Artikel

Til den seneste demonstration i Mjølnerparken mod ‘ghettopakken’, kunne man, blandt bannere og plakater med slagord som “Vores hjem er ikke til salg” og “Hjem før profit”, også skimte nogle få plakater rettet direkte mod visse enkeltpersoner. De var ikke, som man måske skulle tro, rettet mod de ministre, der stod bag ghettopakken. Heller ikke de kommunalpolitikere, der havde indført den i København. I stedet var de rettet mod nogle personer, som de færreste måske har hørt om.

Særligt én type plakater skilte sig ud. De var nemlig rettet direkte mod formanden for Mjølnerparkens egen boligforening Bo-Vita: Jan Hyttel. En person man som udenforstående, ellers skulle tro stod på beboernes side.

Men dem, der bor i Mjølnerparken, og andre der har fulgt forløbet, vil vide at der gennem længere tid har været stor utilfredshed med foreningens bestyrelse. Manglende kommunikation, interne personopgør og beskyldninger om, at bestyrelsen først og fremmest varetager sine egne interesser, har været et gentagende klagepunkt både før og efter ‘ghettopakken’.

Måske tænker du nu: Hvad vil de sige at være formand i en almen boligforening? Hvad laver en foreningsbestyrelse, og hvilke interesser er det, de bliver beskyldt for at varetage? For at forstå det, må man først forstå hvad en almen bolig egentlig er.

Billige og spekulationsfri boliger – efter hensigten
Almene boliger er boliger, som bliver opført med offentlig støtte. De er spekulationsfrie, de skal ikke skabe profit, og lejen er altid omkostningsbestemt. Kort sagt, det er boliger, som ingen efter hensigten skal tjene penge på. Med streg under ‘efter hensigten’.

Administrationen af boligerne står de almene boligforeninger for. En almen boligforening består typisk af mange forskellige boligområder, som hver især udgør deres egen afdeling. Bo-Vita, som Mjølnerparken tilhører, består af 60 afdelinger fordelt rundt omkring i København med i alt 5.500 boliger.

Foreningsbestyrelsen, også nogle gange kaldet organisationsbestyrelsen, bestemmer over den daglige drift af foreningen. Det er dem der træffer beslutninger om foreningens udlejning, husleje, regnskab, byggeri og alle den slags ting.

Under dem er afdelingsbestyrelserne, som vælges ude i de enkelte afdelinger af beboerne, og som skal varetage deres interesser. Mindst én repræsentant fra hver afdeling mødes en gang om året til repræsentantskabsmøder. Repræsentantskabet er foreningens øverste myndighed. Det er dem, der skal stemme om de større beslutninger, som eksempelvis salg eller nedrivninger af boliger, og også dem der vælger foreningsbestyrelsen.

En vigtig pointe er, at foreningsbestyrelsen, som de seneste må modtage penge for deres arbejde. Men det vender vi tilbage til senere.

Men hvordan hænger alt det så sammen med ‘ghettopakken’. Hvem har bestemt hvad der skal ske i Mjølnerparken og hvorfor er beboerne utilfredse?

Ingen indragelse af beboerne
Efter ‘ghettopakken’ vedtaget i efteråret 2018, var næste skridt, at de 10 berørte kommuner skulle lave konkrete udviklingsplaner i samarbejde med boligforeningerne.

En af de største konsekvenser af ‘ghettopakken’, er, at områder, der er kategoriseret som en ‘hårde ghetto’, skal have nedbragt antallet af almene familieboliger til under 40%. I Mjølnerparken betyder det, at mindst 221 boliger skal rives ned eller sælges og erstattes af en anden type boliger. Det kan være enten almene ungdoms- eller ældreboliger eller private ejer- og lejeboliger.

I Københavns Kommune har man besluttet, at man ikke vil nedrive boliger, fordi der er en generel mangel på boliger i byen. I udviklingsplanen for Mjølnerparken, som blev fremlagt i maj i år, er man derfor nået frem til, at der skal sælges 228 boliger i Mjølnerparken i form af to hele blokke.

Forhandlingerne om udviklingsplanen er foregået mellem repræsentanter fra foreningsbestyrelsen, direktionen og kommunen. Afdelingsbestyrelsen, som jo repræsenterer beboerne, har altså ikke være en del af arbejdet, og i tilfældet med Mjølnerparken haft de haft meget lidt at sige.

