For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.
Hvorfor er valgdeltagelsen i Tingbjerg så lav, og hvordan kan vi styrke områdets demokratiske stemme?
Til kommunalvalget i 2017 havde området Tingbjerg/Husum landets laveste stemmeprocent. Det er et demokratisk problem, når ikke alle befolkningsgrupper har lige stor indflydelse på sammensætningen af kommunalbestyrelserne landet over. Men hvorfor afholder nogle sig fra at stemme, og hvad kan vi gøre for at vende tendensen?
Til kommunalvalget kan vi tilvælge socialt, forebyggende arbejde
Kommunerne har stor indflydelse på, hvilke initiativer, der tilbydes i landets udsatte, almene boligområder. Og mens der på Christiansborg fokuseres på sanktioner og nedrivninger, er indsatsen i landets kommuner i langt højere grad koncentreret om forebyggelse gennem socialt arbejde. Det bør den blive ved med, ifølge sociolog Aydin Soei, som derfor understreger kommunalvalgets store betydning for demokratiet og landets almene boliger.
Projektleder på DFUNKs projekt Udtalt for unge med flugterfaringer: Der er demokratisk ulighed i Danmark
En undersøgelse foretaget af VIVE op til forrige kommunalvalg i 2017 viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er underrepræsenterede i kommunalbestyrelserne. Det ønsker DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom – at gøre op med gennem projektet Udtalt, som henvender sig til unge mennesker med flugterfaringer og søger at styrke deres demokratiske selvtillid.
I det danske asylsystem er der indbygget en formodning om, at ansøger lyver
Af en rapport af Refugees Welcome fremgår det, at det hos de danske asylmyndigheder er standardprocedure at møde asylansøgere med mistro, og at en tendens til afslag er det naturlige valg. Størstedelen af de afslag, der bliver givet asylansøgere i Danmark, begrundes med, at ansøger mangler troværdighed. I denne artikel møder vi Sahand, som er en af de mange ansøgere, der sidder fast i systemet.
Beboerdemokratiet smides på porten: boligselskabet fsb gør op med et af grundprincipperne i den almene boligsektor
Beboerdemokratiet i det almene boligselskab fsb trues af nyvalgt bestyrelse, der forsøger at overtrumfe beboernes afgørelse. Er den almene boligsektor på vej væk fra sine beboerdemokratiske idealer og tættere på folketingspolitikernes udsmidningsprincipper?
Racediskrimination og uretfærdighed bør være en del af den danske klimasamtale
Forskere og politikere begynder langsomt at rette opmærksomhed mod klima- og miljøkriserenes sociale og racemæssige skævvridning. Også den danske klimadebat bør have øje for sammenhængen mellem race og klima- og miljøproblematikker, mener aktivisterne bag Collective Against Environmental Racism, der selv forsøger at starte samtalen om såkaldt ‘environmental racism’.
Ny undersøgelse giver politikerne værktøjet til at løse problemerne i de udsatte boligområder
Nordvestundersøgelsen slår ikke kun fast, at det ser bedre ud i landets udsatte boligområder, end hvad de unge i områderne selv tror. Den viser også, at forebyggende arbejde og ”bløde” initiativer virker og bør prioriteres af politikerne, hvis de ønsker at øge unges livs- og uddannelseschancer og skærme dem mod dårlige fællesskaber.
Når der lovgives på baggrund af etnicitet, lovgives der på baggrund af et racehierarki
I stedet for at styrke den sociale indsats i landets almene boligområder, fokuserer regeringen med sit nyeste tiltag om forebyggelsesområder alene på beboernes etnicitet. Med introduktionen af den nye kategori forebyggelsesområder ikke bare viderefører regeringen problematiseringen af ‘ikke-vestlige’ borgere, de understøtter og udbreder også en unuanceret og hierarkisk kulturopfattelse.
Aktivist i Extinction Rebellion: Det politiske establishment ignorerer den nye IPCC-rapport. Vi har brug for et oprør nedefra
Hvor er pressemøderne om den klimakatastrofe, vi står i? Hvor er alle de flotte ord som ”samfundssind” og ”solidaritet”, når det handler om den klimakatastrofe, som vil slå langt flere mennesker ihjel end covid-19?
Ny analyse gør op med myten om et integrationsproblem i Danmark
Efterkommere ligner andre danskere langt mere, end tidligere sammenligninger giver udtryk for, viser ny analyse. CEDA håber, at analysen kan ændre den fejlagtige diskurs om, at integrationen har slået fejl.
