Artikel
Som en del af en ny indfødsretsaftale vil regeringen sikre, at enhver banderelateret kriminalitet medfører permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab. Det gælder således også, hvis der er tale om simpel vold, våbenbesiddelse eller trusler.
Det er ikke første gang, at regeringen forhøjer straffen for bandekriminalitet. Der er allerede lovbestemmelser, som gør, at bandkriminalitet fører til opholdsforbud i bestemte zoner, kraftig reduktion af offentligydelser og ikke mindst dobbeltstraf. Sidstnævnte førte til, at et medlem af bandegrupperingen Loyal To Familia tidligere på måneden blev idømt 20 års fængsel for to drabsforsøg. Det var en historisk hård dom. Til sammenligning blev en sygeplejerske fra Nykøbing Falster idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg.
De skærpede strafferammer er blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer, og fagorganisationer, herunder Det Kriminalpræventive Råd. Også en række eksperter har kritiseret tiltagene: »Efter al erfaring er det ikke særlig sandsynligt, at strengere straffe gør ret meget fra eller til. […] Tværtimod kan det styrke tilhørsforholdet til gruppen eller banden og måske til og med give højere status inden for denne«, siger professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.
Det er heller ikke første gang, at regeringen inkluderer lovgivning om statsborgerskab i sin kalkule af strafferammen for bandekriminalitet. Allerede i dag er det sådan, at bandekriminalitet medfører en karensperiode ved ansøgning om dansk statsborgerskab.
Permanent udelukkelse fra statsborgerskab er et skridt i den forkerte retning
Det, som er nyt i regerings seneste forslag, er, at bandekriminalitet skal føre til permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab. Altså en livsvarig straf. Ikke så overrasekende møder tiltaget endnu en gang kritik fra fagfolk og eksperter: »En ufravigelig regel om, at alle med en sådan dom er livsvarigt afskåret fra at søge om statsborgerskab, forekommer mig at være ude af proportion,« siger Jørn Vestergaard.
Jurist og seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, mener også, at tiltaget er ude af proportioner og udtrykker bekymring for, at også unge og førstegangskriminelle risikerer at blive ramt af den hårde og ultimative lovgivning. Ifølge hende, er det særligt de unge, der risikerer at blive ramt, da de ofte ikke kan overskue de lovmæssige konsekvenser.
Kigger man i Justitsministeriets forskningskontors rapport Flowet i rocker-/bandemiljøerne fra 2017, kan man for alvor betvivle den saglige baggrund i regerings tiltag. Rapporten viser nemlig, at der er en meget stor gennemstrømning af medlemmer i bandemiljøet. Således er 100 af de bandemedlemmer, der var registreret i 2009 kun 7 procent, der fortsat var registreret ved udgangen af 2016. Hele 93 procent havde altså forladt miljøet.
En forringelse af udsigt til resocialisering
Regerings tiltag om en varig udelukkelse fra dansk statsborgerskab vil på sigt ramme de 93 procent af medlemmerne (vel at mærke dem uden dansk statsborgerskab, dvs. ca. 1 ud af 3), som ifølge historisk data, vil forlade bandemiljøjet. Helt konkret kan det betyde, at et bandemedlem, som i en alder af 16 år idømmes straf for våbenbesiddelse, afsoner sin fængselstraf som17-årig og er ude af miljøet som 18-årig (35 procent er ude bandemiljøjet efter to år) forbliver i resten af sit liv persona non grata i det danske statsborgerskab.
På baggrund af ovenstående, er det selvsagt, at en varig straf foringer udsigter til resocialisering af tidligere bandemedlemmer. Og netop resocialisering er noget Danmark har været dygtig til: Langt de fleste af dem, der er ophørt med at være rocker eller bandemedlem, har forladt miljøerne permanent – kun 9 % vender tilbage.
Vi bør investere i forebyggelse
Det Kriminalpræventive Råd har længe kritiseret, at regeringens indsats over for rockere og bander har været præget af skærpede straffe og derfor efterlyst mere fokus på forebyggelse. Og forebyggelse er der stadig stort behov for; for selv om antallet af medlemmer er faldet over de seneste år, så er der fortsat en høj rekrutteringsrate.
På baggrund af ovenstående forskningsargumenter og -statistik, bør regeringen droppe tiltaget om permanent udelukkelse af dansk statsborgerskab. Regeringen bør i stedet investere i en styrket forebyggelsesstrategi ved at tage fat i de mange eks-bandemedlemmer og undersøge deres vej indtil bandemiljøet.
Kilder
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Billeder/Forskning/captia_flowrapport_2017_dok2349125.pdf
https://politiken.dk/indland/politik/art5879963/Bandepakker-har-haft-tvivlsom-effekt-i-dag-kom-politikerne-med-endnu-en
https://www.b.dk/politiko/stoejberg-vil-udelukke-bandekriminelle-fra-dansk-statsborgerskab-for-altid
https://www.dr.dk/tv/se/dr2-dagen/dr2-dagen-dr2/dr2-dagen-2018-05-08#!/55:46
Relaterede artikler
Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet
Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.