Det kunne mærkes helt fra begyndelsen: Da regeringen præsenterede ‘ghettopakken’ i marts 2018, var aftalen om at pressemødet skulle finde i Mjølnerparken, nemlig lavet mellem foreningsbestyrelsen og regeringen. Hverken beboerne eller afdelingsbestyrelsen var blevet informeret.

Senere, i de offentligt tilgængelige referater fra Bo-Vitas bestyrelsesmøder, kan man i løbet af 2018 læse, at afdelingsbestyrelsen flere gange har sagt, at de har følt sig holdt udenfor. Og efter afstemningen om udviklingsplanen i repræsentantskabet, indsendte beboerne en klage til kommunen, fordi det materiale der var blevet udsendt af foreningsbestyrelsen, ikke var det samme, som det det skulle stemme om til selve mødet. Eksempelvis fremgik det ikke hvilke boliger, der skulle sælges.

I samme omgang havde afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken deres egne ændringsforslag til udviklingsplanen, som blandt andet gik på, at man kunne ommærke familieboligerne til ungdoms- og ældreboliger frem for at sælge. Det forslag blev dog afvist uden videre diskussion.

Til mediet Ejendomswatch har Enhedslistens Karina Vestergård Madsen, som på det tidspunkt var stedfortræder for Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, udtrykt sin skuffelse over, at man ikke har inddraget beboerne tilstrækkeligt.

Hvem er det, der har interesse i at sælge?
Kort efter afstemningen i repræsentantskabsmødet, hvor udviklingsplanen blev vedtaget, opstod der interne stridigheder i foreningsbestyrelsen. Udover den manglende kommunikation, stillede et flertal spørgsmålstegn ved størrelsen af formandens honorarer. Derfor opstillede de et mistillidsvotum til formanden, som skulle behandles på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde få uger efter.

Foreningsbestyrelsen må nemlig gerne modtage penge for deres arbejde.

Normalt er der fastsat et fast årligt vederlag for bestyrelsesarbejdet. I Mjølnerparken ligger det på omkring 250.000 kroner, som deles af foreningsbestyrelsens medlemmer. Men i forbindelse med nybyggeri udløses der såkaldte byggesagshonorarer. Det gør der, fordi det er bestyrelsen, der står for det administrative arbejde med byggeriet, og derfor får ekstra arbejdsopgaver i en periode.

Ifølge Ejendomswatch lå de samlede byggesagshonorarer i 2019 på 444.910 kr.

Hver boligforening bestemmer selv, hvordan de fordeler honorarerne. Men Bo-Vitas tilfælde er helt usædvanligt. Her får formanden alene 50% af det samlede honorar og resten fordeles mellem de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Jan Hyttel har altså personligt tjent mere end 200.000 kroner i 2019, på nyt offentligt støttet byggeri.

Det var blandt andet det forhold, som flertallet i bestyrelsen i maj forsøgte at ændre. Og det lykkedes dem også midlertidigt at sætte formandens andel ned til 25%. Men deres mistillidsvotum blev nedstemt af repræsentantskabet, og så blev denne og en række andre ændringer rullet tilbage.

I udviklingsplanen for Mjølnerparken står der, at overskuddet fra salget af de to boligblokke, skal bruges til at bygge mindst lige så mange nye almene boliger rundt om i København, som der sælges. Man står altså overfor et betydeligt nybyggeri, formentlig til en værdi af et trecifret millionbeløb, hvilket vil udløse betydelige honorarer til Bo-Vitas bestyrelse. Og til Jan Hyttel alene, taler vi med stor sandsynlighed om flere hundrede tusinder kroner.

Jan Hyttel står altså til at få et betydeligt beløb i byggesagshonorar, i forbindelse med implementeringen af ‘ghettopakken’ i Mjølnerparken, hvilket sætter store spørgsmålstegn ved forløbet omkring udviklingsplanen, og særligt om det har haft indflydelse på behandlingen af afdelingsbestyrelsens ønske om at ommærke lejligheder frem for at sælge.

Alt det bliver kun mere mistænkeligt af, at man fra Bo-Vitas side, i en e-mail korrespondance mellem kommunen og Bo-Vita, som Respons er i besiddelse af, har diskuteret muligheden for, at køberen af ejendommene kunne renovere boligerne minimalt indvendigt og derefter hæve huslejen, for at presse salgsprisen op. Det, de diskuterer, er de såkaldte ‘paragraf 5 stk. 2 renoveringer’ – som for tiden også er kendt som ‘Blackstone-modellen’.