Human Rights Watch har i april offentliggjort en endelig rapport, der konkluderer, at Israel praktiserer apartheid i Østjerusalem, på Vestbredden og i Gaza.

Efter israelerne begyndte at besætte og fordrive palæstinensere fra Sheikh Jarrah i hjertet af Jerusalem i starten af maj måned, er diskussionen omkring Palæstina og Israel blusset op, og nu kan vi, som følge af HRW’s rapport, konkludere, at Israel er et apartheid-styre, der ikke kun lovgivningsmæssigt diskriminerer men også systematisk fordriver og udrydder den palæstinensiske befolkning. Man kan altså ikke længere løbe fra, at der er tale om etnisk udrensning.

I den 213 siders lange rapport redegør den anerkendte menneskerettighedsorganisation for hvilke handlinger, der juridisk ligger direkte til grund for, at Israel kan retsforfølges ifølge apartheid-konventionen. Det, der adskiller denne vurdering fra så mange andre, er, at det ikke er en politisk dom eller analyse men en ”objektiv” juridisk udredning.

Apartheid-konventionen
Selvom ordet apartheid for mange kun er en historie fra fortiden, findes der en konvention under samme navn, der blev nedfældet af FN i 1973, for at forhindre fortiden i at gentage sig. Konventionen definerer apartheid som ”inhumane handlinger, begået med den hensigt at etablere og/eller opretholde dominans af en etnisk gruppe af mennesker over en anden etnisk gruppe af mennesker ved hjælp af systematisk undertrykkelse”.

I HRW’s rapport redegøres der for, hvordan forbud mod at bygge og bebo områder, konfiskering af jord, begrænsninger i bevægelsesfrihed og andre basale civile rettigheder er et direkte brud med konventionen. Herunder vurderer rapporten, at Israels tendens til at udøve statssanktioneret diskrimination, ved at give jødiske israelere lovmæssig dominans over palæstinensere, som et udtryk for systematisk undertrykkelse af palæstinenserne, at Israel er et apartheid-styre. De ovenstående forbrydelser karakteriseres som forbrydelser mod menneskeheden og er derfor, ifølge konventionen, strafbart og skaber mulighed for at den internationale straffedomstol (ICC) kan retsforfølge den israelske stat.

Human Rights Watchs opfordrer det internationale samfund til at tage afstand
Efter rapportens udgivelse i april har HRW’s administrerende direktør direkte opfordret den internationale straffedomstol (ICC) til at tage sagen op, og det internationale samfund, herunder Danmark, til at revurdere alt samarbejde med den israelske stat.

ICC har efterfølgende åbnet en efterforskning af sagen, men er blevet mødt af modstand fra Israel, der insisterer på, at domstolen mangler evnen til at lave en upartisk og saglig undersøgelse, og derfor er de ikke samarbejdsvillige i efterforskningen. De har også udtalt, at Human Rights Watchs rapport er absurd og falsk, og at organisationen har haft en længere stående ”anti-israelsk agenda”.

ICC har gennem historien flere gange fejlet i at retsforfølge lande, der har begået forbrydelser mod menneskeheden. Ifølge HRW’s egne kilder lykkedes det ikke den internationale straffedomstol at retsforfølge USA i 2019 for de brutale forbrydelser og den tortur, de amerikanske soldater udsatte afghanske soldater for under fangeskab i Afghanistan, trods mange beviser. Samme kilde fortæller, at det igen i 2020 ikke lykkedes dem at retsforfølge Kina, efter de åbenlyst begik folkemord mod minoritetsgruppen uighurerne.

Hvor står Danmark?
Ifølge en af verdens mest anerkendte menneskerettighedsorganisation (HRW) burde lande, som kalder sig selv for parlamentariske og demokratiske, altså tage ansvaret i egne hænder og tage afstand til Israel og stoppe alt samarbejde.

Dette er dog ikke noget, der virker til at stå den danske regering i sinde. Tværtimod har den danske regering blåstemplet det israelske styre ved at indgå deres seneste politiske aftale, nemlig vaccineudviklingsaftalen, som Mette Frederiksen lavede i samarbejde med Østrig og Israel tilbage i marts måned.

