Artikel

En ny analyse udarbejdet af tænketanken Kraka viser, at efterkommere af indvandrere fra muslimske lande i høj grad ligner andre danskere, når man sammenligner økonomiske, arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige forhold. Faktisk har mellem 80 og 90% af efterkommere samme økonomi, tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsesbaggrund som resten af befolkningen, viser analysen.

Dermed ligner efterkommere resten af danskerne i langt højere grad, end man kunne tro, hvis man udelukkende ser på et simpelt gennemsnit, som ofte bliver brugt, når medier og politikere sammenligner de to befolkningsgrupper. Ved at sammenligne befolkningsgrupperne ud fra simple gennemsnit kommer en lille del af hver gruppe nemlig ofte til at påvirke tallene i en retning, der gør, at man får indtryk af, at de generelle forskelle på grupperne er langt større, end de egentlig er.

Hos CEDA (Center for Muslimers Rettigheder i Danmark) finder man det glædeligt at se forskning, som kigger dybdegående på tallene bag udviklingen i integrationen for efterkommere, siger CEDAs forperson Muhammed Serbest:

 “Vi er glade for, at vi nu har et endnu stærkere belæg for, at den politiske og offentlige diskurs om, at vi har et ‘integrationsproblem’ i Danmark er opblæst og ude af proportioner. Den herskende diskurs om Danmarks ‘integrationsproblem’ er én ud af mange islamofobiske og xenofobiske diskurser, vi i CEDA forsøger at modarbejde. Så det er dejligt, at vi nu har et endnu stærkere vidensgrundlag for vores arbejde.”

Simple gennemsnit kan være misvisende
Ser man blot på det simple gennemsnit, tjener efterkommere 39% mindre, modtager overførselsindkomst i 53% flere uger ud af et år, betaler 47% mindre skat og får 1,4 point lavere karakterer i folkeskolens afgangseksamen end resten af den danske befolkning.

I stedet for blot at se på de gennemsnitlige forskelle på de to befolkningsgruppers økonomi og uddannelse har Kraka undersøgt, hvor mange personer i de to befolkningsgrupper, der ligner hinanden på de udvalgte parametre (indkomst, skattebetaling, overførselsindkomst og karakterer), og hvor mange, der adskiller sig fra resten, og som dermed påvirker det samlede gennemsnit.

Kigger man nærmere på tallene bag gennemsnittet, viser analysen, at forskellen ikke skyldes et generelt problem for en stor andel af efterkommere, men at det er nogle få individer, der trækker gennemsnittet i ned i forhold til andre danskere. Rent faktisk er mellem 80 og 90% af efterkommere og etniske danskere ens hvad angår disse parametre, og der er altså blot mellem 10 og 20%, som adskiller sig fra resten.

Foto: Figur 3 fra analysen “Efterkommere af indvandrere fra muslimske lande ligner i høj grad andre danskere”, Kraka

Ser man eksempelvis på forskellen på karakterer ved afgangseksamen i dansk, som illustreret i analysens figur, kan man se, at selvom der er en forskel på 1,4 point i karakterer for elever med dansk oprindelse og elever, der er efterkommere, så får 80% af alle elever de samme karakterer. Det vil sige, at det er 20% af eleverne, der får henholdsvis højere og lavere karakterer, som fører til forskellen på 1,4 point, hvis man ser på et simpelt gennemsnit for de to elevgrupper.

Kraka selv påpeger, at det er farligt at lægge for stor vægt på gennemsnit, når man sammenligner forskellige befolkningsgrupper med hinanden. Simple gennemsnit, der står alene uden uddybende forklaring, kan give en fejlagtig opfattelse af virkeligheden, fordi gennemsnit ikke siger noget om, hvorvidt forskellene skyldes en generel tendens blandt mange mennesker eller store forskelle blandt få mennesker. I dette tilfælde kan et uhensigtsmæssigt stort fokus på gennemsnittet få folk til at tro, at integrationen er mislykket, hvilket må siges ikke at være tilfældet, når 80-90% af efterkommere ligner resten af befolkningen på uddannelse, indkomst og arbejde, mener Kraka:

“Vi står ikke med et generelt problem med integration”, siger Kraks direktør Peter Mogensen i et interview til Politiken: “Normalt taler vi om, at integrationen ikke rigtig er lykkedes. Det er hårdt at sige, at hele debatten har kørt på en forfejlet præmis, men det er ikke langt fra. Hvis du tror, at en stor del af efterkommerne fra muslimske lande ikke arbejder, så tager du fejl.”

Politisk modvilje
Analysen fik en knap så positiv modtagelse af udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund (S). Til Politiken udtaler han, at han “ikke køber” analysens konklusion, samt at han mener, der kan være manipuleret med tallene for at “skjule udfordringer med integrationen”. Rasmus Stoklund henviser til, at Kraka har valgt en anden definition af ‘efterkommere’ end Danmarks Statistik arbejder med.

Faktisk viser den definition, som Danmarks Statistik bruger, og som Rasmus Stoklund foretrækker, i nogle tilfælde et endnu større overlap mellem efterkommere og andre danskere.

På trods af at CEDA håber på, at Krakas analyse vil ændre på de misforståelser, der hersker om, at integrationen har slået fejl, tvivler de på, at det vil blive tilfældet, siger forperson Muhammed Serbest. Han henviser blandt andet til Rasmus Stoklunds udtalelser:

“Vi håber selvfølgelig, at rapporten kan bruges til at give mere legitimitet og gennemslagskraft til argumenter fra civilsamfundsorganisationer, debattører og politikere på Christiansborg, som kæmper den antiracistiske kamp og forsøger at modarbejde den ellers udbredte forståelse af, at vi i Danmark har et “integrationsproblem”. Dog ved vi jo, at diskursen om, at vi har et “integrationsproblem” er så udbredt i Danmark og både blandt højre- og venstrefløjspartier, så vi er desværre bange for, at undersøgelsen ikke vil have reel indflydelse på den førte politik. Vi kan jo også allerede se, at Rasmus Stoklund stiller sig skeptisk over for rapportens konklusioner. Det er klassisk for politikere at betvivle forskning, der ikke bekræfter deres politik. Det er så ærgerligt.”

Relaterede artikler