Artikel

For anden gang er workshoppen ”Mangfoldighed i dansk film og tv” blevet en realitet. Workshoppen har til formål at få flere skuespillere med anden etnisk baggrund ind på den danske filmscene – en scene, som i dag ikke afspejler den diversitet, som ellers hersker i det danske samfund.

Fra afslag til startskud

Ideen bag workshoppen kom efter, at filmen ”MGP-missionen” fra 2013 fik afslag om støtte fra Det Danske Filminstitut med begrundelsen om, at der ikke var nok mennesker i provinsen, som ville interessere sig for den. Filmen handler nemlig om en vestjysk dreng, som flytter fra Hvide Sande til København. Her starter han på Rådmandsgade Skolen på Nørrebro, hvor 80 % af børnene er tosprogede. Og lige præcis den mangfoldighed, mente en konsulent i DFI ikke, at målgruppen i provinsen ville tage i biografen for at se.

På grund af begrundelsen for afslaget, blev der fra politisk side bevilliget en sum penge til Det Danske Filminstitut, som skulle bruges til at skabe større mangfoldighed i dansk film. Fire castere gik sammen og besluttede sig for at sætte ind, hvor de kunne, og søgte derfor en del af DFI’s pengepulje, som de brugte til at skabe en workshop for mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Og det var, ifølge Casteting bureauet Gismo Cast, allerede en succes første gang.

Anden gang er også lykkens gang

Dette års workshop, som fandt sted i sidste måned, foregik i samarbejde med casterne Stine Brüel og Karin Jagd, samt instruktøren Ole Christian Madsen, som blandt andet har instrueret ’Flammen & Citronen’ og flere afsnit af den populære politiserie ’Rejseholdet’.

29-årige Nouha Albrecht er en af de uddannede skuespillere, som Gizmo Cast har inviteret med til deres andet workshopforløb, og for hende har processen været en succes:

”Jeg synes, at workshoppen har været rigtig skæg. Jeg var nervøs, fordi en instruktør som Ole Christian Madsen var her, og så var jeg bare sådan: ”Åh nej, derinde har jeg ikke lyst til at fucke up”. Man vil så gerne have, at det kommer til at spille, så det har været nervepirrende, men også lærerigt.”

Den 35-årige skuespiller Mo Chara er ligesom Nouha glad for at have deltaget i workshoppen:

”Jeg bliver presset, når folk kigger på. Men det har været rigtig lærerigt at møde de andre skuespillere og se, hvordan de arbejder. Og så også få lov til at arbejde sammen med Ole, Stine og Karin. Det er fedt. Især når det er tre dage – det er noget anderledes end bare tyve minutter til en casting.”

Anderledes tænkning skal gå hele vejen rundt

Til trods for at både Nouha og Mo har været glade for workshopforløbet, er de alligevel overbevist om, at det bliver svært at få den danske filmbranche til at ændre handlemønstre. Nouha giver udtryk for, at castere har så mange skuespillere at vælge imellem, at mennesker med udenlandskklingende navne ofte bliver sorteret hurtigt fra:

”De kan hurtigt får en idé om, at man har en accent. Men jeg er født og opvokset her – jeg har bare et særegent navn, som gør, at nogle forventer, at jeg ikke lyder helt dansk. Og fravælgelsen sker nok ikke i ond mening, men de har bare så mange at vælge imellem.”

Selvom casterne har en del af ansvaret for den manglende diversitet i dansk film, mener Mo samtidig, at problemet ikke kun ligger hos dem. For ham skal mangfoldigheden ligeledes skabes hos manuskriptforfatterne, der skriver historien, og hos producenten, der skal turde satse på en etnisk spiller.

Hos Gizmo Cast er de enige med Mo, da de mener, at hele filmbranchen bærer et ansvar for at begynde at tænke anderledes, hvis man vil komme mangfoldighedsproblemet til livs. Gitte Vaaben Andersen, som er projektansvarlig for workshoppen, mener også, at der skal ske i skift i hele måden, der bliver tænkt film på i Danmark:

”Instruktørerne skal se i nye retninger, når de besætter roller. Manuskriptforfatterene skal tænke anderledes, når de skriver manuskriftet. Og producenterne skal turde tage nogle sats i stedet for at holde sig til det sikre, for det er dem, der sidder med pengene.”

