Artikel

Hvad ser du for dig, når du hører betegnelsen ’offer for menneskehandel’? Mange vil formentlig forestille sig en kvinde, som er tvunget ud i sexarbejde på Istedgade. Ifølge tal fra Center mod Menneskehandel (CMM), som ligger under Socialstyrelsen og er ansvarlig for implementeringen af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel, udgør kvindelige sexarbejdere også den største gruppe af officielt identificerede handlede mennesker i Danmark.

Men spørgsmålet er, om de officielle tal afspejler virkeligheden. Kun 64 personer blev i alt vurderet handlede i 2019. Og ifølge den årlige, amerikanske Trafficking in Persons Report (TIP) levede Danmark for andet år i træk ikke op til minimumsstandardterne for bekæmpelse af menneskehandel, blandt andet fordi den danske stat og de ansvarlige myndigheder simpelthen havde identificeret og hjulpet for få.

Ifølge Michelle Mildwater, traumeterapeut og direktør for NGO’en HopeNow, identificeres størstedelen af ofre for menneskehandel aldrig som sådan. For at udbedre problemet mener hun, at det er nødvendigt at udvide opfattelsen af, hvem der udsættes for menneskehandel.

HopeNow har mandat til at udføre opsøgende arbejde under regeringens handlingsplan. Som organisation skaber de kontakt til potentielle ofre gennem deres voksende netværk ved at være tilstede på gadeplan samt ved at besøge asylcentre og fængsler.

De seneste år har de, blandt andet takket være ansættelsen af en peermedarbejder, som selv har oplevet at blive handlet fra Afrika til Danmark, identificeret et stigende antal afrikanske mænd, som har været udsat for menneskehandel med henblik på udnyttelses-arbejde såsom at sælge stoffer, vaske op eller gøre rent i Danmark.

Ifølge GRETA, Europarådets overvågningsmekanisme for bekæmpelse af menneskehandel, er denne form for menneskehandel et stigende problem, og i nogle europæiske lande er det nu den mest udbredte form. Men manglende fokus og bevidsthed hos myndigheder gør det stadig svært at få identificeret ofrene.

Når en gruppe som de afrikanske mænds overses, og deres historier derfor aldrig bliver hørt, kan det have alvorlige konsekvenser, påpeger Mildwater. Mændene er nemlig i særlig risiko for at blive kriminaliseret af staten.

Ofre findes i fængsler

HopeNow har i årevis fundet mennesker i fængsler, som de har vurderet som handlede. Der er heller ikke i sig selv ikke noget nyt eller overraskende i, at ofre for menneskehandel kriminaliseres. Mange er blevet handlet med henblik på at begå ulovlige handlinger, og mange vil bære falske dokumenter givet til dem af deres bagmænd.

De fleste henvendelser til CMM om potentielle ofre kommer også fra politiet i forbindelse med anholdelser og varslinger af kommende aktioner. CMM kan dermed være til stede på politistationen og med det samme støtte, rådgive og eventuelt foretage identifikationssamtaler med anholdte personer.

Problemet opstår, når ingen ser, at den anholdte kan have været udsat for menneskehandel og dermed kan have krav på statens beskyttelse under internationale konventioner. Så længe politiet primært forbinder menneskehandel med sexarbejde, vil der være mange, som under en anholdelse ikke får den støtte, de har brug for. Mildwater forklarer:

”Hvis politiet arresterer en mand, der arbejder i en restaurant, eller som gør rent eller arbejder på en byggeplads, tænker de som regel ikke, at han er et potentielt offer for menneskehandel. Og mændene deler ikke deres historie af sig selv.”

Der er ifølge Mildwater flere grunde til, at personer der har været udsat for menneskehandel sjældent vil betro sig til en betjent. De vil typisk være blevet overbevist af deres bagmænd om, at det vil være livsfarligt for dem at dele deres historie. Mange vil have gennemgået en rituel edsaflæggelse, som kan være medvirkende til, at de er bange for at åbne op.

Desuden er historierne ofte traumatiske og derfor af en karakter, hvor det er afgørende at befinde sig i en tryg og sikker situation for at fortælle dem. Det er en anholdelse, hvor man bliver afkrævet svar på en række spørgsmål, ganske givet ikke.

Når HopeNow besøger en frihedsberøvet, som de mistænker kan have været udsat for menneskehandel, er det derfor først og fremmest vigtigt at skabe tillid i en ellers utryg og traumatiseret situation. Det gøres i første omgang ved ikke at kræve noget, ikke stille spørgsmål, men lytte. Langsomt lære hinanden at kende. Her er det fysiske møde afgørende. Mildwater forklarer:

”Hvis nogen først har sagt, at de ikke er handlede, så kommer de ikke til at fortælle mig noget andet over telefonen. Det er, når vi mødes ansigt til ansigt, at jeg får en anden historie.”

Nedlukningens konsekvenser

Hvis først en person er fængslet, er det dog meget svært at få dem officielt identificeret som ofre for menneskehandel, fortæller Mildwater. For hvis først politiet har fået en dækhistorie, er det vanskeligt at overbevise immigrationsmyndighederne om, at en ny historie ikke bare er et forsøg på at slippe ud af fængslet.

Nu er det imidlertid blevet endnu sværere, da muligheden for at besøge frihedsberøvede er sat på pause på ubestemt tid. Under nedlukningen har NGO’er ikke adgang til landets fængsler. Det, understreger Mildwater, er absolut ødelæggende for HopeNow’s arbejde med at opbygge tillid og yde støtte til deres klienter.

Oveni har COVID-19-pandemien mildest talt besværliggjort hjemsendelser. Udlændingeloven muliggør, at udviste udlændinges frihedsberøvelse kan forlænges en måned ad gangen ud i det uvisse, hvis deres udsendelse forsinkes. Det har betydet, at HopeNow i 2020 har set flere mænd, som blev holdt i fængsel længe efter at de havde afsonet deres straffe.

En af mændene, som HopeNow fandt i et fængsel, og som derefter blev officielt identificeret som offer for menneskehandel, endte med at være i fængsel i over et år, efter at han havde afsonet sin straf.

”Når vi finder en mand i den situation, et klassisk eksempel på menneskehandel, som har været så længe i fængsel, så viser det os, at systemet virkelig ikke har øjne og ører ude til at opfange tegn på indikationer for menneskehandel”, siger Mildwater.

Nu hvor det ikke er muligt for HopeNow at besøge frihedsberøvede, står Mildwater tilbage med visheden om, at der sidder mennesker alene i celler på ubestemt tid uden nogen at betro sig til, som forstår deres situation. Blandt dem kan være ofre for menneskehandel, som risikerer aldrig at blive identificeret. Hvor mange er det umuligt at sige. Men en ting føler Mildwater sig sikker på:

”Der vil være mange flere, særligt blandt den gruppe, hvor der ifølge myndighederne ikke har været indikationer for menneskehandel, som simpelthen bare falder igennem systemet.”

Relaterede artikler