Artikel
16. april 2020
Af Marie Jørgensen
Illustration af Eva Kragh Petersen
Krav om social isolation er en svær prøvelse for de fleste mennesker. Men er man uden psykiske lidelser og har man et trygt hjem, burde prøvelsen være nogenlunde overkommelig, selvom de traditionelle forårsaktiviteter kan synes helt uretfærdigt at skulle gå glip af.
For kvinderne på værestedet Reden i København er det dog hverken solens stråler eller sommerhusture på fjerne kyster, der gør regeringens retninglinjer under coronakrisen hårde at leve op til. Her ser hverdagen nemlig noget anderledes ud.
Hos Reden kommer de allermest udsatte kvinder i Danmark, hvis dagligdag består af at indtage stoffer og sælge sex på gaden. Kvinderne er udsatte både økonomisk, socialt, psykisk og fysisk, og til fælles har de en barndom, der har været præget af svigt, overgreb og misbrug.
“Kvindernes forudsætninger for at leve et det, vi andre kalder et almindeligt liv, er der ikke”, fortæller Vickie Laursen, der er leder af Reden. Det er i forsøget på at forstå, hvordan udsatte gruppers hverdag ser ud under coronakrisen, at Respons har taget kontakt til Vickie.
“De har gennem deres opvækst været anbragt på flere forskellige institutioner, mange af dem har ikke færdiggjort folkeskolen, og de har generelt ikke fået kompetencerne til at indgå i det omkringliggende samfunds strukturer.”
“De har gennem deres opvækst været anbragt på flere forskellige institutioner, mange af dem har ikke færdiggjort folkeskolen, og de har generelt ikke fået kompetencerne til at indgå i det omkringliggende samfunds strukturer.“
“Misbruget er for de fleste en overlevelsesstrategi, der har til formål at dulme de belastninger, kvinderne har.”
Hos Reden kan kvinderne få omsorg, rådgivning og hjælp til at få dækket deres helt basale behov – de får mad, søvn, rene nåle, prævention, hygiejne og bad. Ting, som man kan glemme, når man indtager en masse stoffer.
“Redens formål er at skærme kvinderne fra det gademiljø, de befinder sig i, og give dem et sted at puste ud”, forklarer Vickie.
“Og så er formålet også at rådgive kvinderne om
skadereducerende strategier såsom sikre steder at sælge sex, om prævention osv. Det vil sige, der er ikke et exitsigte – formålet med Reden er ikke, at kvinderne nødvendigvis ikke skal tage stoffer længere eller stoppe med at sælge sex. Formålet er at minimere de skader, der kan være ved at leve så udsat et liv.”
I Reden rådgiver de også kvinderne om deres rettigheder i forhold til systemet og formidler kontakten mellem systemets forskellige instanser. Blandt andet følger de kvinderne til møder om botilbud eller til hospitalet og psykiatrisk afdeling, når kvinderne med jævne mellemrum skal indlægges, siger Vickie. Hun fortæller, at det ikke bare er svært for kvinderne et navigere rundt systemet – de har samtidig dårlige erfaringer med systemet og ikke tillid til at blive lyttet til.
Coronavirussen er en trigger for angsten
Coronakrisen har dog vanskeliggjort en del af arbejdet med kvinderne, fortæller Vickie. Der er blandt andet blevet sat begrænsinger på besøg, og omsorgsarbejdet har fået andre rammer. For eksempel går en del af arbejdet nu med at ringe rundt og tjekke op på kvinderne eller drikke en kop kaffe ude på gaden med de kvinder, der, på trods af de har egen bolig, alligevel møder op.
“Mange af kvinderne bruger Reden som deres socialenetværk og som værn mod ensomheden, så vi forsøger på forskellige måder at kompensere for det sociale aspekt, der går tabt med regeringens retningslinjer, og dække deres behov for omsorg.”
Kvinderne har dertil en masse psykiske belastninger som angst og andre psykiatriske diagnoser, som gør, at mange af dem ofte ryger ind og ud af de psykiatriske afdelinger. Og her bliver coronavirussen en trigger, fortæller Vickie:
“Hvis man er psykisk sårbar, kan alle ydre tryk gøre en meget stor forskel, og de psykiske belastninger blive yderligere aktiveret.”
