Guide

I dag er det svært at blive dømt for sexistiske og racistiske udtalelser eller trusler på internettet. Det skyldes blandt andet, at online had bliver bagatelliseret, fordi det ses som mindre slemt end fysisk vold. Og selvom der har været lidt udvikling på området, har vi stadig lang vej igen. Det fortæller Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne, hvor hun researcher i digital chikane og online hadfællesskaber.

“Det er for eksempel en skærpende omstændighed, når det er en politiker eller embedsmand, der oplever trusler på nettet. Og der er også personer, der ikke er politikere eller embedsmænd, der har fået nogen dømt for trusler. Det er dog stadig svært at få politiet til at tage digital hadtale og chikane seriøst,” siger hun.

Maia Kahlke Lorentzen forklarer, at det ifølge politiet skyldes, at bevisbyrden er svær at løfte, eller at det er vanskeligt, fordi chikanen er anonym. Og så er der også dem, der ikke synes, det er slemt, fordi det netop “bare” er “ord på nettet”. 

Ligner psykisk vold i den fysiske virkelighed
Men selvom vold kan efterlade både fysiske og psykiske skader, så kan man sagtens sammenligne online had med den psykiske vold, mennesker kan opleve i den fysiske virkelighed, understreger hun. 

“Vi ser, at personer, der har været udsat for online had og chikane – især nogle af de grelle former – mister selvværdet og koncentrationsevnen. De får søvnbesvær og bliver mere angste for, at chikanen bliver fysisk. De bliver måske paranoide. Og hvis chikanen rammer tidligere ofre for eksempelvis racistisk eller sexistisk vold, så kan de blive traumatiserede og få flashbacks. Og selv om de kan have bearbejdet oplevelserne, kan de blive sat tilbage,” siger hun.

Derfor er det vigtigt med indsatser mod online hadtale, mener Maia Kahlke Lorentzen. Det kræver dog, at vi har et bedre indblik i, hvad fænomener som racisme, islamofobi og homo/transfobi er, og hvordan de kommer til udtryk på forskellige måder online. 

“Hvis man vil lave en indsats på området, der for eksempel ser på racistisk hadtale online, skal det også gøres af nogen, der har en akut forståelse af, hvad racisme er, og en udtømmende forståelse af fænomenet. For det handler ikke bare om at tale grimt på nettet. Det er en forlængelse af et strukturelt problem, som nogle samfundsgrupper oplever på alle niveauer af deres eksistens,” siger Maia Kahlke Lorentzen.

 
Hvad kan du selv gøre?

Husk at dokumentere

“Det første, man skal gøre, hvis man oplever trusler eller hadtale online, er at dokumentere det. Tag et screenshot af det, for ofte fjerner folk det igen, når de bliver beskyldt for hadtale online. Så det er vigtigt, at man har dokumentationen – især hvis man vil anmelde det. Overvej også, om det er personhetz – er det mange kommentarer rettet mod dig, og virker det måske koordineret? Så gå også til politiet.”

Anmeld til platformen

“Jeg vil også anbefale, at man anmelder hadtale og digital chikane til den enkelte platform. De har faktisk nogle ‘community guidelines’, der er strammere end den danske lovgivning. Og de har retningslinjer, der siger, at de skal fjerne hadefuld og chikanerende indhold. Her kan det betale sig at være flere, der anmelder det, for så tager de det mere alvorligt. Husk at anmelde både kommentaren og profilen bag. Og hvis det sker i et rum, hvor du selv har magten over rummet, så slet det. Man kan også vælge at tage et screenshot af det og dele det i gruppen eller på siden, hvis man gerne vil gøre andre opmærksom på problemet.”

Sæt rammer & sluk for notifikationer

“Hvis du oplever eller overværer hadtale online, så sæt nogle rammer for dig selv, inden du går ind i det. Hvor meget vil du blande dig? Aftal for eksempel med dig selv, at du kun vil skrive én kommentar og hverken kommentere yderligere eller reagere på tags. På Twitter og Facebook kan man for eksempel svare i en tråd og derefter skjule den, så man ikke skal forholde dig til den igen. Den mentale beslutning om, at du kun gør så og så meget, kan hjælpe meget. Husk også at slukke for notifikationer på alle dine SoMe-apps. Det er et generelt godt råd i forhold til mental sundhed. Så vælger du selv, hvornår du går ind og kigger, og hvornår du trækker dig.”

