Artikel
Hidtil har man som indvandrer eller flygtning kunne få et statsligt tilskud på 28.000 kroner, hvis man ønskede at tage et ophold på en efterskole. Men i regeringens nyeste finanslovsforslag vil dette ikke længere være en mulighed, da det årlige tilskud på i alt 10 millioner kroner er fjernet.
I Efterskoleforeningen er man ikke tilfreds med forslaget, fortæller direktør Bjarne Lundager Jensen til Altinget.dk:
”På den ene side vil regeringen have, at vi udfører en integrationsopgave. Og på den anden side sparer de på vores ressourcer til at gøre det.”
Fra ensom til én som har venner
I 2015 flygtede Showaib Ahmadi alene fra Afghanistan. Han er en af de unge, som har fået statsstøtte til sit efterskoleophold, som han påbegyndte i august. Og indtil videre har efterskolelivet gjort en stor forskel for Showaibs liv i Danmark, fortæller han til TV2 Østjylland:
”Jeg har ikke rigtig haft nogle venner her før. Jeg var alene og ensom. Men det er jeg ikke mere.”
Ligesom Showaub Ahmadi er Farzad Abdi også flygtet fra sit hjemland. Den unge syrer tog sidste år 9. klasse på Frijsenborg Efterskole, hvilket han fik statsstøtte til. Han blev så glad for efterskolen, at han valgte at fortsætte i 10. klasse også. Dog er det kun muligt at få statsstøtte en enkelt gang, hvilket ledte til, at Farzad arbejdede omkring 270 timer på fem uger for at spare op til endnu et ophold. Derfor er Farzad også ærgerlig over, at regeringen fremover vil fjerne tilskuddet til flygtninge og indvandrere, fortæller han til TV2 Østjylland:
”Jeg synes, det er mega-nederen, fordi jeg synes, at det er vigtigt for jer (danskere red.), at hvis nu jeg bliver til noget, så kan jeg også arbejde ligesom alle de andre. Betale skat og alt muligt andet. Og hjælpe samfundet.”
Forskelle giver nuancer
Jens Petersen, som er forstander på Frijsenborg Efterskole, er også af den overbevisning, at beslutningen er uhensigtsmæssig, fortæller han til TV2 Østjylland:
”Jeg synes, det er ærgerligt. For da man indførte det, der var det med et stort ønske om, at flere indvandrere og vores flygtninge fik muligheden for at dygtiggøre sig.”
Jens Petersen mener desuden, at det også er gavnligt for de danske elever, at der kommer unge med flygtninge- eller indvandrebaggrund ind på de danske efterskoler:
”Det at få et nært forhold til den person (indvandrer eller flygtning red.) gør jo, at deres måde at tænke verden på bliver meget større.”
Relaterede artikler
Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet
Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.