Artikel
Efter Islamisk Stat (ISIS) har trukket sig tilbage fra Irak, var der langsomt spiret et lille håb om tryghed frem. Men tingene tegnede sig anderledes.
Tirsdag den 24. oktober 2017 var det assyriske mindretal i Irak igen nødt til at flygte og efterlade deres hjem. Dette skyldtes et opgør mellem kurdiske peshmerga-soldater og irakiske soldater, hvis voldsomme sammenstød atter har fået de kristne til at flygte. Omkring 700-1000 kristne familier har måttet evakuere den assyriske landsby, Teleskof. Teleskof er netop den landsby, der er blevet befriet af Islamisk Stats kontrol, og som har gennemgået renovering for flere millioner.
Optøjerne mellem de kurdiske peshmerga-soldater og de irakiske soldater begyndte allerede den 16. oktober 2017, efter at folkeafstemningen om et selvstændigt Kurdistan havde fundet sted. Mange assyriske familier havde håbefuldt vendt tilbage til deres hjem, men må finde sig i at skulle forlade det hele igen.
Ofre for to tidligere folkedrab
Historisk set har det ikke altid været nemt for det assyriske folk. To skelsættende folkedrab har også førhen bragt assyrerne i vildrede. I 2015 var det 100 år siden, at det første folkedrab fandt sted. Det skete i 1915 og fik tilnavnet ”sværdets år” (Sayfo) grundet det høje dødstal. Mere end 250.000 assyrere mistede livet i dette makabre folkedrab, som blev begået i Det Osmanniske Rige. Voldtægter, tortur, tilfangetagelse og drab var hverdagskost for det assyriske folk i 1915. Også gamle assyriske monumenter og artefakter blev ødelagt, kirkerne som tilhørte assyrerne blev bespottet, og bøger samt andet materiale blev enten vandaliseret eller stjålet. Forfølgelse og drab af det assyriske folk fortsatte igen i 1918, 1924 samt 1933.
Den 11. august 1933 trængte medlemmer af det irakiske militær ind i den assyriske landsby, Simele og myrdede civile assyrere. Massakren var nøje planlagt. Mens det irakiske militær stormede Simele, drog arabere og kurdere mod assyriske landsbyer i det nordlige Irak og begik endnu en massakre. Flere hundrede assyrere mistede livet i Simele massakren, mens endnu flere mistede livet i landsbyerne i det nordlige Irak.
Efter folkedrabet i Det Osmanniske Rige i 1915, havde briterne flyttet assyrerne til landsbyen, Simele i håb om sikkerhed. Assyrerne stod i tæt samarbejde med briterne, som havde lovet dem selvstændighed. Det assyriske folk fik hverken selvstændighed eller sikkerhed. Den irakiske regerings angreb på civile assyrere skal ses som et oprør mellem assyrere, og arabere og kurdere.
Årsagen til begge forfærdelige hændelser skyldtes forskelle i etnicitet, religion og til dels også assyrernes stærke samarbejde med briterne. Briterne blev af arabere og kurdere anset som fjenden. En etnisk udrensning af det assyriske folk i Sayfo folkedrabet og Simele massakren var derfor nødvendig for at kunne opretholde et nationalistisk Irak uden indflydelse af andre etniciteter.
Arabificering og kurdificering som strategier for etniske udryddelse
Arabificering og kurdificering skal ses som majoritetsbefolkningens dominans over Iraks minoriteter. Assyrernes placering som en minoritetsgruppe, giver arabere og kurdere magt til at dominere over mindretallet og heriblandt navngive assyriske byer, monumenter og artefakter som værende ’arabiske’ eller ’kurdiske.’ Et eksempel på kurdificering er, at den assyriske by Erbil bliver omtalt som kurdisk. Byen Erbil har en lang historie, der fører tilbage til det gamle Mesopotamien. Det er en by, som med andre ord er med til at definere det assyriske folk. Det er dette magtforhold mellem kurdere og assyrere, der har givet anledning til denne form for kurdificering. Både arabificering og kurdificering skal ses som et forsøg på en etnisk udryddelse af en bestemt gruppe, hvilket både dækker over en udryddelse af sprog, kultur samt historiske monumenter. En etnisk udryddelse kan siges at have samme betydning og formål som assimilation. Det assyriske folk må finde sig i at få frataget deres identitet og i stedet indgå som ’arabere’ eller ’kurdere’.
Hvordan ser fremtiden ud?
Som situationen er lige nu, ser fremtiden ikke lys ud for assyrerne. I takt med den nyopståede konflikt mellem de kurdiske peshmerga-soldater og irakiske soldater, lader det ikke til, at det assyriske folk kan leve i ro og fred. Der er ingen, der ved, hvor længe disse optøjer vil vare ved, og om de vil opstå igen. Selvom terrorbevægelsen IS er blevet bekæmpet i Irak, er der intet, der indikerer harmoni mellem de forskellige befolkningsgrupper i landet. De problematikker, som assyrerne må stå til regnskab for, er at de fortsat udgør et mindretal og tilhører en anden etnicitet og religion. Man kan derfor frygte, at hændelser som Seyfo, Simele og Islamisk Stats terrorisering risikerer at gentage sig, og at assyrerne bliver ofre for endnu et folkemord.
*Historien om assyrerne leder tilbage til det gamle Mesopotamien. Byer såsom Nineveh og Babylon fortæller om assyrernes historie, sprog, såvel som kultur. Assyrerne har deres eget sprog, assyrisk. Assyrisk findes i flere forskellige dialekter alt afhængig af, hvilken del af Irak, man kommer fra. Assyrerne er et meget spredt folkefærd. De største assyriske samfund findes i Canada, USA og Australien.
Kilder
Chiaramonte, Perry og Hollie McKay. ”Iraqi Christians forced to flee homes again after skirmishes between Kurds and central government.” Fox News. 24.10.2017. Web.
Hopkins, R. A. (2016). The simele massacre as a cause of iraqi nationalism: How an assyrian genocide created iraqi martial nationalism (Order No. 10305616). Available from ProQuest Dissertations & Theses Global. (1859534084). Hentet fra https://search-proquest-com.zorac.aub.aau.dk/docview/1859534084?accountid=8144
Joseph J., Max. ”The Kurds: Everything You didn’t know.” Medium. 31.03. 2016. Web.
Marshall, P. (2017, Jul 19). Year of the sword: The assyrian christian genocide, A history. The Christian Century, 134, 38-39. Hentet fra https://search-proquest-com.zorac.aub.aau.dk/docview/1917630286?accountid=8144
https://search-proquest-com.zorac.aub.aau.dk/docview/1917630286?accountid=8144
https://search-proquest-com.zorac.aub.aau.dk/docview/1917630286?accountid=8144
Ravn, Flemming: ”Assyrerne – vore kristne venner”. Jyllands Posten. 24.03.2016. Web.