Artikel

Danske medier beskæftiger sig sjældent med hadforbrydelser. Få sager har de seneste år fået opmærksomhed, og i de sager, der er blevet omtalt, er hadmotivet i sidste ende blevet afvist i retten. 

Betyder det, at hadforbrydelser ikke rigtigt forekommer i Danmark? At de er for sjældne til, at de er værd at give opmærksomhed? Ikke ifølge Nanna Margrethe Krusaa, chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder (IMR), som Respons har talt med. Hun er tværtimod bekymret for, at den retlige beskyttelse mod hadforbrydelser ikke har været effektiv nok.

Efter en kvinde iført hijab i februar 2021 blev overfaldet, fysisk og verbalt, spyttet i ansigtet og truet med en ratlås på en parkeringsplads uden for Harald Nyborg i Søborg, blev overfaldsmanden dømt for grov vold og trusler. Retten fandt ikke, at det var bevist, at overfaldet var hverken helt eller delvist racistisk motiveret. Det til trods for, at manden selv i retten vedstod at være kommet med racistiske tilråb under overfaldet. 

Den afgørelse undrer Nanna Margrethe Krusaa. 

“Vi har set flere eksempler på sager, for eksempel sagen fra parkeringspladsen ved Harald Nyborg, hvor det er svært at forklare, hvorfor det ikke er en hadforbrydelse. Så er det, man tænker, der må være et sted, hvor kæden er hoppet af,” siger hun.  

I et såkaldt policy brief til regeringen fra april 2021 understreger IMR, at hadforbrydelser er den mest alvorlige form for diskrimination. Det er derfor vigtigt, at ofre oplever, at retssystemet anerkender forbrydelserne. Hvis ikke, kan det have vidtrækkende konsekvenser. 

“Hadforbrydelser betyder mere end de enkelte overfald, som selvfølgelig er voldsomme nok i sig selv. De påvirker også folk, der ikke selv har været udsat for en hadforbrydelse, men som tilhører en af de grupper, der bliver udsat for denne type forbrydelse. Særligt hvis de har en oplevelse af, at samfundet ikke tager forbrydelserne alvorligt,” forklarer Nanna Margrethe Krusaa. 

Det er til gengæld langt fra nemt at få en hadforbrydelse anerkendt i retten. Det skal nemlig kunne bevises, at gerningspersonen nærede et had til offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, og at det var det had, der motiverede forbrydelsen. Og den slags kan det være svært at dokumentere. 

Det delvise motiv
I dansk lov findes der ikke en særskilt bestemmelse for hadforbrydelser. Hadtale dømmes under straffelovens § 266 b (racismeparagraffen), mens andre forbrydelser, såsom vold eller hærværk, straffes hårdere, hvis de er motiveret af had, i henhold til straffelovens § 81, nr. 6, som altså er en såkaldt strafskærpelsesbestemmelse. 

IMR har anbefalet, at selve lovteksten i § 81, nr. 6 ændres, så det fremgår udtrykkeligt, at en hadforbrydelse også kan være delvist motiveret af had. Det bakker et flertal bestående af regeringen og støttepartierne nu op om, efter et borgerforslag stillet af Beskyt Minoriteter gik igennem første behandling i Folketinget d. 11.11.2021. 

Nanna Margrethe Krusaa kalder ændringen et godt skridt i retning af bedre beskyttelse mod hadforbrydelser. Faktisk har det hele tiden stået klart og tydeligt i bemærkningerne til loven, hvor loven forklares, at bestemmelsen også gælder tilfælde, hvor forbrydelsen er delvist motiveret af had.

Men ud fra de få offentliggjorte domme, som IMR har fundet, ser det ud til, at domstolene typisk ikke finder, at der er sket en hadforbrydelse, hvis der kan findes andre motiver til forbrydelsen end rent had til offeret.  

“Vi har ikke et fuldstændigt billede af retspraksis på det her område. Men vi føler os på ret sikker grund til at kunne sige, at det er svært at få nogen dømt for en hadforbrydelse, når der er tale om et delvist motiv,” siger Nanna Margrethe Krusaa. 

Et eksempel er en dom fra 2007. En mand bliver ikke samlet op af en bus. Han indhenter bussen i en taxa, hvorefter han overfalder buschaufføren, alt imens han råber racistiske smædeord. Retten fandt ikke, at volden havde baggrund i offerets etniske oprindelse. 

