udrejsecenter i Kærshovedgård ved Ikast i Jylland.

Ingen udsigt til forbedringer

Sjælsmark ligger tæt på København, hvor en række organisationer og støttegrupper for asylansøgere befinder sig. I forbindelse med demonstrationerne fik beboerne hjælp fra bl.a. Trampolinhuset, Freedom of Movements, No Borders og Refugeeland med eksempelvis transport til og fra centeret – noget som normalt er svært, da de ingen midler har til transport.

Kærshovedgård derimod, ligger næsten totalt isoleret. Der er langt til den nærmeste by og meget begrænset adgang til offentlig transport. Som resultat døde bevægelsen langsomt hen.

Ifølge Tone Olaf Nielsen, bor mange af de samme personer fortsat på Kærshovedgård, mens andre, er gået under jorden eller flygtet videre til andre europæiske lande.

Aktionerne i begyndelsen af 2016 lykkedes i nogen grad med at skabe opmærksomhed omkring beboernes forhold på Udrejsecenter Sjælsmark, men emnet blev stort set ignoreret af politikerne. Siden da er situationen ikke blevet bedre. Tværtimod; det er netop personer blandt denne gruppe, som er i fare for at blive forflyttet til det nye isolerede udrejsecenter på øen Lindholm, som følge af regeringen og DF’ nye finanslovsforslag, der i disse dage bliver behandlet i folketinget.

Tilbage på Gammeltorv denne kolde januar eftermiddag, er 15-årige Fayeza fra Irak også blandt dagens talere. Med sine forældre er hun, sammen med Shakira og Taufiki,  blandt de nye beboere på Udrejsecenter Sjælsmark, som i dag huser familier med børn.

Selvom Castaway souls of Sjælsmark ikke længere er aktive, er kampen for de afviste asylansøgeres rettigheder ikke afsluttet. Og netop Fayeza er en af frontpersonerne i den fortsatte kamp, som Sjælsmarks nye beboere atter har taget op. Deres krav er de samme som tidligere, for forholdene på centeret har ikke ændret sig. Til gengæld har de afviste asylbørn fået hele Danmarks opmærksomhed.

I næste del fortsætter vi historien med Sjælsmarks nye beboere og det fremsatte borgerforslag, som skal sikre bedre forhold på udrejsecenteret.

Relaterede artikler