“Hvis man er psykisk sårbar, kan alle ydre tryk gøre en meget stor forskel, og de psykiske belastninger blive yderligere aktiveret.“
Derfor er krav om social isolation også en tung prøvelse for kvinderne. For det at være alene forstærker ofte deres psykiske lidelser. Det er en af grundene til, at en del af kvinderne, er det man kalder funktionelt hjemløse: De har et hjem, men det er for svært for dem at være der:
“Det kan være en stor udfordring for kvinderne at betale regninger, købe ind og lave mad.
Alle de ting, vi andre tager for givet, er svært, fordi de simpelthen ikke har lært det. Og så er der jo nogle helt konkrete ting, de ikke har, såsom et fjernsyn og en radio. Så det at være alene i en lejlighed, det gør, at de belastninger, kvinderne har, bliver forstærket. Det øger for eksempel angsten og ensomheden hos dem at være alene.”
Samtidig kan det være svært for kvinderne at leve inden for bestemte rammer og retningslinjer – for eksempel hvis de får at vide, at de skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt eller bare opholde sig længere tid et sted, de ikke er vant til, som coronavirussen kan påkræve.
“De har svært ved strukturer. Deres liv er bundet op på at skulle skaffe penge til stoffer på alle tider af døgnet, for ikke at få abstinenser. Og nogle gange sover de ikke i mange mange dage, for coke holder én vågen.”
“Hvis ikke man kan betale sin gæld, kan man komme til at betale med en voldtægt”
Foruden de psykiske belastninger og det at have svært ved at være i sit hjem, oplever kvinderne også at være mere fysisk udsatte på grund af coronakrisen.
“Det, der bliver affødt af at leve et hårdt liv er at man somatisk, altså fysisk har mange følgesygdomme. Kvindernes helbred er ofte dårligt med svækkede immunsystemer. De har let ved at få infektioner, har åbne sår fra fixeskader, de kan være smittet med syfilis, hepatitis og hiv. De er derfor mere modtagelige over for blive smittet af forskellige sygdomme, hvilket gør dem endnu mere udsatte under coronakrisen. Hvis de får corona, er der i allerhøjeste grad i risiko for, at det kan ende fatalt for dem.”
En anden fysisk udsathed handler om vold. Selvom Vickie ikke med sikkerhed kan sige, at kvinderne som følge af coronakrisen nu er mere voldsudsatte end før, er der dog forskellige indikationer på, at vold og overgreb mod kvinderne kan komme til at udgøre et større problem netop nu.
Kvindernes kundegrundlag og derfor mulighed for at skaffe penge til stoffer er nemlig væsentlig reduceret på grund af coronakrisen. Og det kan være med til at bringe kvinderne ind i uønskede gældsforhold, forklarer Vickie:
“Det, der kan ske, er at kvinderne laver aftaler om at skylde for stofferne. Og det kan føre nogle konsekvenser med sig – hvis man ikke kan betale sin gæld, kan man komme til at betale med en voldtægt. Så på den måde er det meget bekymrende”, siger Vickie.
Hun fortæller dog, at Københavns Kommune har været en stor hjælp i den her periode hvor de har lavet en ny indsats med udekørende substitutions medicin, metadon, til kvinder der opholder síg i Reden. En indsats der sikrer at kvinderne ikke i samme grad er nødsaget til at gå i gaden og sælge sex for at skaffe stoffer. Ifølge Vickie er det noget, der har lettet presset meget for Reden og kvinderne.
Og på trods af kvindernes store udfordringer i tilværelsen, tager de coronakrisen og de mange retningslinjer i stiv arm, fortæller Vickie:
“Kvinderne takler det helt utrolig flot. Det er imponerende, hvordan de har forståelse for fællesskabet, forståelse for at de skal passe på sig selv og hinanden. Så selvom det er endnu sværere for dem end det er for os andre, klarer de det virkelig flot og viser stor omsorg for hinanden.”
Et par af Redens brugere har været i isolation med coronasymptomer, men der har endnu ikke været nogle bekræftede smittetilfælde.
Relaterede artikler
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.
Hvorfor er valgdeltagelsen i Tingbjerg så lav, og hvordan kan vi styrke områdets demokratiske stemme?
Til kommunalvalget i 2017 havde området Tingbjerg/Husum landets laveste stemmeprocent. Det er et demokratisk problem, når ikke alle befolkningsgrupper har lige stor indflydelse på sammensætningen af kommunalbestyrelserne landet over. Men hvorfor afholder nogle sig fra at stemme, og hvad kan vi gøre for at vende tendensen?