Leder

Den offentlige debat om klima- og miljøkriserne tager ofte afsæt i politikernes handleplaner, det økonomiske råderum og indimellem i udsagn fra eksperter og forskere, der belyser alvoren omkring klima- og miljøforandringerne. Fokus er derimod sjældent på perspektiverne fra civilsamfundet, herunder de mange aktivister, bevægelser og kollektiver, der på forskellig vis arbejder målrettet med kriserne og formidlingen af konsekvenserne.

Som grundværdi og journalistisk metode prioriterer vi hos Respons at være talerør for netop oversete grupper og perspektiver i civilsamfundet og ikke for politikerne på Christiansborg. Det gør vi ligeledes i dette temanummer.

Med fokus på repræsentation af befolkningsgrupper og andre arter, der ikke automatisk er tildelt et talerør, ser vi nærmere på klimakrisens forbindelser til social ulighed og den demokratiske skævvridning i såvel krisens konsekvenser som i dens årsager. Dermed befinder temanummeret sig i et krydsfelt mellem det klima- og miljømæssige og det sociale, det kulturelle og det økonomiske. Det gør det både med ønsket om at belyse og tage forbehold for ulige adgang og ressourcer såvel som med troen på, at natur og kultur hverken kan eller bør forstås og analyseres som isolerede kategorier.

Du vil læse om grænsekontrol som misforstået klimatiltag. Om det ideologiske angreb og den voksende bevægelse Degrowth. Om Økofeminismens holistiske verdenssyn. Om grønlandske myter og naturforståelser som en måde at begribe klimaforandringerne. Om repræsentation af natur og dyrearter gennem kunst og performance. Om det danske landbrug som økologisk nedbrudt wasteland. Om civil ulydighed og anholdelser som metoder i klimakampen. Om private bankers magt over fordelingen af pengene til den grønne omstilling.

Det er vores forhåbning, at temanummeret vil bidrage til en nuancering af perspektiverne i klima- og miljødebatten og oplyse om de mange forskellige måder, man kan engagere sig i kampen.

Tak, fordi du læser med.