Netop derfor har initiativtagerne i år valgt at inddrage flere forskellige professioner, når de laver workshopperne. Det inkluderer både castere, instruktører, samt manuskriptforfattere, som har skrevet et specielt manuskript, forbeholdt netop disse workshops, for at undgå et stykke, hvor spillerne bliver skrevet ind i stereotyproller.

Selvom casterne har en del af ansvaret for den manglende diversitet i dansk film, mener Mo samtidig, at problemet ikke kun ligger hos dem. For ham skal mangfoldigheden ligeledes skabes hos manuskriptforfatterne, der skriver historien, og hos producenten, der skal turde satse på en etnisk spiller.

Hos Gizmo Cast er de enige med Mo, da de mener, at hele filmbranchen bærer et ansvar for at begynde at tænke anderledes, hvis man vil komme mangfoldighedsproblemet til livs. Gitte Vaaben Andersen, som er projektansvarlig for workshoppen, mener også, at der skal ske i skift i hele måden, der bliver tænkt film på i Danmark:

”Instruktørerne skal se i nye retninger, når de besætter roller. Manuskriptforfatterene skal tænke anderledes, når de skriver manuskriftet. Og producenterne skal turde tage nogle sats i stedet for at holde sig til det sikre, for det er dem, der sidder med pengene.”

Netop derfor har initiativtagerne i år valgt at inddrage flere forskellige professioner, når de laver workshopperne. Det inkluderer både castere, instruktører, samt manuskriptforfattere, som har skrevet et specielt manuskript, forbeholdt netop disse workshops, for at undgå et stykke, hvor spillerne bliver skrevet ind i stereotyproller.

Farvel til stereotyperne

For Mo har workshoppen også været en chance for at vise, at han kan spille andre roller end rollen som ’syrisk mand 1’, som han fik for nylig:


”Det ville være fedt, hvis os med minoritetsbaggrund ikke bare får roller som ’terrorist 1’ eller en flygtning. Jeg håber, at workshoppen kan være en øjenåbner – både for caster, instruktør og mig selv om, at jeg kan være andet end bare en stereotyp. Og at vi kan ændre på det fremover.”

Mo fortæller videre, at han ikke mener, at danske produktioner afspejler den verden, vi lever i. For at undgå netop det, forklarer han, at der i England er lavet et initiativ, som betyder, at film kun kan indstilles til den prestigefyldte BAFTA-pris, hvis der er diversitet i produktionen. Mo ville ønske, at man kunne gøre noget lignende i den danske filmbranche, så instruktører, castere og manuskriptforfattere ville blive gjort mere opmærksomme på at bringe mangfoldigheden ind på den danske filmscene.

Selvom formålet med workshoppen er, at spillerne får erfaring og træning i at gå til castings, lægger Gitte Vaaben Andersen heller ikke skjul på, at hun håber på en mere mangfoldig fremtid for dansk film og tv, hvor mennesker med anden etnisk baggrund end dansk spiller roller, som etniske danskere spiller i dag:

”Det ypperste ville være, hvis man med udenlandske rødder kunne spille skolelærer. Så man ikke længere bliver castet til stereotyprollerne. Vi skulle jo rigtig gerne nå et sted, hvor det ikke forstyrrer, men bare er naturligt, når en etnisk person spiller en typisk etnisk dansk rolle. Det ville være fantastisk, hvis det var sådan.”

Selvom Nouha også ønsker en langt større etnisk diversitet i den danske film- og tv-branche, og at hun ligeledes mener, at det er vigtigt at anderkende, at der er en vis uoverensstemmelse i forhold til, hvem og hvor mange, der får hvilke roller i film og tv, understreger hun dog også vigtigheden af ikke at tage alting lige ilde op:

”Det er vigtigt, at man ikke hver gang trækker racekortet, for der kan jo være mange grunde til, at man ikke lige får en rolle. Men selvfølgelig skal vi arbejde hen imod at undgå typecasting, så mennesker ikke blev sat i bås.”

Gizmo Cast afholder desuden åbne castings i både Aarhus og København, hvor alle med anden etnisk baggrund med en interesse for skuespil, kunne få fornemmelse for, hvordan det er at stå på de skrå brædder.

Relaterede artikler