Gennem diskriminerende sprogbrug har politikerne selv skabt illusionen om de huller i Danmarkskortet, som de nu desperat forsøger at lukke.
Siham Benamor: København
Et digt
CEDAR – Center for Dansk-Muslimske Relationer
CEDAR undersøger omfanget af islamofobi i Danmark og arbejder for at oplyse den almene befolkning og politikere om strukturel og institutionel racisme.
Afro Danish Collective
Afro Danish Collective arbejder for at sikre lighed for alle og bryde med strukturel racisme, diskrimination og undertrykkelse af danskere af afrikansk oprindelse.
Hvis du ikke tager del i løsningen, så er du en del af problemet
Eksemplerne i denne artikel illustrerer former for racisme, som vi oplever gang på gang. De situationer, som vi igen og igen føler os tvunget til at sluge og føler os alene om at kæmpe imod. Dét, der er lige på kanten. Dét, du ikke opdager du siger, men som bliver en del af vores livsvilkår.
Hvad taler vi om: ‘ghettolovene’ som strukturel racisme
Ghettoloven diskriminerer personer med såkaldt ‘ikke-vestlig baggrund’ og er et eksempel på, at der findes strukturel racisme i Danmark, skriver Lamies Nassri og Amani Hassani fra CEDAR – Center for Dansk-Muslimske Relationer.
The Union – Cultural Workers’ Union for Bipocs in Denmark
The Union er en fagforening, som vil sikre repræsentation og synlighed af BIPoCs på den danske kunst- og kulturscene.
Mediegruppen for Somaliere i Danmark
Mediegruppen for Somaliere i Danmark arbejder mod misrepræsentation af somaliere og med medietræning af deres somaliske målgruppe.
Fraværet som kritisk refleksion / skyggen uden krop
Skyggen er forankret i det glødende, hede sand. Skyggens krop er forsvundet, taget ud, simpelthen fjernet. Vi står tilbage med et fravær af noget. Det er dette fravær, jeg er interesseret i at dykke ind i.
Det du i virkeligheden siger
“Nøj, hvor snakker du altså bare godt dansk”
= At man kan snakke godt dansk og have en anden hudfarve kommer som en overraskelse for dig
Feltnoter fra et hyggeligt land
Skal Danmarks etniske minoriteter opgive deres kulturelle tilhørsforhold for at blive accepterede medborgere i samfundet, eller skal vi, som et samlet Danmark, hylde kulturel mangfoldighed og lære af hinandens forskelligheder?
MERE END MURSTEN – 1. Hvordan får man en ghettopakke?
Århundredets største sociale eksperiment. Statsstyret diskrimination. Et dødsstød for landets almene boliger. Meget er blevet sagt om Ghettopakken, siden den blev lanceret i 2018. I første afsnit af Mere en Mursten får vi greb om de forskellige ghettolister, og hvad der afgør om man opfattes som en ghetto eller ej. Vi ser på ghetto-kriteriernes udvikling og den talgymnastik, der skal til for skabe sorte huller i Danmarkskortet.
MERE END MURSTEN – 2. Drømmen om bedre boliger
“Det er godt at bo godt”. Det var mottoet, da Gellerupparken blev bygget i midt 60’erne. I andet afsnit af Mere en Mursten undersøger vi historien om Danmarks almene boliger. Her kunne den danske arbejderklasse realisere drømmen om billige og større boliger med grønne rekreative områder til de store og små. Men hvordan endte det, der startede som prestigeprojekter rundt om i Danmark med at skulle afvikles?
MERE END MURSTEN – 3. Ordets magt
Hvis det eneste værktøj du ejer er en hammer, så begynder alle problem at ligne et søm. I det tredje afsnit af Mere end Mursten, undersøger vi begrebet parallelsamfund, der i den politiske debat især klæber sig til etniske minoriteter, navnlig muslimer i almene boligområder. Hvilke løsninger bliver mulige, når det centrale problem er parallelsamfund? Og hvordan former ord vores forestillinger om hinanden – men også os selv?
