Voxpop

Tanisha Kaur 22 år, Anna Thorslund 21 år, Stine Christiansen 22 år
 

Hvordan lærte i festivalen at kende?
“Vi kender nogen i MinoUng København, der fortalte os om festivalen, og så ville vi alle tre mega gerne deltage”.
Hvad har i haft af forventninger til festivalen? Er der noget specielt, I håber at tage med jer herfra i dag?

Anna: “Altså jeg hørte, at festivalen ville beskæftige sig meget med den kreative udtryksform, hvilket jeg synes virkede som en fed indgangsvinkel til aktivisme. Jeg håber på at kunne lære at bruge andet end mine ord til at udtrykke en holdning eller mening og møde andre mennesker, som er åbne og klar til at have en samtale om ting, vi måske er uenige om.”

Tanisha: “Jeg synes, det har været interessant at få nogle nye inputs, indblik og vinkler på nogle af de problemstillinger og emner, der fylder meget i min egen lille verden. Det har specielt gjort indtryk på mig at lære om det her med, at udtryksformen ikke behøver at være traditionel som at skrive, tale eller demonstrere. Jeg synes ikke altid, at alle kan være en del af den offentlige debat, når udtryksformen er traditionel som f.eks. at debattere eller skrive artikler. Jeg tænker, at kreativ aktivisme kan nå ud til en bredere målgruppe og forhåbentlig engagere flere folk.”

Er der et af labs’ene, der har fanget jeres interesse mere end de andre?
Tanisha: “Jamen, jeg tror vi alle har været så heldige at komme på det lab, vi alle helst ville på, nemlig ”Poetic Justice” lab’et, der jo tager udgangspunkt i Palæstina. Både fordi jeg godt selv kan lide at tegne og male, og netop det lab arbejder med street art og rap som aktivistisk udtryksform. Men også fordi Palæstina sagen optager mig meget.”

Stine: “Jeg har været meget glad for at komme på det lab, fordi sagen om Palæstina er så aktuel lige nu, men på samme tid ikke får så meget opmærksomhed i de store medier. Så vi lærer rigtig meget på lab’et og får en masse information, vi ikke har fået før. Vi har f.eks. ikke haft om Israel-Palæstina- konflikten i skolen, og derfor er der utrolig mange ting, man først bliver gjort opmærksom på nu.”

Tanisha: “Jeg tror også, det er derfor, at kreativ aktivisme er en undervurderet udtryksform og kan være meget vigtig i netop Palæstina-sagen, som har en tendens til at blive glemt. Jeg føler man især kan se i musikken, at politiske budskaber i sange virkelig har en tendens til at skabe opmærksomhed, fordi det er noget, vi bliver ved med at høre og derfor også huske.”
Stine: “Ja, f.eks. Childish Gambino med This is America.”
Tanisha: “Præcis!”

Marie Cancel 22 år, frivillig på RE:ACT 

Hvordan lærte du festivalen at kende?
“To af mine gode venner er en del af Rapolitics, og derfor følger jeg meget med i deres arbejde. Det er også en mega sej organisation, så da jeg hørte de organiserer en ungdomsaktivistisk festival, ville jeg gerne være en del af det.”

Hvad fik dig til at melde dig som frivillig og blive en del af projektet?
“Jamen, generelt interesserer sådan nogle projekter mig, fordi jeg er meget optaget af blandingen af underholdning og politisk aktivisme. Det at man kan lave et eller andet, hvor man får folk engageret i samfundet, men hvor det samtidig er sjovt at være med til, og det ikke er sådan en klassisk samfundsfagsundervisning, det synes jeg er interessant.”

Kan du mærke, at der et ekstra behov for en ungdomsfestival med fokus på aktivisme lige nu?
“Jeg mener, at der altid er et behov for aktivisme, uanset hvilken tid vi lever i og events som dette, der opfordrer folk til at engagerer sig i samfundet, er også altid vigtige. Noget af det, der er ekstra behov for lige nu, er, at folk rent faktisk kommer ud og snakker sammen om ting, der rører os i samfundet, fordi så meget aktivisme foregår på internettet og sociale medier, både på grund af corona men især på grund af den tid vi lever i. Meget af samfundsdebatten foregår på Instagram eller Facebook, hvor det kan være svært at have den gode dialog eller den rigtige nuancerede samtale. Aktivisme på sociale medier er, efter min mening, meget performativt. Man blander sig i rigtig mange ting, men man gør ikke den store forskel. Derfor er det mega vigtigt, at vi i en tid som denne mødes om emner, der er vigtige for os, og får snakket ordentligt om det og måske endda får udviklet et ”kreativt” produkt sammen, der kan rykke til noget i den offentlige debat.”

Mohamad Isam Saeed, 24 år

Hvordan lærte du festivalen at kende?
“Jeg følger med i Rapolitics’ arbejde på facebook, og synes det arbejde, de laver, er meget vigtigt. Så da jeg så, de arrangerede RE:ACT festival, tænkte jeg, det kun kunne være interessant, og så var tilmelding også gratis, hvilket altid er et plus.”

Er der et af labs’ene, der har fanget din interesse mere end de andre?
“Ja helt klart. Der har faktisk primært været to, der har fanget min interesse. ”Society” lab, som tager udgangspunkt i ensomhed både individuelt, familiemæssigt og samfundsmæssigt. Men også ”Poetic Justice” lab, som omhandler Palæstina. Society Lab’et har jeg været på hele dagen og har nok fanget min interesse, da jeg læser Medicin på Københavns Universitet til dagligt, og netop har haft et langt psykiatri-forløb på studiet. Her har jeg haft patienter tæt på, hvis tilstand har været markant påvirket og forværret af ensomhed. Derfor optager det emne mig meget.”

Hvad er du så blevet kastet ud i af kreative udtryksformer?
“Jamen på Society Lab’et er jeg blevet kastet ud i performancekunst. Så man har egentlig selv mulighed for at bestemme, hvilken form for tekst, man vil skrive, og hvordan den skal performes. Det skal bare være en slags storytelling. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan min tekst skal fremføres, det kan være, jeg selv læser den op, men den kan også fremføres som et skuespil. “

Hvad tænker du, at kreativ aktivisme kan gøre, som traditionel aktivisme ikke kan?
“Jeg tænker, at kreativ aktivisme i større grad kan fange folks opmærksomhed, da den er utraditionel og helt klart rammer en bredere målgruppe, fordi udtryksformen er mere tilgængelig og måske mere relaterbar for nogen. Et godt eksempel er Banksy, som har gjort virkelig mange mennesker opmærksom på samfundsmæssige problemstillinger gennem sin ret simple og tilgængelige kunst. Mennesker, som måske normalt ikke følger med i den offentlige debat så meget.”

Har du fået nogle nye vinkler eller et nyt syn på det emne, dit lab fokuserer på?
“Jamen, jeg er helt klart blevet gjort opmærksom på, hvor mange forskellige typer af ensomhed, der findes. Og at man kan være ensom på mange forskellige måder og af forskellige årsager. Min første sætning i den tekst, jeg har arbejdet på, synes jeg beskriver meget godt, hvad jeg er blevet gjort opmærksom på i dag: ”Jeg er ikke alene, men jeg er ensom”. Altså på trods af at man er omringet af mange mennesker i sin hverdag, kan man stadig personligt og mentalt føle sig meget ensom. Det føler jeg er en ret vigtig pointe.”