Hadforbrydelser er et af de mest forsømte kriminalitetsområder i Danmark. Selvom alt tyder på, at fænomenet kun er blevet mere udbredt de seneste år, får det kun sjældent mediernes opmærksomhed eller retssystemets anerkendelse. Når det gælder domme, bliver der kun ført statistik over hadtale, men ikke vold og hærværk. Samtidig er der et enormt misforhold mellem antallet af ofre, der har oplevet en hadforbrydelse, og antallet af registrerede anmeldelser og sigtelser hos politiet. Der er altså tale om et massivt mørketal.

Med andre ord er der tale om enormt mange mennesker, der årligt udsættes for forbrydelser på baggrund af blandt andet etnicitet, religion, handicap, seksualitet og kønsidentitet, hvis oplevelser ikke tages alvorligt af retsvæsenet og ikke fremgår af officielle opgørelser.

Viden om udbredelsen af hadforbrydelser baseres hovedsageligt på to rapporter, nemlig Rigspolitiets årsrapport og Justitsministeriets offerundersøgelse. Begge opgørelser bærer på mangler. Rigspolitiets statistikker er udtryk for politiets vurderinger af sager og altså i sidste ende ikke ofrenes egne. Justitsministeriets offerundersøgelser baserer sig på ofrenes opfattelser, men spørger kun ind til racisme og seksuelt orienterede hadforbrydelser – og forbigår for eksempel religiøst orienteret had. 

Der er derfor i høj grad behov for mere detaljeret viden om udbredelsen af hadforbrydelser baseret på ofres egne beskrivelser. Samtidig hævdes det ofte, at problemet først og fremmest er, at folk ikke anmelder hadforbrydelser, og at løsningen alene handler om at skabe mere tillid til myndighederne. I Respons vil vi gerne afdække, hvorfor denne mistillid kan være helt berettiget. 

I dette magasin undersøger vi hadforbrydelser fra både et retsligt, aktivistisk og psykologisk perspektiv. Gennem essays, analyser, interviews og poesi får vi bud på systemiske og kulturelle problemer. Vi hører førstehåndsberetninger fra personer, der har oplevet fysisk og psykisk vold baseret på deres etnicitet og seksualitet. Og vi lærer om de psykiske konsekvenser ved hadforbrydelser i den fysiske og digitale verden og får guides til, hvordan vi passer på os selv og andre. 

Det har også været vigtigt for os at inddrage magtkritiske perspektiver, der ikke er afhængige af de selvsamme institutioner og statslige politikker, der grundlæggende er en del af problemet. Derfor bringer vi blandt andet en engelsksproget tekst af kollektivet Remember & Resist, der er en god påmindelse om, at et opgør mod hadforbrydelser også må afmontere de systemer, der i generationer har generet had mod bestemte minoritetsgrupper. 

Vi håber på, at magasinet vil bidrage til at kvalificere debatten om hadforbrydelser i Danmark. Det har været vigtigt for os at styrke en samtale, der går på tværs af forskellige erfaringer, erkendelser og ekspertise. 

En stor tak skal især lyde til alle de individer, eksperter, kollektiver og organisationer, der har bidraget til dette magasin: ‘Yusuf’, Samsam, Mohamed, Diaspora of Critical Nomads, Remember & Resist, Beskyt Minoriteter, Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter Danmark, Muhammed Emin Serbest fra Center for Muslimers Rettigheder i Danmark, Susanne Branner Jespersen fra LGBT+ Danmark, psykoterapeut Yema Ferreira fra Rooted, ekspert i digital chikane Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne, Analyse & Tal, politiforsker Adam Diderichsen, chefkonsulent Nanna Margrethe Krusaa fra Institut for Menneskerettigheder, psykolog Naderah Parwani fra Psykologfagligt Netværk mod Diskrimination og digterne Mikas Lang, Deniz Kiy, Amina Elmi og Sabitha Sofia Söderholm.

Tak, fordi du læser med.