Artikel

I 2010 præsenterede den daværende regering fem kriterier for, hvad der kendetegner en dansk ”ghetto”. Siden dengang er kriterierne kun blevet strammere. Respons har undersøgt kriterierne for en ghetto i dag, og hvilke mennesker disse kriterier udpeger som problemer. 

Hvis et boligområde i Danmark opfylder minimum tre af de fem ghettokriterier, kommer det på ghettolisten.

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

Første kriterie betyder, at arbejdsløse bliver en byrde for deres boligområde, fordi deres manglende job slår ud på, hvornår et boligområde kan karakteriseres som en ghetto. Det betyder også, at eksempelvis pensionister under 64 år får deres boligområde til at bonne ud på ”ghetto-parameteret”, idet de ikke længere har tilknytning til arbejdsmarkedet, men stadigvæk er inde for den givne aldersgrænse. Heriblandt er over 200.000 danskere, som er førtidspensionister, og dermed i mange tilfælde har en nedsat arbejdsevne af fysiske eller psykiske grunde, at det ikke er muligt for dem at varetage et job.

Når regeringen vil skære ned på pensionister og arbejdsløse i de sociale boligområder diskrimineres mennesker, som enten er uarbejdsdygtige eller ikke er lykkedes med at komme i arbejde. 

2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Det andet kriterie gør, at mennesker alene på baggrund af deres etnicitet og nationalitet er med til at kategorisere et område som en ghetto. Kriteriet afspejler tydeligt regeringens forestilling om, at bestemte etniske grupper udgør et problem. 

Men hvis man ser på undersøgelser, der er lavet på det sociale boligområde, så klarer mennesker med ikke-vestlig baggrund sig ikke dårligere end etnisk danskere.

En ny undersøgelse, foretaget af VIVE og Rambøll for Landsbyggefonden, viser blandt andet, der er en forskel på de 16-24 årige, som bor i de udsatte boligområder, når det gælder uddannelse. De etnisk danskere er nemlig mindre uddannede end den samme aldersgruppe med ikke-vestlig baggrund.

Desuden har de unge med ikke-vestlig baggrund, som bor i udsatte boligområder, samme uddannelsesniveau, som unge med ikke-vestlig baggrund i gennemsnit har i Danmark. 

Undersøgelsen viser også, at der en lidt højere procentdel af de ikke-vestlige unge fra de udsatte boligområder, som er i job eller uddannelse, end de ikke-vestlige unge, som bor i andre områder. Derudover er der en højere procentdel af etnisk danske unge, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller en uddannelsesanstalt.

Når regeringen alligevel vælger at lave et ghettokriterium, som udelukkende omhandler etnicitet og nationalitet, er det et åbenlyst tegn på diskrimination af visse etniske og nationale grupper.

3. Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

Det tredje kriterie gør det sværere for dømte at finde en bolig, uanset om dommene er for vold eller for cykeltyveri og hærværk.

Når tidligere dømte har afsonet deres straf, går de ofte til kommunen for at få tildelt en bolig. Og de eneste steder, som kommunen kan anvise til, er den almene sektor, som har til opgave at huse alle slags mennesker, som har brug for et hjem.

Kriteriet kommer derfor til at betyde, at kommunen får sværere ved at finde et hjem til tidligere dømte, hvis der allerede er over 2,7 % af beboerne i et boligområde, som før har fået en dom.

Derfor kan kriteriet ses som en tillægstraf for tidligere dømte i form af udelukkelse fra særlige boligområder. Tillægsstraf ses ellers normalvist kun, hvis den tiltalte har begået en ny lovovertrædelse under afsoningen.

4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse (inkl. uoplyst uddannelse) overstiger 50 pct.

Fjerde kriterie betyder, at folk uden uddannelse får deres boligområder til at bonne ud som ghettoparameteret. Det kommer i praksis til at betyde, at også selv “velfungerende” og ufaglærte mennesker i arbejde gør deres boligområder til ghettoer, fordi de ikke har en uddannelse udover folkeskolen. Eksempler på mennesker med ufaglærte jobs kan være rengøringsdamer, buschauffører, skraldemænd, taxachauffører eller pædagogmedhjælpere.

Andre, som også bonner ud på det fjerde kriterium er flygtninge og indvandrere – men ikke kun dem uden uddannelse. For i Danmark tæller uddannelser, som ikke er taget i Danmark, ikke længere med i den statistik, som bliver brugt til at udregne uddannelsesniveau i almene boligområder. 

I praksis betyder det, at en læge, som er flygtet fra Syrien, kan bestå sin danske eksaminer i både medicin og sundhedslovgivning, for dernæst at blive erklæret for autoriseret læge i Danmark og få et job på et dansk hospital. Alligevel vil hans uddannelsesstatus ikke blive ændret i de statistikker, som bruges til at udregne uddannelsesniveauet i det boligområde, han bor i. Og dermed slår lægen ud på ghettokriteriet for uddannelse (og samtidig ghettokriteriet for etnicitet).

Kriteriet betyder derfor også, at mennesker, som faktisk har en uddannelse, alligevel kan ende med at være en byrde for deres boligområdes statistik – også selvom de har opkvalificeret deres uddannelse i Danmark.

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 18-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Det femte kriterie betyder, at de enkelte borgere i et boligområde skal have en indkomst, som, før skat og skattemæssige fradrag, er relativ ens med resten af befolkningen i den region, de er en del af. 

I praksis betyder det, at de beboere, som for eksempel bor i boligområder i Region Hovedstaden, skal have en højere indkomst, end dem, der bor i boligområder i Region Midtjylland, for ikke at slå ud på ghettokriteriet. Det skyldes, at den gennemsnitlige bruttoindkomst er højere i hovedstadsområdet end i Midtjylland.

Det betyder også, at nogle boligområder opfylder dette kriterie, selvom arbejdsløsheden ikke er høj. I Tingbjerg i Brønshøj er der for eksempel kun 28 %, som er udenfor arbejdsmarkedet, men alligevel slår boligområdet ud på kriteriet for indkomst. Det skyldes, at beboerne har lavtlønnede jobs, og at deres gennemsnitlige bruttoindkomst derfor er langt lavere end i resten af Region Hovedstaden, som de sammenlignes med.

Hvis man forestillede sig, at man kunne rykke Tingbjerg til Hirtshals i Region Nordjylland eller Roskilde i Region Sjælland, så ville bruttoindkomsten i forhold til regionen være høj nok til, at boligområdet ikke ville bonne ud her. 

I forvejen opfylder Tingbjerg tre ud af fem ghettokriterier. Hvis boligområdet ikke længere slog ud på her, ville det ikke længere kunne karakteriseres som en ghetto.

Regeringens fem ghettokriterier er kun blevet strammere, siden de så dagens lys i 2010. De nyeste diskriminerer åbenlyst mennesker på baggrund af økonomi, uddannelse, nationalitet og etnicitet. Kriterierne er med til at kriminalisere og i en vis forstand ulovliggøre mennesker med kort uddannelse, ikke-vestlig baggrund og lav indkomst, så snart regeringen mener, at der bliver for mange af dem i et område. Med ghettokriterierne er man for alvor ved at gøre fattige og udlændinge med ikke-vestlig baggrund til andenrangsborgere i Danmark. 

Relaterede artikler