Når politikere og debattører diskuterer danskhed og danske værdier, handler det ikke bare om at beskrive et fællesskab. Før noget kan siges at være særligt dansk, må der nemlig nødvendigvis også være noget, der ikke er det; noget udansk. Respons undersøger de sproglige egenskaber af danskheden i en virkelighed gennemsyret af integrationsdebatter.
Forfølgelsen af det muslimske Rohingya-mindretal er blot én af mange etniske konflikter i Myanmars historie. I det nordlige Myanmar raser en for verden næsten ukendt borgerkrig på sjette årti; en krig som indeholder både opium, jadesten og religiøse bevægelser. Centralt for denne og langt de fleste af Myanmars konflikter er, at det burmesiske militær står i centrum af det hele.
Vandkraftværker og dæmninger er den nye ekspansive front i Amazonas. Antropolog Søren Hvalkof fortæller om sidste skud på stammen af tiltag, der udnytter og koloniserer det enorme regnskovsområde, og som ødelægger de oprindelige folks livsgrundlag. Det er historien om verdens fjerdestørste vandkraftværk Belo Monte ved Xingú-floden i det sydøstlige brasiliansk Amazonas.
I det mellemamerikanske land Nicaragua er den moderne eras største byggeprojekt undervejs. Men den 300 kilometer lange kanal til større containerskibe, der splitter landets masse i to, vil ikke blot have katastrofale miljøkonsekvenser for Latinamerikas største ferskvandssø – den tvangsflytter også bønder og oprindelige folk i hundredetusindvis.
Lever vi i en tid, hvor populistisk identitetspolitik og individualistisk markedsøkonomi har fortrængt klasseanalyse og reel omfordelingspolitik? Er fokus på ‘intersektionalitet’, personlige privilegier og kulturel anerkendelse i virkeligheden med til at afspore egentlig magtkritik og strukturel politisk analyse? Og er der en vej frem, hvor vi kan skille os af med overfladisk identitetspolitik men bevare uundværlige redskaber fra både intersektionel analyse og klasseteori?
2017 markerede 100-året for salget af de dansk vestindiske øer, der officielt blev enden på Danmark som kolonimagt. Men selvom danskerne ikke længere transporterer slavegjorte mennesker over Atlanten eller har formel kontrol over andre lande, kapitaliserer vi stadig på udviklingslandes ressourcer i en sådan grad, at det undertvinger befolkninger og ødelægger miljøet. Vi er i dag en uformel kolonimagt.
Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedsted vil uundgåeligt have indflydelse på diplomatiet, synet på den israelske bosættelsespolitik og ikke mindst palæstinensernes dagligdag.
Den lave valgdeltagelse blandt minoritetsetniske unge skyldes ikke manglende demokratisk opbakning, som det ofte fremføres i debatter. Minoritetsetniske unge er nemlig mere politisk aktive end majoritetsunge, viser ny undersøgelse fra SFI. Til gengæld har de mindre tillid til samfundsinstitutionerne, heriblandt Folketinget.
I går gik en ny undervisningsportal i luften under navnet flygtningebørn.dk. Ifølge folkene bag sitet er målet at skabe en god integration for de mange flygtningebørn, der er kommet til Danmark de seneste år.
Drab på etniske minoriteter i Mellemøsten er ikke et nyt fænomen. En befolkningsgruppe, der har været særlig udsat er det assyriske folk. Navnene Seyfo og Simele åbner op for en grusom fortælling – en fortælling om folkemord og massakren begået mod assyrerne i 1915 og senere i 1933. Men de tusindvis af menneskeliv er ikke det eneste, som er gået tabt. Det assyriske folk har også måtte opgive deres sprog og etnicitet gennem strategier som arabificering og kurdificering.
Etniske minoritetsborgere i Danmark er markant underrepræsenterede som nyhedskilder i danske medier. Det viser en undersøgelse fra 2017. Men rapportens tal peger ikke kun på en numerisk mangel af etniske minoritetsborgere i nyhedsbilledet; de peger også på en gennemgående misrepræsentation, hvor minoritetskilder udelukkende optræder i nyhedsreservater indenfor historier omkring udlændinge, integration, religion og kriminalitet. Dette mediebillede ønsker Respons at gøre op med.
Reflektioner fra visitationszonen
Ø-nationen Kiribati vil som følge af klimaforandringerne ikke længere eksistere i 2050. Som det første land i verden har Kiribati købt land til relokation af sin befolkning som nødløsning, så befolkningen undgår at blive klimaflygtninge – en voksende gruppe af mennesker på flugt verden over, der ikke er anerkendt af FN’s flygtningekonvention.
En anekdote fra Nørrebro
Midt i folkemordet mod muslimerne i Myanmar, sidder både muslimske og buddhistiske unge i afmagt og frustration over, at autoriteten i samfundet bestemmer landets skæbne. Ytringsfriheden er begrænset og direkte kritik kan føre til fængsling. Derfor tager de unge andre midler i brug: metaforer i lyrikken.
Den kinesiske regering medvirker i øjeblikket til massedrab på Falun Gong-udøvere med det formål at høste deres organer. Dét skal frem i offentligheden, og vestlige regeringer må stå sammen om at lægge pres på den kinesiske regering, mener en menneskerettighedsadvokat, der har forsket i emnet i mere end 10 år.
