Artikel
Hvis du aldrig har været på Roskilde Festival, kunne du måske tilgives for at tro, at det udelukkende handler om at drikke sig fuld og en gang i mellem gå til en koncert. Ja, selv hvis du har været på festivalen, kunne du tilgives for at tro det. Men Roskilde Festival har faktisk også andet at byde på end larm og dansk alkoholkultur.
I år kunne du bl.a. høre foredrag med den amerikanske whistle-blower Chelsea Manning, opleve 1:1 kopier af prototyperne på Trumps ønskede mur mod Mexico eller støde på en limousine, som kørte rundt og gav lifts til ‘de få heldige’. Gloria scenen, festivalens mindste, som danner omgivelser for det mere eksperimenterende musik på programmet, var overmalet med antikapitalistiske slogans som eksempelvis “We are not a loan”, og en stor kapitalistisk slange snoede sig flere dage i træk rundt på festivalpladsen, hvorefter den ved ceremoni blev ofret, som et symbol på befrielsen fra ‘kapitalismens kvælertag’.
Økonomisk ulighed som hovedtema
Hovedsponsoren er som bekendt stadig Tuborg, og musikprogrammet med sine i år 184 navne, med overvejende sandsynlighed festivalens største tilløbsstykke. Men hvert år forsøger folkene bag festivalen ivrigt at sætte fokus på en række af festivalens andre kvaliteter.
Foreningen bag Roskilde Festival er en non-profit organisation, og overskuddet går ubeskåret til sociale initiativer. På festivalen kommer det sociale engagement særligt til udtryk i samarbejdet med en række eksterne partnere, som i løbet af festivalens syv døgn arrangerer workshops, talks og meget mere, for at gøre opmærksom på problemstillinger som falder under festivalens overordnede tema.
I år var temaet ‘økonomisk ulighed’ og partnerne tæller: CAMP – Center for Art on Migration Politics, Ordskælv, Mellemfolkeligt Samvirke, Transparency International og Oxfam IBIS samt en række andre foreninger og organisationer.
Vi var med for at undersøge, hvordan Roskilde Festival fungerer som et rum, hvor et tema som økonomisk ulighed diskuteres og sættes i fokus af disse aktører og af Roskilde Festival selv – blandt andet gennem konstruktionen af en kapitalistisk kvælerslange, Trumps mur og en “dekoloniserings-march”. Vi har talt med aktivister bag nogle af disse aktiviteter og bringer deres historier de kommende dage.
Der sker med andre ord ikke så lidt i løbet af de syv døgn festivalen varer, og det kan være værd at løfte blikket fra øldåserne, bevæge sig i retningen af nogle af festivalens talrige arrangementer og pleje tømmermændene, mens dine fordomme og generelle opfattelse om tingenes tilstand udfordres.
Relaterede artikler
Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet
Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.