Artikel
Nicaraguas kommende interoceaniske kanal har skabt voldsom debat både internt i den mellemamerikanske nation men også på internationalt plan.
Byggeprojektet, der blev godkendt tilbage i 2013 og bygges i samarbejde mellem det Nicaraguanske regeringsparti Sandinisterne og den kinesiske virksomhed HKND, har været undervejs i et stykke tid nu. Indtil videre er der dog blot blevet bygget enkelte arbejdsveje til større gravemaskiner.
Dog er der grund til bekymring, såfremt konstruktionen udføres. Kanalbyggeriet går nemlig ud over tusindevis af nicaraguanske bønder og to grupper af oprindelige folk krioler og ramaer, der er bosiddende i det område, som konstruktionen kommer til at foregå.
Tvangsflytning af oprindelige folk
Ramaer og krioler er to grupper af oprindelige folk med tilhørsforhold til den nicaraguanske jord. På østkysten lever de af fiskeri og landbrug, men kanalens forestående byggeri truer med forflyttelse på trods af, at oprindelige folk som disse er beskyttet under visse konventioner.
Ifølge en rapport fra Danwatch er lokalsamfundene er ikke blevet konsulteret i forbindelse med konstruktionen af kanalen – og det går på kant med menneskerettighederne. Der er en række internationale konventioner, der beskytter oprindelige folks rettigheder, og som anerkender deres kollektive ret til at blive hørt, hvis de berøres af eksempelvis projekter som dette.
Men disse rettigheder bliver tydeligvis omgået. Selvom regeringen har kompenseret for nogle af efterdønningerne, der har ramt de oprindelige folk, er disse sket efter at aftalen om konstruktionen af en kanal allerede var på plads, lyder det i rapporten fra Danwatch. Selv hvis man indberetter en klage i forbindelse med den kompensation, man modtager, er det ikke muligt at blive kompenseret for selve det stykke jord, man mister, kun dets anslåede værdi.
120.000 bønder bliver også påvirket
Foruden ramaerne og kriolerne, står kanalens byggeri også til at forflytte mindst 120.000 nicaraguanske bønder, der bor på og lever af det land, hvor kanalen skal bygges. Og projektet går ikke uproblematisk forbi Nicaraguas rurale befolkning: mere end 80 demonstrationer, heraf 5 på nationalt plan, har protesteret imod konstruktionen.
De nicaraguanske bønder er godt organiseret og tæt knyttet til regeringspartiet Sandinisterne. Men trods den tætte tilknytning og historiske støtte til sandinistpartiet, står bønderne op og vil kæmpe for den jord de laver af.
Der er heller ikke nogen plan for, hvad der skal ske med disse bønder. De er ikke omfattet af nogle rettigheder, der giver dem muligheden for at navigere igennem sådan en relokering. Formelt set har bønderne, modsat de oprindelige folk ramaerne og kriolerne, ingen rettigheder til kompensation fra regeringen. Situationen belyser det stærke greb om bøndernes skæbne, som regeringens sandinistparti har, særlig eftersom det internationale samfund ikke har noget at skulle have sagt modsat sagen om de oprindelige folk, der trods alt har internationale konventioners beskyttelse i ryggen.
En potentiel miljøkatastrofe
Nicaragua huserer Nicaraguasøen – Latinamerikas største ferskvandsreservoir og en essentiel kilde til fiskeri for den omkringliggende befolkning. Og selvom selskabet bag konstruktionen, HKND, understreger at “kanalbyggeriet vil respektere suverænitet, beskytte miljøet og gavne befolkningen”, sår flere miljøforskere tvivl i dette. Forurening fra saltvand og brændstof kan være katastrofalt for søens dyreliv og økosystem og dermed de mennesker, der er afhængige af dens liv.
Ifølge en artikel fra publikationen Encuentro, vil konstruktionen desuden fjerne 400.000 hektar regnskov og vådområder og i den forbindelse udgøre en trussel for dyrelivet i disse områder.
Også de miljømæssige konsekvenser har givet anledning til demonstrationer i landet, og det lader nu til, at regeringen har erkendt, at byggeriet ikke er populært blandt befolkningen. De undgår i hvertfald at snakke om kanalen. Under valget i november i 2016, der igen blev vundet stort af det siddende sandinistparti, blev kanalens konstruktion stort set ikke nævnt, og i midt 2017 var byggeriet sat på pause.
Det er endnu usikkert, om kanalen rent faktisk bliver bygget færdig. Men uanset hvordan kanalens tilblivelse manifesterer sig, vidner sagen om bevidst omgåelse af lokalbefolkningens rettigheder. Det gælder både de nicaraguanske bønder, der er blottet for det internationale samfunds beskyttelse, men også de oprindelige grupper, der formelt er beskyttet af konventionerne. Skal konstruktionen udføres, bliver det altså på bekostning af, at regeringen omgår den demokratiske proces i et af verdens største byggeprojekter. Sagen bør derfor følges nøje. Respons vil bringe opfølgende indlæg løbende.
Fakta
I 2013 blev den 300 kilometer lande Nicaraguakanal hastevedtaget af regeringen med en op til 100-årig koncession for selskabet HKND.
Selskabet anslår projektet til at koste i omegnen af 40 mia. dollar, og forventer at kanalen er færdigbygget i 2021.
Indtjeningen fra kanalen skal eftersigende hjælpe den nicaraguanske befolkning ud af fattigdom. Ifølge regeringen skal den løfte 400.000 mennesker ud af fattigdom inden udgangen af 2018. Hvorvidt dette er gældende, stiller bl.a. rapporten fra Danwatch sig kritisk overfor. Flere bemærker desuden, at den estimerede arbejdsstyrke på 50.000 består af 50% importeret arbejdskraft fra Kina.