Artikel

Forestil dig, at du går igennem et rum og følger farverne, som sætter stemningen. Du passerer de bløde toner, mens du læser overskrifter, som er positivt stemte over for muslimer. Tro det eller ej, engang var retorikken ikke så fjendtlig som nu. De næste skridt føles tungere, idet ordene bliver hårdere, og til sidst ender du i de alarmerende farver. Her er du nået frem til en islamofobisk retorik. Det her er ikke bare farver eller en imaginær gåtur, men det er Danmarks réelle udvikling gennem årene, vi sanser. En udvikling, som forfatter og imam Fatih Alev mener, bør dokumenteres.

”Vi er gået fra, at danskerne har været meget optagede af liberale frihedsværdier og nu er begyndt at indsnævre det hele ved at lave en masse særlove, der er målrettet muslimer.Vi skal ikke glemme, at selvom muslimer er glade for at være en del af Danmark, får de at vide, at de ikke hører til her. Det er interessant at se, hvordan vi er nået her til. Det skal museet bidrage med.”

Dokumentationen taler for sig selv

Det er DF’s seneste valgplakat med citatet ”Smid tørklædet og meld dig ind i Danmark”, som har fået Fatih Alev til tasterne. I et opslag på facebook opfordrer han til at lave et museum for islamofobi – eller kalde det, hvad man vil, som han tilføjer. Til Respons uddyber han, at hans tanker bag idéen er at invitere både flertalssamfundet, men også andre, som prøver at blive klogere på Danmark for at se hvilken udvikling, der har fundet sted i Danmark. 

”Man skal ikke tænke noget negativt om danskerne, som er helt almindelige mennesker, der netop kan påvirkes af forskellige politiske og sociale diskurser og udtalelser i samfundsdebatten. Det vil være et unuanceret billede af Danmark, hvis man som turist tænker, at danskerne er racistiske. På museet kan man se, hvad der er skyld i tendensen.” 

Desuden hævder Fatih Alev, at idéen til et museum er tiltænkt at lade det være op til det fornuftige menneske selv at tage stilling; museet skal ikke kommentere på noget, men blot lægge materialet frem. Han uddyber, at det vil have større effekt i samfundsdebatten end et debatindlæg eller kronik, som ikke trænger igennem, fordi det er holdninger, som kommer til udtryk. 

”Dokumentationen er utrolig vigtig. Den bør være folkelig og ikke bare være for nogen, der læser en masse bøger eller er ivrige debattører. I et museum kan alle folk se samlingen af avisartikler, overskrifter og plakater med små notater, som fortæller i hvilken forbindelse materialet er blevet til i sin tid.” 

Ikke offergørelse, men en skildring af virkeligheden

Det vil være forventeligt, at et museum for islamofobi vil skabe modstand, og at nogen vil trække det muslimske offerkort frem. Men udviklingen viser, at behovet er der, og dét er hele udstillingen værd, mener Fatih Alev. Museet skal vise – både for danske borgere og udlandet – hvordan vi er havnet i hvad Fatih Alev betegner som en dæmonisering af muslimerne. Det er ikke en offergørelse – det er en realitet.  

Farverne, avisoverskrifterne og museet for islamofobi er altså en alternativ idé til, hvordan vi kan belyse den retoriske udvikling om muslimer i Danmark. Fatih har ingen planer om selv at åbne museet, men mener, at det er en god vision for fremtiden.

Relaterede artikler