Oversigt

Ifølge Institut for Menneskerettigheder defineres en hadforbrydelse som en forbrydelse, der er motiveret af fordomme og had til offeret på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe.

Hadforbrydelser dømmes ikke som selvstændige forseelser i Danmark, men som en skærpende omstændighed under anden kriminalitet. I henhold til Straffelovens § 81, stk. 6 skal forbrydelser som for eksempel vold eller hærværk altså straffes hårdere, hvis de har været motiveret af had til “andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.” Derudover dømmes hadtale under straffelovens § 266 b, som også er kendt som racismeparagraffen. 

I Danmark har lovgivning hidtil været tolket sådan, at had skal være selve motivet for en forbrydelse, før der juridisk kan være tale om en hadforbrydelse. Det er altså ikke nok, at gerningspersonen for eksempel råber noget racistisk under et overfald – det skal bevises at være selve årsagen til, at personen begår et overfald i første omgang. 

Ifølge bemærkningerne til loven er der tale om en hadforbrydelse, både hvis had er det eneste motiv såvel som et delvist motiv til en forbrydelse. Men eksperter har svært ved at finde eksempler på, at folk i Danmark er blevet dømt for et delvist hadmotiv.

Det gør det alt sammen enormt svært at dømme folk for en hadforbrydelse – for den anklagede indrømmer sjældent den type motiv, og det er svært at bevise det, medmindre gerningspersonen ligefrem har nedfældet et hadefuldt manifest eller lignende inden forbrydelsen.

57 procent af de anmeldte hadforbrydelser i Danmark i 2020 var motiveret af racisme, 31 procent var religiøst motiverede, og 12 procent var motiveret af offerets seksualitet eller kønsidentitet.

Fra 2016 til 2019 er mængden af registrerede hadforbrydelser mere end fordoblet. Forbrydelser motiveret af seksualitet eller kønsidentitet er steget med 69 procent, mens racistisk motiveret forbrydelser er steget med 116 procent.

I de skandinaviske og flere andre europæiske lande har antallet af anmeldte hadforbrydelser været stærkt stigende de seneste år. I Norge blev der i 2019 anmeldt 761 hadforbrydelser, og der blev rejst sigtelser i hele 744 sager. I forhold til befolkningens størrelse er det knap halvanden gang så mange anmeldelser og næsten seks gange flere sigtelser end i Danmark samme år. I Sverige blev der i 2018 anmeldt 7092 hadforbrydelser. Per indbygger er det mere end 7 gange så mange anmeldelser som i Danmark.

I England er lovgivningen anderledes end i Danmark. Her er det en skærpende omstændighed, så snart der bruges eksempelvis racistisk eller homofobisk sprog under en forbrydelse – uanset om det forstås som forbrydelsens motiv eller ej. I England kan en hadforbrydelse desuden være en særskilt forbrydelse og ikke bare en skærpende omstændighed under en anden type forbrydelse.

Lovforskellene kan ifølge eksperter være en medvirkende årsag til, at England har markant flere anmeldelser af hadforbrydelser end Danmark og mange andre europæiske lande. I 2020 blev der registreret 105.000 anmeldelser af hadforbrydelser i England og Wales. Per indbygger er det næsten 20 gange så mange som i Danmark. 

Antallet af anmeldte hadforbrydelser i England har været stærkt stigende over de seneste år. Mens britiske myndigheder fremstiller det høje tal som et positivt resultat af et større fokus på området hos engelsk politi, så hævder kritikere, at tallet også kan være udtryk for en faktisk stigning i mængden af hadforbrydelser. Samtidig er den samlede mængde sigtelser og domme faktisk faldet i samme periode, som antallet af anmeldelser er steget. I dag fører under hver tiende anmeldte hadforbrydelse i England og Wales til en sigtelse og omkring 8 procent til en dom.