Artikel
Gennem modstand på gaden, offentlig kritik og diverse kampagner står unge sammen mod regeringens ghettoudspil. Gruppen hedder Ghettogether, og startede som en del af et ophold på Krogerup Højskole.
På linjen Verden Brænder, blev tredive elever enige om, at de var nødt til at sige fra og udvise synlig modstand over for ghettoudspillet.
Respons har mødt to af medstifterne, Linnea Waade Biermann og Sofie Bruus Hansen, til en snak om at yde modstand på vegne af andre og om normaliseringen af racisme.
At yde modstand på vegne af andre
”Vores første bekymring var, hvordan tredive, hvide og privilegerede højskoleelever i Nordsjælland kan gøre noget. Hvordan skal man råbe højt om noget, der ikke går ud over en selv? Råber man på andres vegne? Og hvad kan det skabe af problematikker?”
Ifølge Linnea, har det fra start været et centralt spørgsmål, hvordan man yder modstand på andres vegne. En af de talrige anker, eleverne har mod udspillet, er, at regeringen ikke har talt med beboerne fra de stemplede områder. I stedet har de talt om dem og vedtaget politiske tiltag, der får afgørende betydning for deres liv fremadrettet.
Derfor har det været en grundsten i projektet at inkludere de borgere, der bliver direkte påvirket af udspillet. Det har Ghettogether gjort ved at tage ud til forskellige stemplede boligområder, hvor de har haft samtaler med unge beboere og fået en ide om deres ønsker og visioner.
”Det, vi ikke kan gøre, er, at gå ud og snakke om, hvordan udspillet direkte påvirker os. Det, vi kan snakke om, er, hvordan man udviser solidaritet. Vi kan bruge vores position til vores egen fordel ved at italesætte modstanden mod ghettoudspillet som en solidaritetskamp. Selvom det ikke påvirker os direkte, så kan vi udmærket se, at det der foregår er uretfærdigt,” fortæller Sofie Bruus Hansen.
Racisme som dække over privatisering
Kernebudskabet i Ghettogether finder vi i sammenspillet mellem neoliberalisme og diskriminering af minoriteter. For Linnea og Sofie har det fra start af været de racistiske elementer i ghettoudspillet, der har gjort størst indtryk på dem. Som Linnea fortæller:
”Det er skræmmende, hvordan racisme og diskrimination er blevet så mainstream, at de bruger det som dække over, at de ønsker at privatisere almene boliger. Det er dét, der gør, at man kan legitimere en lovpakke. Det skal vi virkelig råbe højt om og sige fra over for! Hvad bliver så det næste? Vi er allerede gået alt for langt.”
Hertil understreger Linnea og Sofie, at Ghettogether har den overbevisning, at de problemer og udfordringer, der kan være tilstede i nogle af de stemplede boligområder, er noget, der skal tages hånd om med helt andre midler end dem, regeringen tager i brug. Som Sofie understreger, mener Ghettogether, at de stemplede boligområder skal hjælpes gennem dialog samt inklusion og respekt:
”Vi ønsker at man endegyldigt stopper brug af begrebet ghetto og ghettolister. I stedet skal man fokusere på at tage hånd om de problemer, der er, og hjælpe mennesker i udsatte boligområder. Det skal man først og fremmest gøre ved at gå i dialog.”
Relaterede artikler
Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet
Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.