Artikel

Generelt er stemmeprocenten både høj og stabil til alle valg i Danmark, men på trods af, at flere borgere er stemmeberettigede til kommunalvalg end folketingsvalg, er valgdeltagelsen lavere, når kommunalbestyrelserne vælges landet over. Og zoomer vi ind på Danmarkskortet – både geografisk og sociodemografisk – er der store forskelle på samfundsgruppers valgdeltagelse. 

Efter kommunalvalget i 2017, blev der foretaget beregninger, der undersøgte sammenhængen mellem valgdeltagelse og geografi. Disse beregninger viste, at stemmeprocenten i landets udsatte boligområder er lavere end landsgennemsnittet. 



Blandt andet havde det almene boligområde Tingbjerg landets laveste valgdeltagelse; kun 39 procent af de stemmeberettigede bosat i området, satte et kryds på valgkortet. Til sammenligning stemte 81.1 procent i Allerød, 61.8 procent i hele København, og på landsplan var i gennemsnit stemmeprocenten 70.8 procent.



En stemmeprocent på 39 er altså langt under gennemsnittet, og konsekvensen er, at Tingbjergbeboernes samlede demokratiske stemme er svækket. 

Et demokratisk A- og B hold
Men hvorfor er det egentlig, at der er så få, der stemmer i et område som Tingbjerg? Det ved Kasper Møller Hansen en masse om. Han er professor i statskundskab og har forsket i vælgeradfærd – derfor ved han noget om, hvad der karakteriserer de personer, der ikke dukker op på valgdagen og sætter et kryds.  

Ud fra sine analyser konkluderer han, at der eksisterer det, han kalder et demokratisk A- og B hold. Groft beskrevet har A-holdet en valgdeltagelse på over 90 % og er domineret af højtuddannede, kvinder, personer i arbejde og personer med dansk statsborgerskab mellem 60 og 79 år.

B-holdet domineres af mænd, lavtuddannede og personer på overførselsindkomst med ikke-dansk baggrund. For B-holdet kan valgdeltagelsen være helt nede på under 10 %.  
Og når der er stor ulighed i, hvem der stemmer, er der også stor sandsynlighed for, at den politiske repræsentation er skæv. Der er altså nogle specifikke stemmer og erfaringer, der ikke bringes ind på beslutningsgangene, og det kan, ifølge Kasper Møller Hansen, skabe en nedadgående spiral, hvor bestemte samfundsgrupper generelt ikke føler sig hørt. Og denne følelse af at være politisk marginaliseret kan føre til en endnu lavere stemmeprocent blandt befolkningsgruppen. 

Politisk modløshed
Politisk marginalisering er dog ikke den eneste årsagsforklaring på lav stemmeprocent. Ifølge rapporten “Når Valgfesten Udebliver” fra tænketanken Mandag Morgen handler det også i høj grad om usikkerhed på egen viden om politik, apati over for politikere, manglende tro på, at det nytter at stemme eller manglende viden om selve valghandlingen.  
I Tingbjerg har de også læst rapporten fra Mandag Morgen. Dette fortæller Emma Holmgaard, der arbejder på flere projekter med målsætningen om at øge stemmeprocenten blandt Tingbjergbeboerne. 

”Valgdeltagelsen er virkelig i bund ude hos os, og det vil vi sindssygt gerne gøre noget ved”, siger Emma og forklarer, at de forskellige igangværende projekter er designet med udgangspunkt i konklusionerne fra rapporten. 

For det første er det vigtigt med basal, oplysende arbejde fortæller Emma. For nogle, specielt personer der ikke er vokset op i Danmark, kan selve valghandlingen virke uoverskuelig. Måske føles det utrygt at gå hen til valgstedet, og måske har man ingen ide om, hvilke personer eller hvilket parti der repræsenterer ens egne holdninger. Eller også ved man slet ikke, at man faktisk gerne må stemme.

Derudover er Tingbjergs etniske minoritetsborgere en – af politikerne – ofte udskældt gruppe, der sjældent oplever at blive hørt eller inddraget i politiske beslutningsprocesser, hvilket kan føre til, at der opstår en form for modløshed omkring det politiske system.

Unge valgambassadører 
Projekterne i Tingbjerg fokuserer på at styrke beboernes demokratiske selvtillid gennem oplysning og debat. Men de forsøger også at gøre dét at stemme til noget socialt, så folk bliver mere trygge ved valghandlingen og kan bakke hinanden op.

Helt konkret vil der blive afholdt et oplæg om valg og demokrati i forbindelse med fællesspisning i kulturhuset, som allerede er et samlingspunkt for beboerne i området. 
Andre projekter er specifikt rettet mod unge, fordi unge med minoritetsbaggrund generelt har en lavere stemmeprocent end gennemsnittet. I et samarbejde mellem Tingbjerg Forum, Mino Danmark og Ungdommens Demokratihus har en række af Tingbjergs unge været på mini-uddannelsen “Sådan bruger du din stemme”, hvor de er blevet inspireret til og støttet i at udvikle deres egen demokratiske stemme. En række af Tingbjergs unge er blevet ekstra kloge på demokrati og ved at have styrket de unges viden og engagement håber man på, at de vil inspirere andre i deres lokalområde. 

Snart vil de unge, der deltog i miniudannelsen være at finde ved kaffevogne rundt omkring i Tingbjerg og Husum. Her er de nemlig blevet ansat som valgambassadører, hvor de, foruden at dele kaffe, the og valgpjecer ud, vil indgå i dialog med forbipasserende omkring vigtigheden at stemme.

I disse dage arbejdes der altså på højtryk i Tingbjerg for at informere, engagere og uddanne beboerne, så flere får styrket deres demokratiske selvtillid. Det er Emmas Holmgaards forhåbning, at det vil sprede sig som ringe i vandet, så flere går til stemmeboksen tirsdag den 16. november – og Tingbjergbeboerne får større indflydelse på sammensætningen af Københavns borgerrepræsentation.

Relaterede artikler