Da en mand med ugandisk baggrund i 2019 blev overfaldet med racistiske tilråb i et DSB-tog, blev det ligeledes afvist, at der var tale om en hadforbrydelse. Gerningsmanden mente nemlig, at offerets cykel havde ridset hans. 

På Harald Nyborgs parkeringsplads opstod konflikten, da gerningsmandens hustru bankede sin bildør op i offerets, hvilket offeret protesterede over. Hustruen afviste i retten, at hun med vilje havde ramt offerets bil. En mekaniker vurderede dog, at offerets bil var blevet så ridset, at det ville koste 4000-5000 kroner at reparere. Og selvom manden altså efterfølgende kom med racistiske tilråb, mens han overfaldt offeret, så afviste retten også her had som motiv.

Uanset hvad der har været af udløsende faktorer, har Nanna Margrethe Krusaa svært ved at tro, at had ikke har været medvirkende til, hvordan disse situationer har udspillet sig. Men det er ikke noget, som systemet lader til at have taget sig af. 

“Kan man gå ud og slå nogen ned og råbe nedværdigende ting efter dem, uden at det bliver anset for en hadforbrydelse? Ja, det kan man til en vis grad i dag,” konstaterer chefkonsulenten. Hun uddyber:

“Hvis der er en forudgående konflikt mellem offer og gerningsperson, så er det ofte den, der bliver fokuseret på. Men når vi kan se, at der bliver råbt nedladende ting i forbindelse med forbrydelsen, så må der være et had, som kan være med til at eskalere forbrydelsen, eller gøre at gerningspersonen synes, at forbrydelsen er mere berettiget. Der ligger et eller andet dér, som vi simpelthen skal blive bedre til at håndtere som samfund og som system.” 

Håbet er nu, at præciseringen af lovteksten i praksis vil skabe øget opmærksomhed i retssalene på had som delvist motiv. Dermed vil spændet mellem ofres oplevelser og systemets behandling af sagerne forhåbentlig kunne mindskes. Samtidig er det stadig et problem, at man reelt ikke ved, hvordan størstedelen af sager behandles i dag. 

Intet overblik
Størstedelen af domme i Danmark offentliggøres aldrig. Efter årtiers kritik fra juridiske eksperter er en offentlig domsdatabase nu under udarbejdelse, men lanceringen er gentagne gange blevet udskudt, senest i august 2021 med et halvt år. 

Hvis man i dag ønsker indsigt i domme, kræver det enten, at man køber et årsabonnement på Ugeskrift for Retsvæsen – som udgives af et privat forlag og vel at mærke kun giver adgang til et fåtal af domme – eller at man søger aktindsigt i konkrete domme enkeltvis, hvilket også koster penge. 

Det gør det meget svært at få overblik over, hvordan en bestemt type sager, som f.eks. hadforbrydelser, behandles. Ifølge juridiske eksperter er det et demokratisk og retssikkerhedsmæssigt problem. Dommene tydeliggør nemlig, hvordan en given lov egentlig forstås. Det er retspraksis, som viser, hvilken betydning en lov i virkeligheden har. 

Mens det er et generelt problem, at alle domme ikke offentliggøres, så er det særligt afgørende på et så vigtigt område som hadforbrydelser, understreger Nanna Margrethe Krusaa. Hun forklarer:

“Det er vanskeligt at finde ud af, hvorfor dommerne dømmer, som de gør i forhold til § 81, nr. 6. Vi kan kun finde ud af, hvordan retspraksis er, hvis vi har adgang til alle domme, hvor denne bestemmelse, på den ene eller anden måde, kommer i spil. Og det har vi ikke i dag. Så selvfølgelig skal retspraksis være tilgængelig. Punktum.” 

IMR har i årevis efterlyst en offentlig tilgængelig oversigt over alle sager, hvor § 81, nr. 6 er i spil, i stil med den, der allerede findes for sager vedrørende hadtale, altså racismeparagraffen. 

Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) har også opfordret danske myndigheder til at oprette en database, som oplyser det retlige udfald af sager med racistisk og homo-/transfobisk vold og hærværk, kategoriseret efter motiv. En sådan oversigt ville gøre det klart, hvor ofte der dømmes for hvilke hadforbrydelser, hvor ofte hadmotivet afvises – og hvad der lægges til grund. 

Der er dog foreløbigt ikke planer om at oprette sådan en oversigt, oplyser Rigsadvokaten til Respons. Rigsadvokaten oplyser dog, at der i den offentligt tilgængelige Vidensbase på anklagemyndighedens hjemmeside kan søges domme frem, hvor straffelovens § 81, nr. 6, er blevet anvendt af domstolene i sager om blandt andet vold. 

