Digt

alle rum jeg træder ind i føles klaustrofobiske. dette land foreskriver en skrøbelig idé om fællesskab. hadforbrydelse kan være så konkret som et ønske om man skal forlade sit sprog. ceremonielle bifald om at afgive sit navn. nogle siger at det er en velsignelse at kende sine udgange og exits. 

kunsten er et poppet cut-up skrig
kan du høre det
du kan spore lyden i de linjer 
der ikke er her 

jeg har tabt endnu et sprog 
nu er det sommer 

rummene bliver mindre, omslutter sig selv

til M.Z.,

i starten af lockdown gik jeg med handsker købt i en butik efter kl. 20 / fra en kassedame der bar et billede af hendes datter på hendes bryst / hun lignede en der græd inden jeg trådte ind i rummet / forstyrrelser kan også se sådan ud / på en mindre tv-skærm i den lokale kiosk kører der konstant bollywood sange / som transporterer mig flygtigt til barndommen / et hjem med kolossale forandringer i menneskene omkring mig / shapeshifters / min familie fandt en forandring gennem sproget / en form / lad os kalde det den bastardiseret danske / Johannes Anyuru skrev om Miles Davis’ opfordring til sine medmusikere om at fremføre det der ikke står på papiret / Anyuru forbinder dette med den religiøse erfaring / “jeg er ikke min krop men jeg er hellere ikke ikke min krop / jeg er den unikke måde hvorpå jeg erfarer jeg er mere end min krop” / jeg tænker på hvordan du relaterer til din egen ikkekrop når du er ude at danse / formentligt på klubber hvor der bliver spillet house og techno / dominerede af hvide, som har taget musikken til sig og udvisket den sorte tradition den udsprang fra / jeg tænker på om dine fødder svigter dig / jeg vil ikke skrive om vold til dig / jeg vil ikke engang skrive digte til dig / jeg er ingen digter blot en beskuer måske endda en løgner / vold avler en sult efter varme / her, endeligt et land værd at dø i / landskabet indeni os / hvis tyngde falder sammen med vores rytme / jeg drømte jeg var et træ / under det fødte jeg en søn jeg opkaldte efter mig selv / drømmer du også om at give liv til en hjemstavn 

fortsat: 

ville du kalde dit brev for THE BOOK OF THE LIVING 

et vidnesbyrd
kæft jeg hader ordet vidnesbyrd
lad os kalde det en kampskrift
kæft jeg hader det ord endnu mere

BREAKING NEWS: 
minoritetslitteraturen til lands ER ALLE VIDNESBYRD 

hvad fuck har vi oplevet i vores egne hjem
som er så traumatiserende
I beg to ask, my friend

jeg har så mange spørgsmål
fx. hvem kan bruge ironi som et litterært redskab, 
hvem er ironi designet for? 

jeg har købt yoghurt i dag

I AL KÆRLIGHED

had er en konkret erfaring som en præcision i digtningen. jeg nægter at afgive mine sprog for dette land. de fysiske nedrivelser af hjem er et modsprog. do you see how love is rooted in privilege, for mennesket der lever i et samfund opretholdt af systematisk racisme, er hadet en konstant tilstand. dette menneske hader de systemer der undertrykker og misbilliger ham. brevet! brevet, siger du, det er en rekreation, jeg har samlet alle materialerne som en præcision i digtningen. digtet har intet formål. et digt behøver ikke at redde verden. den må kun forene det faktum, at den ønsker det, med det faktum, at den ikke kan.

“Ramadan” kommer fra den arabiske rod “ra-mi-ḍa”, hvilket betyder tørhed. Halsen bliver vant til det efter den første uge eller deromkring, afhængigt af vejret. Vold avler en sult efter varme. Varme findes i aftensolen. Det er daggry og mit folk opretholder et løfte med vand.

MÅ VI OVERLEVE DENNE TID
MÅ VI SKABE OG SKABE OG SKABE 

MÅ VI BEDE I ET SPROG DER IKKE KORSFÆSTER

MÅ VI BRÆNDE ALT NED SOM PRØVER AT

OFRE VORES HUD FORDI DET ENDNU IKKE HAR LÆRT

MAGIEN DET INDEHOLDER 

MÅDEN DET FORBINDER FORFÆDRE
MED DERES SHAMANISTISKE BØRN

// KAN DU SE OS //

                      // KAN DU SE OS // 

HJERTET HAR TUSINDER AF HIJAB
DU VIL ALDRIG KUNNE SE OS 

MED DIT BLOTTE ØJE OG BLOTTET 

VÆSEN VI SER IGENNEM DIG

_____
BIO: Amina Elmi (1994) er dansk-somalisk digter. Hun er født i Somalias hovedstad, Mogadishu. Amina Elmi har været tilknyttet Ordkrafts Skriveklub, som blev etableret i 2017. Skriveklubben gøder og udvikler det skrivende vækstlag i hele Nordjylland og rummer forfatterspirer og -talenter i alle aldre. Amina studerer på Forfatterskolen årgang 21-23.