MERE END MURSTEN – 4. “Hvor skal vi så bo?”
Rive ned, bygge til, sælge ud. Store fysiske ændringer er på vej til Gellerup, Mjølnerparken og Vollsmose og de andre boligområder, der er på listen over hårde ghettoer. I yderste konsekvens skal 11.000 mennesker flytte – om de ønsker det eller ej. I fjerde afsnit af Mere end Mursten, ser vi på de boligpolitiske konsekvenser af ghettopakken. Og hvad man stiller op, når ens hjem bliver kastebold mellem staten, kommunen og boligforeningen.
MERE END MURSTEN – 5. Dobbelt op på straf
Tvungen vuggestue, dobbeltstraf-zoner, særregler og undtagelser. Idéen om retssikkerhed og lighed for loven er kommet i modvind med den nye ghettopakke. En lovpakke, der vil gøre op med parallelsamfund og ghettoer bl.a. ved at indføre særlige regler for de mennesker, der bor i de såkaldte ghettoområder. I femte afsnit af Mere end Mursten undersøger vi, hvad det betyder, når dine rettigheder og pligter i samfundet ændrer sig på grund af din adresse og din etnicitet.
MERE END MURSTEN – 6. Intet roligt bagland
Menneskekæder, cykeldemonstrationer, gode gammeldags debatindlæg og sagsanlæg. Meget er forsøgt i modstanden mod ghettopakken og dens konsekvenser for beboerne i de almene boliger. Og kampen er ikke slut. I det her sidste afsnit zoomer vi ind på den almene modstand landet over, der i et håb om at oplyse beboere om deres rettigheder som lejere – er blevet til en af landets største bevægelser.
Pol-Intel: Et supervåben mod kriminalitet eller en sprængfarlig bombe af diskrimination?
IT-systemet Pol-intel gør politiets arbejde nemmere, men risikerer samtidig at forstærke overvågningen af landets borgere og at ramme socialt skævt.
Ny algoritme skal forudsige mistrivsel hos børn
Et dansk forskningsprojekt er i gang med at udvikle en algoritme til at vurdere hvilke børn, som er i risiko for i fremtiden at være i markant mistrivsel. Forhåbningen er, at redskabet kan være en hjælp for socialrådgivere, som arbejder under et tiltagende tidspres. Men det prognostiske redskab bringer en række etiske udfordringer med sig, og jurister har sat spørgsmålstegn ved projektets lovlighed.
Når din chef er en app
Flere og flere jobs bliver overtaget af en ny algoritme-baseret ledelsesmetode, hvor chefer erstattes af programmer, der samler og analyserer data. Det skulle give mere frihed og fleksibilitet, men uigennemsigtighed og manglende regulering gør samtidig livet mere usikkert for en voksende gruppe ufaglærte arbejdere, hvis brancher langsomt bliver overtaget af algoritmerne.
Kan civilsamfundet lede os ud af algoritmernes favntag?
De Digitale Ambassadører er et initiativ, der arbejder for at udruste unge til at gebærde sig i den digitale verden. De mener, at der ved oplysning og samtale, kan skabes en klarhed og retning for den digitale udvikling, som kan sikre befolkningens rettigheder.
På vej mod Digital Totalitarisme?
Algoritmer og dataovervågning bryder med fundamentale retfærdighedsprincipper og kan ende med at blive undergravende for demokratiet, hvis vi fortsat lukker øjnene for udviklingen, mener forfatter til bogen Digital Totalitarisme, Mads Vestergaard. Ifølge ham kan afstanden til Kina hurtigt blive mindre, end vi tror.
Hvad en gammel sovjetisk roman kan lære os om nutidens overvågningssamfund
Kan en hundrede år gammel sovjetisk sci-fi roman være andet end en grusom beretning fra en svunden tid? Ja! Den minder os nemlig om, at diskussionen om overvågning ikke kun er nutidig, men altid har været til debat. Det gælder ikke mindst inden for litteraturen. Og så stiller den det eviggyldige spørgsmål om menneskets frihed.