Artikel
Unge amerikanere og europæere med rødder i MENA-regionen er frustrerede over det unuancerede billede, som mange medier fremstiller af Mellemøsten. En bred og mangfoldig region, som har meget andet at tilbyde end udelukkende konflikt og tragedie. Ved at fremstille billeder af befolkningerne i regionens hverdagsliv, forsøger de unge gennem nye alternative medieprojekter at nuancere og menneskeliggøre den vestlige befolknings viden om mellemøsten og at bygge broer mellem dem.
Et af disse projekter er non-profit organisationen Relief Without Borders, tidligere kendt som People of Afghanistan, som har base i Tennessee. Ved at bruge fotografiet som kunstform, giver unge Senzela Atmar det internationale publikum indsigt i hverdagslivet i Afghanistan såvel som muligheden for at bidrage direkte til genopbygningen og bemyndigelsen af det krigshærgede land via økonomisk støtte.
Senzela, RWBs grundlægger, er selv født i Afghanistan, og på den måde har projektet også et personligt aspekt.
At give tilbage
Senzala Atmar var blot et lille barn, da hun og hendes familie var nødsaget til at forlade deres hjemland i 1995. En 72-timer lang våbenhvile fik Atmar-familien en sjælden mulighed for at flygte fra beskydningen og bombarderingerne af Kabul og krydse grænsen til Pakistan, hvor de søgte tilflugt i en af lejrene.
Her levede de under hårde vilkår og i ekstrem usikkerhed, hvor Senzelas 11 årige bror blev myrdet af Taliban. Efter to års venten kom håbet endelig, da familien på syv personer, modtog nyheden om, at de kunne blive genforenet med deres pårørende i USA.
Ca 20 år senere har Senzela, nu amerikansk statsborger, bestemt ikke glemte sit fødeland. Ved at trække på den viden og de værktøjer, hun har tilegnet sig gennem sin opvækst i USA, har Senzela besluttet sig for at gøre alvor af sit ønske om at give tilbage og støtte Afghanistans befolkning. Det gør hun gennem lanceringen af empowerment-projektet Relief Without Borders:
“Jeg forsøger at bruge de egenskaber, jeg har lært i USA til at forbinde de to lande og vise folk her, hvordan man kan blive involveret i mellemøsten”.
Sociale medier som gateway
Senzala Atnar mener, at amerikaneres viden om Afghanistan og Mellemøstregionen generelt er unuanceret og udelukkende begrænset til det, de ser og hører i nyhederne. Det har længe været hendes ønske at ændre dette:
“Jeg har altid samtaler med mennesker, som spørger om mit navn og om, hvor jeg er fra. Så alle samtaler jeg har, ender med at handle om Afghanistan, og så skal jeg altid rense luften, og fortælle dem hvordan det ikke er et dårligt land Det er trist, fordi jeg kan se, at det eneste de har set er i nyhederne, og det de viser i nyhederne er farlige mænd med AK47-maskingeværer, som dræber hinanden. Jeg skal altid forsvare det. Efter at være blevet træt af at gøre det på det lokale plan, ønskede jeg at lave et projekt, hvor jeg kunne vise den fælles menneskelighed.”
Ved at dele billeder og videoer, som fokuserer på mennesker via deres sociale medie platforme, taget af talentfulde unge fotografer i Afghanistan, kommunikerer RWB fælles menneskelige oplevelser på tværs af grænser.
Og tilbagemeldingerne har været overvældende positive. Senzela fortæller om mange tilfælde, hvor folk har ændret deres attituder og holdninger om afghanere fuldstændig, og som resultat tilbudt alle mulige former for hjælp til deres støtte program. Hun er derfor sikker på, at projektet har stor effekt på omverdenens syn på Afghanistan og dets befolkning.
Hjælp til selvhjælp
Støtten til Relief Without Borders var overvældende selv i de tidlige stadier, og det varede ikke længe før projektet voksede sig større. Med mere end 45.000 følgere på deres sociale medieplatforme, har projektet udviklet sig til også at omfatte udviklingsarbejde.
Organisationen har lanceret adskillige succesfulde støttemissioner i Afghanistan, som fokuserer på at levere basale fornødenheder til familie i nød, og arbejder både med den afghanske regering og på lokalt plan. Nødhjælpsarbejde er et kerneelement hos RWB, men Senzela prioriterer uddannelse og mikro-finansielle projekter, og understreger generelt projektets vægtning af empowerment og hjælp til selvhjælp:
“Vi vil gerne give landmændene værktøjer, så de kan sørge for deres familier, også efter vi har forladt landsbyen.”
Det næste stadie
RWB har store visioner for de kommende år, og er ikke længere begrænset til Afghanistan, selvom det er dér, fokus ligger lige nu. At dele viden og indhold med den omkringliggende verden om Afghanistan og dermed nuancere synet på landet og dets befolkning er stadig en stor passion for Senzela. Det næste stadie er for Relief Without Borders aktivt at engagere amerikanere og andre følgere gennem visualiseringen af Afghanistan og hjælpe dem til at skabe forbindelse til det afghanske folk.
For Senzela er det som en drøm, der er blevet til virkelighed. Fra billed til billed skaber hun opmærksomhed og bygger broer, mens hun på samme tid selv bliver genforenet med det sted, hun er født, men har været tvunget til at forlade.
“Jeg var heldig nok at vinde visa-lodtrækning og komme til Amerika, men det kunne let have været en anden. Jeg kan se så meget af mig selv i det arbejde vi gør, fordi jeg let kunne have været et andet barn, som mistede sit ben ved at træde på en mine … mine tanker går virkelig til dem.”
Artiklen er oprindeligt bragt i UN-special og senere af Turban Times.
Oversat fra engelsk til dansk af Tobias Nilsson.
Relaterede artikler
Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet
Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.