Artikel

I sommeren 2021 florerede en video af et verbalt overfald rettet mod en familie i Københavns Nordvestkvarter på de sociale medier. I optagelsen kan man høre en strøm af skældsord og trusler rettet mod parret Samsam og Mohamed og deres to børn. Videoen blev lagt op af en anden beboer i bygningen, der fangede episoden fra sin altan.

“Der skal krafteddermame ikke være nogen tvivl om, at jeg smadrer hovedet på dig, du,” er et af de tilråb, der høres i videoen, og som kommer fra underboen.

Optagelsen blev set tusindvis af gange og fik et væld af mennesker til at dele deres sympati på de sociale medier. Videooptagelsen fik også mediernes opmærksomhed, hvilket ender med at få stor betydning for familien.

Jeg møder Samsam på en café knap 150 meter fra familiens hjem for at tale om nogle af de oplevelser, familien har haft med underboen. Der er ingen andre i caféen, så vi tager plads ved vinduet, der har udsigt til ejendomsboligen, hvor familien og underboen bor. Det er et stille og roligt kvarter, og udefra ligner lejlighedskomplekset ethvert andet i området. Men Samsam kan ikke huske, hvornår hun sidst følte sig tryg i sin opgang.

Bange for at det bliver fysisk
Med den varme tekop mellem hænderne fortæller Samsam om en episode, der for alvor gjorde, at hun frygtede for sine børns sikkerhed.

Ulvetimen er trådt ind, da Samsam er på vej op til lejligheden på første sal med sine to trætte børn på to og fem år. Hun har været på arbejde og hentet børn fra vuggestue og børnehave. Tanker, om hvad dagens gøremål skal bestå af, bliver pludseligt afbrudt af en mand, der blokerer den eneste vej op.

Manden, der i gennem de sidste seks år har chikaneret familien med racistiske tilråb, skældsord og trusler, står midt på trapperne og stirrer ned på Samsam og de to børn.

“Jeg spørger, om han ikke vil rykke sig, så vi kan komme forbi. Men han står urokkeligt og stirrer mig direkte ind i mine øjne,” fortæller Samsam.

Få måneder inden episoden har underboen truet hendes mand Mohamed med en hammer. De mange års erfaringer med underboen har lært forældreparret at række ned i lommen efter mobilen for at dokumentere chikanen. En refleks.

Ifølge Samsam formår underboen at smutte ind i sin lejlighed og smække døren i, før mobilens kameralinse når at fange den fulde episode. 

“Jeg husker tilbage på den dag med hammeren. Frygten sidder stadig i min krop, da jeg ser, han ikke vil flytte sig,” fortæller Samsam.

Selvom chikanen og den racistiske vold har varet ved i flere år, havde hun ikke regnet med at frygte for deres fysiske sikkerhed.

“Hans råben og truen er næsten hverdag for os. Det er blevet normalt. Men måden han kigger på, måden han står på uden at sige noget eller svare på mit spørgsmål, gør mig bange,” fortæller Samsam.

“Tænk, hvis han gjorde alvor af sine trusler, mens jeg stod med mine børn? Tænk, hvis han sparker eller slår ud efter mig og mine børn? Hvad skulle jeg gøre?”

Chikanen begynder
Fra vores vinduesplads kan vi se over på opgangen, hvor familien og underboen bor. Samsam fortæller mig, at hun har fortalt historien om underboen så mange gange, at hun selv er blevet godt træt af det. Træt af opgangen, træt af underboen, træt af at føle sig utryg.

Men sådan har det ikke altid været. Da Samsam flyttede sammen med Mohamed i lejligheden i Københavns Nordvestkvarter tilbage i  2014, var det som at vinde et lotteri, fortæller hun. Beliggenheden var attraktiv, og der var flotte, grønne områder, børnehaver og skoler lige i nærheden. Intet mindre end et perfekt sted for et par som Samsam og Mohamed at stifte familie. 

Lykken varede dog kort.

For efter at deres første barn kom til verden, begyndte underboen med jævne mellemrum at råbe racistiske skældsord af familien. Underboen er en etnisk dansk mand, der indrømmer at være racistisk over for familien, da Radio Loud-programmet Touché tager sagen op.

Udsat for racisme utallige gange
Samsam finder sin mobil frem for at give mig indblik i, hvordan en typisk dag på ugen ser ud. Videoerne med underboen er der mange af.

