Artikel

Et sted mellem 1.500 og 2.500 personer oplever årligt at blive udsat for vold grundet deres seksuelle orientering, viser tal fra perioden 2008-2019. I samme periode oplevede mellem 4.300 og 5.800 mennesker årligt at blive udsat for racistisk motiveret vold. Det viser Justitsministerets seneste offerundersøgelse, der udkom i 2020. 

Til sammenligning registrerede Rigspolitiet i 2020 i alt 635 hadforbrydelsessager, hvilket er en stigning i forhold til tidligere år. 

Organisationerne Black Lives Matter Danmark (BLM DK), Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner (LGBT+ Danmark) og Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA) modtager alle tre jævnligt henvendelser fra minoriteter, der oplever hadforbrydelser på baggrund af deres etnicitet, religion, seksualitet eller kønsidentitet. 

Gennem deres arbejde har de tre organisationer dermed kendskab til den virkelighed, som offerundersøgelsen peger på, men som ikke fremgår af politiets statistikker. Respons har talt med organisationerne om, hvor de ser de største udfordringer i kampen mod hadforbrydelser. 

Minoriteters manglende tillid til myndighederne
Ifølge LGBT+ Danmark, der er landets største og ældste politiske organisation for seksuelle minoriteter og kønsminoriteter, er en af udfordringerne, at mange seksuelle- og kønsminoriteter ikke har tillid til, at deres anmeldelse bliver taget alvorligt. Det betyder, at få episoder fører til anmeldelser. 

Ifølge offerundersøgelsen anmeldte 42 procent af ofre for vold motiveret af homo- og transfobi, i perioden 2008-2019, selv volden. Det vil sige, at et sted mellem 630 og 1050 personer skulle have anmeldt forbrydelsen til politiet. Rigspolitiet registrerede i 2019 dog kun 76 tilfælde af seksuelt orienterede hadforbrydelser, som i politiets opgørelser også dækker transvestisme/transkønnethed. I 2020 var tallet 79. 

“Vi oplever, at vores målgruppe har dårlig erfaring med at anmelde hadforbrydelser, både i forhold til håndteringen af den konkrete situation og i forhold til selve anmeldelsesprocessen. Vi ved, at vores målgruppe jævnligt oplever, at deres anmeldelser ikke bliver taget alvorligt eller ikke bliver registreret som hadforbrydelser,” siger Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef i LGBT+ Danmark. 

Også Muhammed Emin Serbest, som er forperson i CEDA, peger på mistillid til politi og myndigheder som en af årsagerne til, at mange ofre i sidste ende helt undlader at anmelde hadforbrydelserne. 

“Generelt erfarer vi i CEDA, at den hovedsagelige grund, til at muslimer ikke anmelder hadforbrydelser, er deres manglende tillid til politiet. De oplever ikke at blive taget seriøst, når de forsøger at anmelde en hadforbrydelse eller andre sager,” siger Muhammed Emin Serbest.

Ud af de personer, der ifølge offerundersøgelsen oplevede at blive udsat for racistisk motiveret vold, anmeldte 36 procent af ofrene selv volden. Det vil sige et sted mellem 1548 og 2088 personer årligt. Også her er langt færre episoder blevet registreret som racistisk motiverede hadforbrydelser af politiet – helt præcist 312 i 2019 og 360 i 2020.

En del af CEDA’s arbejde består derfor i at skabe dialog og dele viden på minoritetsområdet med myndigheder og politifolk. 

Problemer med raceprofilering
CEDA har især beskæftiget sig med problematikken omkring raceprofilering, som de mener er en af de største udfordringer og årsager til den manglende tillid til myndighederne. I den forbindelse nævner de den senest tilgængelige undersøgelse på området, som DR lavede i samarbejde med Danmarks Statistik i 2014.

Undersøgelsen viser, at risikoen for at blive anholdt uden efterfølgende at blive dømt er langt højere for minoritetsetniske borgere med ikke-vestlig baggrund end for etnisk danske. Helt konkret var risikoen 86 til 88 procent højere for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. 

Samme undersøgelse viser, at risikoen for at blive sigtet uden at blive dømt er 65-70 procent højere, hvis man er indvandrer eller efterkommer. Derfor er det heller ikke nødvendigvis altid lovgivningen, der er problemet, når det kommer til misforholdet mellem oplevede hadforbrydelser og faktiske sager, mener Muhammed Emin Serbest:

“Man kan se, at der ligger et tydeligt strukturelt problem i, at man juridisk set egentlig godt kan dømme noget som en hadforbrydelse, men at man ikke gør det i praksis. Det kan bunde i mistillid mellem politi og ofre med etnisk minoritetsbaggrund.”

Bwalya Sørensen, som er forperson for Black Lives Matter Danmark, kan også nikke genkendende til, hvorfor nogle mennesker ikke har lyst eller ikke tør melde en hadforbrydelse. Det kan være svært, når man i forvejen er vant til at blive betvivlet, og når man ikke har tillid til politiet, fordi man har haft mange negative møder med dem. 

