Artikel
Omkring 10 millioner mennesker i Nepal er officielt anset for at være oprindelige folk. Disse forskellige grupper af oprindelige folk oplever oftere end andre nepalesiske borgere et stigende og særligt aggressivt pres for at opgive deres land til fordel for især infrastrukturelle projekter. Sådanne eksempler på landgrabbing finder sted på trods af, at Nepal som land har underskrevet og stemt for flere internationale traktater. Traktater, der som minimum forlanger, at der opnås informeret samtykke fra de oprindelige folk og en fyldestgørende erstatning fra regeringen, før projekter, der inddrager deres land, kan påbegyndes.
“Det aktuelle fokus på at styrke den økonomiske udvikling gennem storstilede infrastrukturprojekter i Nepal foregår i mange tilfælde uden samtykke og i høj grad uden tilstrækkelig information til de oprindelige folk, der er dybt afhængige af deres nedarvede landområder,” forklarer Signe Leth, som er seniorrådgiver omkring jordrettigheder i IWGIA.
Og en sådan udvikling fortsætter. I 2017 var størstedelen af sager omkring oprindelige folks rettigheder i Nepal direkte relateret til konflikter om landområder som følge af private sektorers stigende investeringer i infrastrukturprojekter. I ingen af disse sager havde de private investorer, som havde vundet den nepalesiske regerings udbud, opnået hverken samtykke eller tilbudt kompensation til de oprindelige folk, hvis land og ejendomme var blevet ødelagte. Det er ellers et minimumskrav stadfæstet i FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP), som Nepal tilsluttede sig i 2007.
Vejudvidelser sker på bekostning af oprindelige folks ejendomme og hellige steder
Et af de største projekter, som Nepals regering er ved at implementere, er en omfattende udvidelsen af landets vejnet. En sådan udvidelse vil ikke bare ødelægge mere en 60.000 ejendomme og påvirke mere en 150.000 mennesker, men den vil ovenikøbet også totaltødelægge adskillige lokale grunde med signifikant kulturarv så som traditionelle bygninger og religiøse templer — igen uden at aktørerne bag projekter har givet nogle former for alternativer i forhold til planlægningen af vejens rute eller tilbudt nogen form for fyldestgørende kompensation.
Mens man kan argumentere, at en forbedring i infrastrukturen umiddelbart er en god ting, kræver det dog, at sådan en udvikling ikke resulterer i, at mennesker liver smidt ud af deres hjem uden kompensation for deres tab af ejendom. Den eneste information, som de oprindelige folk newarerne havde fået forud for begyndelsen af vejudvidelsen, var et brev, som indeholdte et rødt kryds for de ejendomme, der ville blive revet ned.
Landgrabbing er en stigende global trussel for oprindelige folk
Newarerne har siden hændelserne mobiliseret flere demonstrationer landet over og har appelleret sagen til Nepals højesteret, som efterfølgende har standset vejudvidelsen. Konflikten fortsætter imidlertid: Den nepalesiske regering vedtager stadig nye tiltag, der kan forøge den økonomiske vækst uden at tage hensyn til oprindelige folks livsgrundlag, og flere demonstranter er i marts i år blevet anholdt i deres forsøg på at forsvare deres hjem.
Situationen i Nepal er desværre kun én ud af mange, hvor oprindelige folk i stigende grad kæmper en indædt kamp for at beholde rettigheden til deres landområder i hele verden, og et eksempel på en regering ikke tager hensyn til oprindelige folk og deres ofte juridisk sikrede rettigheder.
“Oprindelige folk i hele verden kæmper lige nu for rettigheden til deres eget land og til selv at bestemme over landets og deres egen fremtid. Det er en af de største trusler, som oprindelige folk står overfor globalt set lige nu,” siger Signe Leth.
Ovenstående eksempel er blot ét eksempel af mange landekonflikter, der er beskrevet i “The Indigenous World 2018” af organisationen IWGIA. Bogen kan downloades gratis her.
I morgen d. 24. maj afholder Respons og IWGIA et arrangement om oprindelige folks rettigheder og landgrabbing på Sorte Firkant, Nørrebro – læs mere her.
Artiklen er oversat fra engelsk af Camilla Uhrskov Bank og redigeret af Respons.
Relaterede artikler
Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet
Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.