De samme ord går igen: beskidte møgdyr, muslimerdyr, lorte unger, n-ordet, boy og sorte svin.

“Kom herned din boy, så skal jeg klappe dig en,” er bare et eksempel på nogle af de trusler, der er rettet mod familien. Samsam rækker hånden over bordet for at vise mig videoen på hendes mobil.

I starten trak Samsam på skuldrene, for det var bare racistiske skældsord, som hun selv siger det. Hun har ikke tal på alle de gange, hun er blevet mødt med racistiske kommentarer om hendes udseende eller tørklæde i Danmark.

“Det bliver man ikke chokeret over som sort eller synlig muslim. Racismen er virkelig everywhere we go. Det er så trist,” siger hun. 

Racismen fra underboen gør dog større indtryk. Ikke fordi den er mere ubehagelig end den, der kommer fra fremmede på gaden. Men faktum er, at Samsam skal forbi hans dør hver eneste dag, og det skal hendes børn på to og fem år også. Der findes ingen anden vej ind og ud. Det er dét, der tærer i hjertet, fortæller hun.  

“Jeg ved ikke, hvad jeg kan forvente en tilfældig mandag morgen, når vi er på vej til institution. Det kan være alt fra sorte svin, til at han siger, at han vil smadre hovederne på os. Han har også før sagt, at han vil slå os ihjel. Det har bare været ord og trusler, men nu har han jo forsøgt at gøre alvor af truslerne. Det skræmmer mig.” 

Klage til boligselskab nytter ikke noget
Efter noget tid med verbale overfald vælger familien at kontakte boligselskabet KAB. Familien har skrevet klage efter klage, men situationen er som for fem år siden, hvis ikke værre, fortæller hun.

“Vi føler ikke, at KAB lytter til os, eller at de tager situationen alvorligt. De har snakket med ham, men han har været ligeglad og er fortsat med at råbe og skrige af os. Da vi ikke kunne se, at det hjalp noget med klagerne, stoppede vi med at skrive breve.”

Respons har efterfølgende kontaktet boligselskabet KAB for at høre, hvor meget chikane der skal til, for at en nabo kan blive smidt ud. KAB ønsker ikke at udtale sig om personsager, men opfordrer lejere til at blive ved med at skrive klager. I en skriftlig udtalelse skriver de:

“Naboproblemer, som eskalerer til trusler eller vold, skal anmeldes til politiet. En verserende politisag kan indgå i en sag om naboklage, afhængig af alvor og bevisførelse – sanktioner vil i så fald være betinget af, at der falder dom.”

Den store støtte på de sociale medier og antiracistiske foreninger fik da også Samsam og Mohamed til at politianmelde underboen for trusler og racisme. Underboen fik efterfølgende en advarsel for trusler mod familien af Københavns Politi, men blev ikke sigtet. 

Samsam fik også besked på, at politiet ikke ville gå videre med sagen, på trods af videooptagelser og de udførlige beskrivelser af hændelserne. 

Piben fik dog en anden lyd, efter at TV2 Lorry bragte historien om Samsam og hendes familie. Københavns Politi genoptager nu sagen og sigter underboen for racisme. 

“Jeg er glad for, at politiet genovervejer beslutningen om at gå videre med sagen. Men havde jeg vidst, at jeg bare skulle have fortalt min historie til medierne, havde jeg gjort det for længst. Så jeg er glad, men også ked af, at det åbenbart er det, der skal til.”

Respons har valgt at udelade efternavn på forældrene for at beskytte familien mod chikane udefra. 

____________________________

Psykolog: Samsam og familien udsættes for psykisk vold

Det er psykisk vold, når Samsam og familien udsættes for racisme og chikane. Det mener  Naderah Parwani, der er psykolog og stifter af Psykologfagligt Netværk mod Diskrimination.

“Racisme er vold. Det er faktisk en af de groveste former for psykisk vold, vi kender. Det har alvorlige psykiske og helbredsmæssige konsekvenser. Det sætter sig i psyken og kroppen, og mennesker, der udsættes for det, kan udvikle forskellige former for psykiske lidelser, såsom angst, stress, depression og traumer,” siger hun. 

Naderah Parwani har i 15 år behandlet minoritetsborgere med depression, angst og traumer. Hun har specialiseret sig inden for det, der hedder Race-based Traumatic Stress – de psykologiske og fysiske symptomer, som minoriteter oplever, når de udsættes for racisme.