Vær en god bystander

“Hvis du ser nogen opleve hadtale online, så bland dig, hvis du kan. Du kan gøre en række af ting. Du kan gå ind og angribe præmissen i noget af det, andre skriver. Du kan anmelde deres kommentar til det enkelte sociale medie. Du kan kalde på en admin i tråden og spørge dem, hvorfor kommentarfeltet ser ud, som det gør. Hvis kommentarerne for eksempel er på et medies Facebookside, kan du spørge mediet, hvorfor de ikke moderer siden. Man kan også vælge at rette sin opmærksomhed på dem, der bliver angrebet, og sige noget positivt. Du behøver ikke at være enig i alt, folk siger, for at fortælle dem, at du siger fra over for den personhetz, racisme, sexisme eller transfobi, de oplever.”

Hæng dem ud

“Nogle gange foregår chikanen i et rum, andre ikke kan se, for eksempel i en privat besked eller på mail. Her kan det også give mening at tage et screenshot og dele med omverdenen. Det i sig selv kan have stor betydning for ens psykosociale tilstand. Nogle mennesker mener, det er strengt, at man ‘hænger nogen ud’, men ja, det er også strengt, at en person siger racistiske, transfobiske eller islamofobiske ting i min indbakke. Hvis de gør det, mener jeg, man har carte blanche til at hænge dem ud.”

Sociale medier er medskabere af problemet

“Selvom det er godt med bedre moderation og strammere retningslinjer, skal vi heller ikke lægge al vores lid til, at det er sociale medier som Facebook, der vil løse det her problem. Facebook er interesseret i stærke følelser, som man også kalder aktivitets-mobiliserende følelser. Reaktionsemojis giver et godt indblik, altså indhold, der gør, at du raser, griner, græder, elsker. Det har for eksempel vist sig, at Facebooks algoritmer promoverer hadtale, konspirationsteorier og fake news og indhold, der generelt er opildnende. Derudover har deres algoritmer, der anbefaler dig nye grupper, været en stor drivkraft for højreradikale og konspiratoriske onlinefællesskaber.”

Hold øje med ‘hate facts’

“Én ting er direkte hadtale og chikane, men mange tager også online had meget bogstaveligt. Man behøver for eksempel ikke eksplicit at skrive, man hader jøder, for at noget er antisemitisk. Der er også hadtale, der forstærker stereotyper. For eksempel er det blevet udbredt med ‘hate facts’, hvor man udvælger og viderebringer usandheder, der er forklædt som fakta. Det kan også være enkeltsager eller selektivt udvalgt statistik, så det underbygger nogle negative fortællinger om bestemte minoritetsgrupper. Og det kan være med til opbygge had mod disse grupper.”

Når børn truer

“Under et medies opslag på Facebook, hvor en veninde og jeg havde udtalt os, oplevede vi at blive truet af to piger på 15-16 år, der skrev, at de ville skyde os. Det anmeldte vi til politiet, for det har vi et princip om – ligegyldig alder.

Så vi skrev til deres forældre. Moren sagde tak, fordi vi gjorde hende opmærksom på det. Det er selvfølgelig ikke altid, man får en positiv reaktion, for nogle gange har børn også den opførsel med hjemmefra. Men jeg synes, det er værd at prøve. Og hvis man selv synes, det er ubehageligt, kan man også få venner til at gøre det, som måske ikke har lige så meget på spil.”

__________
Fakta

Online had fylder mest på Facebook
Rigspolitiet har de seneste år registreret en stigning i sager om hadforbrydelser på nettet. Hvor 16 procent af hadforbrydelsessager i 2017 fandt sted på nettet, er tallet steget til 26 procent i 2020. Af dem fandt 36 procent sted på Facebook, som dermed er den online platform, hvor hadforbrydelser oftest forekommer.

Online had på mediers SoMe
Institut for Menneskerettigheder undersøgte i 2016 forekomsten af hadefulde ytringer på DR Nyheders og TV 2 Nyheders Facebooksider. Det viste sig, at den største andel af hadefulde ytringer fandtes i nyhedsopslag om religion og tro, hvor 40 procent af alle kommentarer var hadefulde. Dernæst kom flygtninge, migration og asyl, hvor andelen af hadefulde kommentarer var 34 procent – efterfulgt af ligestilling med 29 procent. Optællingen er sket efter kommentarer med trusler, som overskrider mediernes retningslinjer for debatter, allerede var blevet fjernet.

Maja Kahlke Lorentzen er specialiseret i digital kultur, online hadfællesskaber og digital chikane. Hun er forfatter til bogen Kan Trold Tæmmes og medlem af Cybernauterne.

Cybernauterne er specialiseret i at formidle til folk, der ikke er it-nørder eller har specielle tekniske færdigheder. “Vi bruger inddragelse, kreative metoder og åbne workshop-formater til at indføre folk i alt fra falske nyheder, privatliv på nettet, algoritmernes magt, omgangsform på de sociale medier og sikkerhedstips til at beskytte sig mod hackere og it-kriminelle. Fælles for os er en kærlighed til teknologi kombineret med en kritisk tilgang til den digitale udvikling.”

Læs mere på cybernauterne.dk