Kan vi lovgive os ud af myten om jomfruhinden?
Forbud mod konstruktion af kunstig jomfruhinde ved kirurgisk indgreb blev tidligere i år fremsat som lovforslag. En række eksperter anerkender behovet for at bryde med myten om den såkaldte jomfruhinde men advarer om, at en brat lovændring kan have fatale konsekvenser for det enkelte individ. Respons giver dig her et indblik i det mangefacetterede lovforslag.

Artikel

30. marts 2019
Af Emilie Helene Holm & Freja Marie Hegelund
Foto fra arkiv

Den 24. januar 2019 fremsatte sundhedsminister Ellen Trane Nørby lovforslag L141 om at forbyde konstruktion af kunstig hymen – traditionelt kendt som jomfruhinden. Konstruktionen dækker over et mindre kirurgisk indgreb, hvor en kunstig hymen genskabes ved en sammensyning af væv, der sidder i åbningen af det kvindelige kønsorgan. Forslaget har nu været i 1. behandling, og umiddelbart foreslås det, at loven træder i kraft allerede den 1. juli 2019.

Lovændringen skal ses i forlængelse af regeringens yderligere initiativer på området, der skal forsøge at bryde med myten om, at kvinder besidder en ubrudt hinde, der skal briste ved seksuel debut. Flere eksperter og organisationer anerkender, at intentionen om at få manet myten om jomfruhinden til jorden er god men stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt lovgivning er den rette metode.

En af de eksperter, der har været en fremtrædende stemme i den offentlige debat om lovforslaget er Negin Jaafar. Negin er speciallæge i gynækologi og obstetrik på Horsens Hospital. Herudover bestyrer hun en brevkasse for unge kvinder, der giver hende et helt særligt indblik i problematikken. 


Køkkenbordskirurgi i private hjem
 

Negin er gennem sit virke som læge og som brevkasseindehaveri kontakt med kvinder, der beretter om angst og trusler på livet, hvis ikke de kan leve op til myten på bryllupsnatten. Derfor tyer et ukendt antal kvinder til at få indopereret en kunstig hymen, der sikrer blod på lagenet. Der findes nemlig ingen officielle tal på, hvor mange af denne type operationer, der foretages i Danmark.

Negin fastslår, at konsekvensen ved lovforslaget kan være, at kvinderne vil se sig om efter andre måder at få foretaget hymenkonstruktionen – enten ved at tage til udlandet for at blive opereret eller få det gjort illegalt.

“Det bliver sådan noget køkkenbordskirurgi i private hjem,” understreger Negin, der som gynækolog har set svære komplikationer ved operationer foretaget af folk med manglende kirurgiske kompetencer.


Eksperter advarer mod lovforslag
 

Negin er langt fra alene i sin kritik af lovforslaget. Dansk Samfundsmedicinsk Selskab understreger blandt andet i deres kritik, at der er tale om et meget lille kirurgisk indgreb, der ikke er særlig udbredt i praksis, og hvor risikoen for komplikationer er ganske lille.

Det Etiske Råd sætter ligeledes spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er etisk forsvarligt at forsøge at aflive myten om jomfruhinden ved et lovmæssigt forbud. Hertil fremhæver de, at lovændringen vil stride imod individets selvbestemmelse, der ellers ofte er vægtet højt, når det kommer til det sundhedspolitiske område.

Lægeforeningen støtter heller ikke det fremsatte lovforslag på trods af, at de er enige i, at motivationen for at foretage indgrebet hviler på forkerte opfattelser af den kvindelige anatomi. Lægeforeningen peger på oplysning og tværfagligt samarbejde som den klare løsning frem for lovgivning. 


Ministeren fastholder uændret lovforslag

På trods af høringssvarenes klare budskab om, at lovforslaget kan have utilsigtede konsekvenser for de berørte kvinder og højst sandsynligt ikke vil komme myten om hymen til livs, ser Ellen Trane Nørby ingen grund til at foretage ændringer i forslaget.

Sundhedsministeren anerkender, at høringssvarene vidner om en svær problemstilling men understreger, at lovændring på området fortsat er nødvendig. Hun mener, at det danske samfund er med til at fodre den undertrykkende myte, hvis ikke et lovforslag på området bliver vedtaget, men er samtidig opmærksom på, at der også er brug for mere undervisning omkring hymen. Derfor har ministeren i samråd med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i foråret 2018 opfordret til forbedret og opdateret oplysning på området ved landets uddannelsesinstitutioner.

Så til trods for uenighed om, hvorvidt lovgivning på området vil få den ønskede effekt, er der altså bred enighed blandt eksperter og sundhedsministeren omkring, at fokus på oplysning er en del af løsningen ud af myten.

Hvis ministeren fortsat ikke ser grund til ændring i lovforslaget, vil forslaget den 26. marts 2019 blive sendt videre til 2. behandling.