Det er ingen hemmelighed, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere halter bagud i beskæftigelse – noget som minoriteten ofte udskældes for. Statistikken afslører dog, at minoriteten står over for nogle strukturelle barrierer, som hindrer dem i at udfolde deres arbejdspotentiale til fulde på det danske arbejdsmarked.

Når politikere og debattører diskuterer danskhed og danske værdier, handler det ikke bare om at beskrive et fællesskab. Før noget kan siges at være særligt dansk, må der nemlig nødvendigvis også være noget, der ikke er det; noget udansk. Respons undersøger de sproglige egenskaber af danskheden i en virkelighed gennemsyret af integrationsdebatter.

Lever vi i en tid, hvor populistisk identitetspolitik og individualistisk markedsøkonomi har fortrængt klasseanalyse og reel omfordelingspolitik? Er fokus på ‘intersektionalitet’, personlige privilegier og kulturel anerkendelse i virkeligheden med til at afspore egentlig magtkritik og strukturel politisk analyse? Og er der en vej frem, hvor vi kan skille os af med overfladisk identitetspolitik men bevare uundværlige redskaber fra både intersektionel analyse og klasseteori?

Etniske minoritetsborgere i Danmark er markant underrepræsenterede som nyhedskilder i danske medier. Det viser en undersøgelse fra 2017. Men rapportens tal peger ikke kun på en numerisk mangel af etniske minoritetsborgere i nyhedsbilledet; de peger også på en gennemgående misrepræsentation, hvor minoritetskilder udelukkende optræder i nyhedsreservater indenfor historier omkring udlændinge, integration, religion og kriminalitet. Dette mediebillede ønsker Respons at gøre op med.