Derudover har anklagemyndigheden siden september sidste år manuelt registreret antal fældende afgørelser, hvor domstolene har skærpet straffen under henvisning til paragraffen. En aktindsigt fra Rigsadvokaten viser, at der i alt er blevet registreret 14 domme i perioden fra 15. september 2020 til 25. september 2021. Rigsadvokaten understreger, at tallet er forbundet med usikkerhed, idet der kan være afgørelser, som ikke er blevet registreret.  

Men på et år er der altså registreret 14 tilfælde, hvor et overfald, hærværk eller lignende er blevet dømt som en hadforbrydelse. Samtidig er der ifølge Justitsministeriets offerundersøgelse årligt omkring 5.000 voldsofre, som mener, at volden mod dem helt sikkert har været motiveret af racisme. 

Racisme underkendes  
IMR har i årevis anbefalet myndighederne at oprette en handlingsplan til bekæmpelse af hadforbrydelser. Og på nogle områder sker der noget. Folketinget vedtog i 2018 en handlingsplan for LGBTI-personer, og én til bekæmpelse af antisemitisme er nu under udarbejdelse. 

Racistisk motiverede hadforbrydelser er imidlertid klart de mest udbredte i Danmark, og blandt religiøst motiverede hadforbrydelser er størstedelen rettet mod muslimer. Det har været tilfældet hvert år, siden Rigspolitiet i 2016 begyndte at udgive sine rapporter på området. 

Da Danmark tidligere på året blev eksamineret af FN’s Menneskerettighedsråd, var anbefalingen da også en handlingsplan, som inkluderer alle former for hadforbrydelser, herunder islamofobi og racisme generelt. Men det har regeringen afvist. 

Nanna Margrethe Krusaa er bekymret for, at sager i dag falder igennem systemet, simpelthen fordi vi som samfund har svært ved at anerkende, at vi har et problem, særligt med racistisk motiverede hadforbrydelser. Selv når der ikke kan peges på andre motiver, kan det være svært at få anerkendt racisme som motiv til en forbrydelse.

Her peger chefkonsulenten på en sag fra 2008, hvor et 16-årigt avisbud med tyrkisk baggrund blev dræbt med kølleslag på åben gade på Amager. Ifølge drengens ven, som var til stede, kom en af overfaldsmændene med racistiske ytringer under overfaldet. Politiet fandt imidlertid, at der var tale om “umotiveret, meningsløs vold”. Byretten, og senere landsretten, var af samme overbevisning. 

En del af forklaringen mener Nanna Margrethe Krusaa også kan findes i måden, retssystemet er sat op til at håndtere sagerne i dag. 

“Det er blandt andet fordi, at når vi snakker hadforbrydelser, så har vi fokus på gerningspersonen. Hvad var det, gerningspersonen tænkte, hvad var det, der motiverede ham eller hende? Der er slet ikke fokus på, hvordan offeret oplevede det,” forklarer hun.

Her kan det være relevant at lade sig inspirere af, hvad de gør i andre lande. For eksempel i England og Wales.

“Jeg synes, den britiske model er interessant at se på. For hvis en forbrydelse får en racistisk karakter, fordi gerningspersonen fremsætter racistiske ytringer i forbindelse med forbrydelsen, så er det næsten med sikkerhed også en hadforbrydelse,” siger Nanna Margrethe Krusaa og uddyber: 

“Det er en mere objektiv tilgang. Det kan noget mere, end når vi snakker om et helt eller delvist motiv. For der skal vi stadig afdække, hvad det var, gerningspersonen tænkte, og hvad det var, der triggede forbrydelsen.”

Ifølge chefkonsulenten bør vi som samfund have en samtale om, hvad vi forstår ved hadforbrydelser i dag – og hvorvidt vores retssystem er i stand til at håndtere dem. Hun forventer, at ændringen af lovteksten vil resultere i en ny praksis, men for at kunne vide det, skal offentligheden i fremtiden sikres indblik i, hvordan sagerne behandles. Èn ting er sikkert. Det er afgørende, at der sker ændringer. 

“Vi er ikke gode nok i dag, når vi har det store mørketal. Vi skal simpelthen blive bedre til at anerkende hadforbrydelser i vores retssystem og derigennem sikre en effektiv beskyttelse mod dem,” slutter Nanna Margrethe Krusaa.