Siden har Mette Frederiksen gentagende gange rost Israel for deres flotte vaccinationstal, uden at kommentere på det faktum, at præsident Benjamin Netanyahu har nægtet palæstinenserne vacciner og sat de overskydende til salg.

Mens økonomiske interesser virker til at overskygge de etiske spørgsmål og ansvar, stiller mange danske ”Pro-Palæstina”-organisationer og initiativer nu spørgsmålet: Hvor lang tid kan vi løbe fra vores ansvar?

”Stop Annekteringen af Palæstina” er et af de initiativer, der for alvor har forsøgt at skabe opmærksomhed omkring situationen i Palæstina. De har det seneste år organiseret flere demonstrationer og forsøgt at informere den danske befolkning om Israel som ”kolonial magt” på sociale medier som Instagram. Deres demonstrationer er dog blevet større efter situationen i Palæstina blev forværret, og de havde et fremmøde på 4000 mennesker ved deres sidste demonstration i København sidste weekend. Deres holdning til, hvad den danske regering og resten af det internationale samfund burde gøre, er klar:

“Vi ser gerne, at den danske regering rent faktisk går ud og fordømmer den massakre, som er i gang i Gaza og den etniske udrensning, der tydeligt foregår i Jerusalem, Sheikh Sharrah og alle andre steder på vestbredden. Annekteringen holder ikke pause og vi og resten af det internationale samfund er bare med til at gøre det lettere for Israel at annektere, ved ikke at sanktionere eller fordømme deres handlinger både økonomisk og diplomatisk.”

Selvom sanktioneringer og fordømmelse er noget, initiativet finder stærkt nødvendigt fra det internationale samfunds side, nævner de specifikt en stor medaktør i Israels økonomiske fundament:

“Som det ser ud lige nu, flyder der mange pengestrømme fra vestlige lande til Israel, herunder det israelske militær. Dog er USA uden tvivl den største anden spiller i det her, fordi de har den våbenhandel med Israel, som de har. Disse penge er i sidste ende det, der betaler for de våben, som dræber det palæstinensiske folk.“

USA er ikke alene i at handle med Israel om våbenartilleri. Danmark har blandt andet tidligere købt jagerfly fra den israelske våbenproducent “Elbit Systems ” og har indtil videre ikke kommenteret på situationen i Palæstina. Dog har den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kommenteret på “Stop Israels Apartheid” demonstrationen, der blev afholdt af “Stop Annekteringen” i København den 14. maj. Den manglende reaktion fra udenrigsministeren finder initiativet dybt kritisabelt:

“Det eneste den danske udenrigsminister har været ude at sige vedrørende situationen i Palæstina er, at han mener, at “Stop Israels Apartheid” demonstrationen den 14. maj var utilstedelig, da han mente, demonstranterne var for voldsomme. Her er der tale om to demonstranter, der kastede med sten, mens politiet svarede med tåregas og vold. Vi mener dog, at det utilstedelige er, at støtte et apartheid-styre, der slår børn ihjel i Gaza, fordi man hellere vil opretholde et samarbejde med Israel.“

Når det kommer til håbet om forandring og den forskel, som HRW’s vurdering måske kan medføre, er initiativet desværre ikke optimistiske:

“Det er desværre et gentagende frustrerende og hyklerisk mønster, at det internationale samfund ikke kan finde ud af at overholde de konventioner, som de selv har skrevet under på og i nogle tilfælde selv har været med til at nedfælde. Israel har brudt internationale love og konventioner i lang tid, men problemet er, at det ikke har nogen reelle konsekvenser, indtil de vestlige lande går ind og sanktionere og boycotter på eget initiativ.”

Nu er spørgsmålet så, hvad den danske regering har tænkt sig at stille op. En ting er sikkert. Danmark kan risikere at skrive sig selv ind på et appartheid-regimes side af verdenshistorien, og i fremtiden blive det land, der vendte ryggen til, mens en af verdens største forbrydelser mod menneskeheden fandt sted.