Det stramme nåleøje: Drømmen om dansk statsborgerskab er ved at udvikle sig til et umuligt projekt
Vejen mod et dansk pas er på otte områder blevet gjort endnu smallere, og for nogle bliver det helt umuligt at opnå dansk statsborgerskab. Stramningerne gælder med tilbagevirkende kraft.
”Statsborgerskabet føles som en usynlig målstreg”
Skærpede statsborgerskabsregler betyder, at 33-årige Reis Saho skal se længe efter et dansk pas, fordi han har arbejdet deltid og backpacket mellem sin bachelor og kandidatuddannelse. “Du taber, inden du overhovedet er startet”, siger han.
Fanget i gråzonen
Efter gymnasiet tog 23-årige Iqra Ghaffar et sabbatår, der nu kan få store konsekvenser for hendes mål om at blive dansk statsborger. Hun befinder sig i, hvad Udlændinge- og Integrationsministeriet kalder “en gråzone”. Det er dybt problematisk, at der er forskellige regler, love og rettigheder for forskellige mennesker, mener forsker.
”Jeg kan bare huske, at jeg brød sammen og græd”
Nye stramninger på statsborgerskabsområdet indgået mellem Socialdemokratiet, LA, DF og de Konservative får store konsekvenser for en lang række mennesker, der drømmer om at få dansk pas. Respons har talt med Drew Fisher og Zayra Moises Jensen, om hvordan ændringerne påvirker dem.
På trods af massiv kritik står S-regeringen fast på at sende asylansøgere til tredjeland
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil med en ny lov sende asylansøgere til et tredjeland uden for Europas grænser. Forslaget møder kritik fra både FN, organisationer og politiske partier, men det S-ledede ministerium affejer kritikken af lovforslaget, der nu afventer andenbehandling.
Debatten om ‘vaniljemanden’ udstiller danskernes selektive erindringskultur
Det skabte heftig debat, da firmaet Tørsleffs i starten af 2021 annoncerede, at de ville fjerne det kendte varemærke af ’Vaniljemanden’ fra deres vaniljebøtter. Nu pryder en vaniljeblomst i stedet emballagen på Tørsleffs bøtter. Når danskerne provokeres af den slags tiltag er det udtryk for, at de har en selektiv erindringskultur om kolonitiden og gerne vil dyrke idéen om ‘den autentisk fremmede’.
NGO: Ofre for menneskehandel ender i danske fængsler
En kombination af nedlukning, hård lovgivning og snævre forestillinger om hvem der udsættes for menneskehandel, har skabt en situation, hvor ofre risikerer at blive overladt til sig selv i uvished i danske fængsler over lange perioder. Respons har talt med Michelle Mildwater fra NGO’en HopeNow, som de seneste år har haft et øget fokus på mænd i denne gruppe.
Glansbilledet af Danmark krakelerede, da kinesisk studerende endte i Ellebæk
Bingzhi Zhu gik fra at være studerende på Københavns Universitet til indsat i Ellebæk, hvor hun mødte de kvinder, ingen gider lytte til, og blev konfronteret med det Danmark, som bunden af samfundets hierarki lever i.
På den anden side af ghettopakken
I kølvandet på regeringens parallelsamfundspakke vil en lang række boligområder landet over forandre sig markant. Beboere skal skiftes ud, bygninger rives ned og lejligheder gennemrenoveres. Men hvordan efterlader alle disse tiltag vores almene boligområder? Lad os tage et smugkig ind i fremtiden.
Hvordan myten om ‘de vilde’ retfærdiggør og opretholder ‘den raciale kontrakt’
Kronik: Fra Apartheid, kolonisering og slaveri til nutidens ghettolov og kriminalisering af såkaldt ikke-vestlige mennesker. Myterne om ‘de vilde’ og ‘uciviliserede’ har retfærdiggjort og ført til mange forskellige politiske projekter gennem tiden. Ifølge sociologen Charles W. Mills er det alt sammen eksempler på opretholdelsen og retfærdiggørelsen af dét, han kalder’den raciale kontrakt’.
Ghettoplanen spænder ben for sig selv i Gellerup
Allerede før nedrivningen af boligblokke i Gellerupparken overhovedet er en realitet, viser helhedsplanens uoverskuelige konsekvenser sig. Beboere flytter på grund af områdets usikre fremtid, og de tomme lejligheder risikerer at blive uoverskueligt dyre, både økonomisk og socialt.
Fra Danmarks kønneste bydel til hård ghetto: Hvad gik galt i Gellerup?
Hvad der startede som en velfærdsvision endte hurtigt som “betonslum”. Nu skal Gellerupparken elimineres.