“Den racebaserede stress adskiller sig fra de almindelige traumer ved, at de ikke er enkeltstående traumer. Det vil sige, at racismen er vedvarende og rammer grupper kollektivt. Det kan eksempelvis betyde, at flere generationer rammes af racismen. Bedsteforældre, forældre og børnene i familien bliver ramt, hver på hver deres måde,” siger hun. 

Datter i alarmberedskab
Samsams femårige datter farer sammen, hver gang underboen begynder at råbe. Det har hun gjort, siden hun var to år. Hun er bange for høje lyde, lyde, der opstår uventet, lyde i opgangen og i gården, fortæller Samsam: 

“Det er lige meget, hvor jeg er i lejligheden – hun spurter nærmest mod mig og vil have, jeg bærer hende op. Hun har brug for at komme tæt, når hun bliver bange for lydene.”

Også pædagogerne fra vuggestuen bemærkede datterens særlige følsomhed. Hun kunne blive bange, hvis en af pædagogerne talte i et højt toneleje. De havde mistanke om, at der var noget med hørelsen. Men Samsam vidste, at det ikke var hørelsen, den var gal med. Det var underboen.

Datterens reaktionsmønster kunne tyde på en angstreaktion, mener psykolog Naderah Parwani:

“Det påvirker naturligvis familiens tryghedsfølelse og kan aktivere deres trusselssystem, fordi de gennemlevede erfaringer har lært, at de ikke kan være trygge. Det kan sætte kroppen i alarmberedskab, så man er ekstra opmærksom på ydre trusler. Og dét får alvorlige konsekvenser – både mentalt, fysisk og socialt.”

Racisme er en normaliseret form for psykisk vold
Racisme er en udbredt form for psykisk vold, og den har store konsekvenser for både individ og samfund, påpeger Naderah Parwani:

“Racismen i Danmark er veldokumenteret. Og vi ved gennem forskning på området, at det har alvorlige psykiske, helbredsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser. Derfor er det også bekymrende, at boligselsskabet og myndighederne ikke reagerer og sætter en stopper for mandens adfærd.”

Hvis man oplever at blive udsat for racisme på daglig basis, kan det føre til en øget følelse af magtesløshed, og med tiden kan man udvikle problemer med sit selvværd og få en negativ selvforståelse. Blandt andet fordi man vender hadet indad og kan internalisere de racistiske overbevisninger, fortæller Naderah Parwani og fortsætter:

“Det er bekymrende, hvordan racisme og det at udtrykke sig racistisk er blevet så normaliseret i Danmark. Sådan var det ikke engang. Børn, uanset hudfarve eller baggrund, opfanger disse ideer og kan internalisere dette hierarkiske menneskesyn, hvor man anser nogle mennesker som mere værd end andre. Det skal børn ikke lære i et demokratisk samfund.”

Ifølge Naderah Parwani bliver konsekvensen, at minoriserede børn kommer til at tro, at de måske fortjener at blive behandlet på den måde. Samtidig kan de majoriserede børn vokse op med en ide om, at brune og sorte mennesker er mindre værd end hvide mennesker. Det er nogle farlige idéer, der kan polarisere vores samfund, siger hun:

“Det er opskriften på forskelsbehandling, hvor nogle mennesker, på grund af deres hudfarve, hårfarve eller andre kropslige markører, bliver positionerede i mindre privilegerede positioner.”

Derfor er det vigtigt, at ofre for racisme får den nødvendige hjælp og den støtte, de har brug for, men det er endnu mere vigtigt, at vi bliver langt bedre til at sætte grænser for den vold, racisme er, siger Naderah Parwani.

_______
Fakta

Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination (PND) er et netværk på over 260 psykologer og psykologfaglige eksperter, som arbejder for at opnå viden om, sætte øget fokus på og videreformidle de psykologiske, helbredsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser ved diskrimination og racisme. Målet er at bringe et psykologfagligt perspektiv på den stigende racisme og diskrimination i samfundet og arbejde proaktivt med at skabe dialog, refleksion og læring omkring disse emner i samfundet.

PND har samlet nogle gode råd til, hvordan vi taler om racisme, og hvordan man bliver et bedre vidne, samt et overblik over konkrete handlemuligheder til mennesker, der har været udsat for racisme på hjemmesiden www.psykmoddiskrimination.dk.