Artikel
20. januar 2021
Af Marie Hedegaard Jørgensen
Illustration af Eva Kragh Petersen
Flere organisationer og aktivister er nu gået sammen om at lave en underskriftindsamling mod personforfølgelsen i medierne af talspersonen for Black lives Matter, Bwalya Sørensen.
Det sker efter, at Jyllandspostens opinions- og eventredaktør, Palle Weis, i sidste uge skrev en kommentar i Jyllandsposten, der klandrede Bwalya Sørensen og Black Lives Matter-bevægelsen for at være en trussel mod majoritetskulturen.
Palle Weis skriver, at “identitetspolitik er antiliberal, den er antidemokratisk, den er farlig, og den skal bekæmpes med alle midler”. Noget, der har fået kritikerne til at sammenligne hans retorik med Trumps.
Artiklen var suppleret med en karikaturtegning af Bwalya Sørensen, der skildrer Bwalya som den sorte, vrede og farlige kvinde og den lille, hvide mand som truet. En typisk racial stereotypificering, som den slags karikaturer ofte er kendetegnet ved, og som har fået kritik for at være racistisk og dehumaniserende. Kritikken har siden fået Jyllandsposten til at trække tegningen tilbage.
Det er dog langt fra første gang, at medierne misrepræsenterer og er ude efter Bwalya Sørensen. Siden sommeren, hvor Bwalya sammen med Black Lives Matter Danmark arrangerede den hidtil største antiracistiske demonstration i København i kølvandet på mordet på George Floyd, har der været markant mediebevågenhed omkring Bwalyas person.
Størstedelen af kritikken af Bwalya har været rettet mod hendes opfordring til dengang at lade sorte mennesker være forrest til demonstrationen. Hvad der startede som en invitation til de mennesker, for hvem demonstrationen først og fremmest var tiltænkt, blev i medierne efterfølgende forvandlet til et ønske om adskillelse og segregation fra Bwalya. En forvrængning af begivenheden, der i månederne efter tillod flere medier og debattører at portrættere og kalde frontpersonen i Danmarkshistoriens største antiracistiske bevægelse for racist.
Med underskriftindsamlingen, som er et initiativ fra Afro Danish Collective, Mino Danmark, Danmarks Intersektionelle Højskole, SOS Racisme Danmark og Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination, ønsker organisationerne at lægge pres på medierne og forlange et opgør med den nuværende mediediskurs. Aktørerne skriver om medierne:
“Vi protesterer over, at de med deres vinkling og hurtige overskrifter ikke anerkender deres medansvar i at skabe fjendebilleder og opretholde en racistisk retorik. Medierne har konsekvent lavet fuldstændig groteske beskyldninger mod en kvinde, der i årevis har kæmpet for en ordentlig behandling af de allermest udsatte mennesker.”
Fordrejer samtalen om racisme
Ifølge organisationerne er det et stort problem, at sagerne, de kæmper for, ofte bliver personliggjort af medierne. Det er en udfordring for organisationernes antiracistiske arbejde, mener Amma Asare-Nyako, der er forperson for Afro Danish Collective:
“Udfordringen som sort eller brun person er, at det ofte er personen, der bliver sagens fokus og ikke den kamp, vi kæmper. Det at Bwalya bliver skydeskive gør, at fokus bliver forflyttet, men det væsentlige for os er jo at forholde os til områder som politik, antiracistiske handleplaner, sociale initiativer etc., som vi bruger vores frivillige tid på. At fokus bliver flyttet er ikke holdbart i forhold til den forandring, vi ønsker at skabe i samfundet.”
Ifølge organisationerne, tager mange medier ikke det ansvar på sig, som de burde, og de forsimpler og glemmer nuancerne i racismedebatten. Med underskriftindsamlingen lyder derfor en klar opfordring til de danske medier, fortæller Amma:
“Medierne skal skride ind og forholde sig kritisk til deres praksis. Og den systematiske og uetiske hetz mod Bwalya skal stoppe.”
Respons følger sagen løbende.
Relaterede artikler
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.
Hvorfor er valgdeltagelsen i Tingbjerg så lav, og hvordan kan vi styrke områdets demokratiske stemme?
Til kommunalvalget i 2017 havde området Tingbjerg/Husum landets laveste stemmeprocent. Det er et demokratisk problem, når ikke alle befolkningsgrupper har lige stor indflydelse på sammensætningen af kommunalbestyrelserne landet over. Men hvorfor afholder nogle sig fra at stemme, og hvad kan vi gøre for at vende tendensen?