Artikel
18. december 2020
Af Sally Jensen
Foto af Tobias Nilsson
Nøjsomheds beboere og deres advokat Morten Tarp mener, at ghettolovens kriterium om “Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere” gør loven og de konsekvenser, den får for beboere i almene boligområder, etniske diskriminerende. Morten Tarp bekræfter over for Respons, at han og Nøjsomheds beboere har tænkt sig at anke dommen til Østre Landsret.
Når et boligområde har stået på regeringens ghettoliste i fire år, kategoriseres den som hård ghetto, hvilket sætter gang i en procedure, der påbyder, at halvdelen af områdets boliger skal elimineres. Nøjsomhed er ikke en hård ghetto, men alligevel har Helsingør kommune påbegyndt gennemgribende ændringer af boligområdet og opsagt lejere.
Mjølnerparken svarer igen
Også boligområdet Mjølnerparken i København står midt i et søgsmål på baggrund af ghettolovgivningen. I samarbejde med advokater fra advokatbureauet Homann Advokater har en gruppe beboere sagsøgt Boligministeriet. Ligesom i Nøjsomhed mener man i Mjølnerparken, at det er tale om etnisk diskrimination, når beboerne i løbet af næste år bliver opsagt af deres boligselskab, som konsekvens af, at boligområdet har stået på regeringens ghettoliste i mindst fire år. Ghettolisten bygger nemlig på seks kriterier, hvoraf det mest afgørende er kriteriet om andelen af “Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande”, der bor i et alment boligområde.
“Når Boligministeriet godkender noget, skal de jo også sørge for, at det overholder internationale konventioner og ligebehandlingsprincipper uanset, hvad der står i bekendtgørelsen”
– Petra Alexandra Fokdal, advokatfuldmægtig hos Homann advokater
“I vores svar fokuserer vi på kernen af sagen: At beboerne i Mjølnerparken er konkret og individuelt berørte af ministeriets godkendelse. Hvis de ikke havde godkendt udviklingsplanen, ville den ikke længere findes, og når Boligministeriet godkender noget, skal de jo også sørge for, at det overholder internationale konventioner og ligebehandlingsprincipper uanset, hvad der står i bekendtgørelsen”, siger advokatfuldmægtig hos Homann advokater Petra Alexandra Fokdal.
I svaret lægger advokaterne i øvrigt op til, at EU-domstolen bør tage stilling til, hvorvidt begrebet “ikke-vestlige indvandrere og efterkommere” er diskriminerende. Inden den 20. januar kommer Institut for menneskerettigheder, som støtter op om beboerne i Mjølnerparken, med deres input til sagen. Fristen for Boligministeriets næste svar er den 4. januar. Først derefter kan en eventuel retssag reelt begynde.
Udover Institut for menneskerettigheder har også FN af flere omgange kritiseret ghettoloven for etnisk diskrimination. Senest opfordrede de i oktober måned den danske regering til at lade Mjølnerparkens beboere blive boende i deres lejligheder indtil sagen om boligområdet er afsluttet.
“Det er et skridt tilbage til retfærdighed”, siger beboer i Mjølnerparken Michael Nielsen til TV2Lorry om FN’s opfordring. Muhammad Aslam, der er formand for beboerforeningen Mjølnerparken, tilføjer:
“Jeg håber da, at regeringen vil respektere og acceptere den kraftige anmodning, som er kommet fra FN om at sætte ghettoplanen og salget i bero.”
Som kommentar på FN’s opfordring oplyser Boligministeriet til Respons, at regeringen fortsat står bag ghettoloven.
Relaterede artikler
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.
Hvorfor er valgdeltagelsen i Tingbjerg så lav, og hvordan kan vi styrke områdets demokratiske stemme?
Til kommunalvalget i 2017 havde området Tingbjerg/Husum landets laveste stemmeprocent. Det er et demokratisk problem, når ikke alle befolkningsgrupper har lige stor indflydelse på sammensætningen af kommunalbestyrelserne landet over. Men hvorfor afholder nogle sig fra at stemme, og hvad kan vi gøre for at vende tendensen?