Bwalya Sørensen nævner i den forbindelse også raceprofilering som en af årsagerne til, at mange hadforbrydelser aldrig bliver anmeldt:

“Det er jo klart, at hvis du oplever at blive diskrimineret og profileret af politiet, så er de måske ikke de første, du går til, hvis du oplever en hadforbrydelse. Og hvis du oplever, at mennesker omkring dig ikke engang vil tale om, at racisme findes, kan det være svært at tage det skridt.” 

Anerkendelse af racisme er nødvendigt
Black Lives Matter Danmark er en af de organisationer, der ofte bliver kontaktet af personer, der oplever hverdagsracisme, hadtale og racistisk vold. En del af deres arbejde består i at guide personer, der oplever racisme, videre i de rette hænder. For det er vigtigt for BLM DK også at kende sine begrænsninger, fortæller Bwalya Sørensen:

“Når vi bliver kontaktet af ofre, prøver vi at hjælpe folk videre til de rette eksperter, for eksempel advokater eller psykologer, der kan vejlede dem. For det kan være noget af det vigtigste at få hjælp til, når man har oplevet racistisk vold, for alt kan virke uoverskueligt.”

Efter mordet på 28-årige Philip Mbuji Johansen på Bornholm i sommeren 2020 har BLM DK også været en støtte til de efterladte under retssagerne, der senest endte med en skærpet dom på 15 år til de to drabsmænd, der havde forbindelser til højreekstremistiske grupperinger. Et racistisk motiv blev dog afvist i sagen. 

Derfor er det et vigtigt skridt i retningen mod bekæmpelse af hadforbrydelser, at vi som samfund anerkender racismens eksistens, forklarer Bwalya Sørensen og tilføjer:  

“For nogen findes racisme slet ikke. Og hvis du gør noget racistisk, skal du have haft en intention om det. Det er et problem, for det betyder, at det er svært at overbevise folk om, at du godt kan gøre noget, der er dybt racistisk – uden at have råbt det først.”

I de retssager, Bwalya Sørensen har fulgt gennem årene, og senest i sagen om drabet på Philip Mbuji Johansen, er det tydeligt, hvor meget idéen om intentioner fylder i sager om racistisk vold – og det påvirker vores retssystem, mener hun.

“I Danmark forventes det jo nærmest, at en gerningsmænd optager sig selv sige, at de vil slå dig ihjel, fordi du er sort, før de kan dømmes for det. Og det er et kæmpe problem, både kulturelt og institutionelt i Danmark,” siger hun.

Kulturændring skal starte i folkeskolen
En anden udfordring, når det kommer til hadforbrydelser, er, ifølge LGBT+ Danmark og CEDA, at undervisningen i blandt andet køn, religion og etnicitet er mangelfuld. 

“Vi har et skolesystem, hvor undervisningsmateriale i den grad baserer sig på nogle meget normative forståelser af, hvad det vil sige at være menneske. Folkeskolen skal være mere normkritisk, for at skabe en forståelse for alle dem, der står uden for normen,” siger Susanne Branner Jespersen fra LGBT+ Danmark og fortsætter:

“Det er vigtigt, fordi hadforbrydelser jo oftest er motiveret af nogen, som føler sig provokeret af andres “anderledeshed”. Hvis man ikke har lært at håndtere det i folkeskolen, så er det jo langt sværere at håndtere, når man er voksen.”

I LGBT+ Danmark forsøger de at gøre op med problemet ved selv at udbyde kurser og undervisningsmateriale til uddannelsesinstitutioner, der er interesserede i at udvikle et mindre kønsnormativt pensum.

Muhammed Emin Serbest deler Susannes holdning til den utilstrækkelige undervisning på landets skoler og gymnasier. Men for CEDA handler det om, at der er en konkret mangel på korrekte oplysninger om muslimer og islam i Danmark.

“I folkeskolen og gymnasiet har man religion eller kristendomskundskab, hvor man har et kort forløb om islam, hvor størstedelen af forløbet desværre bliver brugt på at undervise om islamisme og jihad, og ikke islam, hvilket tegner et helt forkert billede af religionen og de mennesker, der praktiserer den,” siger Muhammed Emin Serbest. 

For både Bwalya Sørensen, Susanne Branner Jespersen og Muhammed Emin Serbest skal der altså mere til end en ændring af lovgivningen, hvis vi vil problemet med hadforbrydelser til livs. 

De tre organisationer er enige om, at den nuværende lovgivning er mangelfuld. De mener dog også, at det er nødvendigt at tale om den kultur og de strukturelle mekanismer, der muliggør og undskylder hadforbrydelser rettet mod etniske og religiøse minoriteter. Og den udfordring ligger i noget langt mere grundlæggende end i den enkelte formulering af en lovgivning. 

“Jeg vil mene, at der bliver nødt til at ske en generel kulturændring i Danmark. Vi har en opfattelse af, at vi er meget frisindede i Danmark, og at alle kan være, hvem de er. Men jeg mener af erfaring, at vi stikker os selv blår i øjnene her. Vi er ikke et særligt rummeligt land,”  siger Susanne Branner Jespersen.

_________
Fakta om organisationerne:

Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA) blev stiftet i 2016 som en reaktion på det, organisationen betegner som strukturel og institutionel islamofobi i samfundet. Organisationen tilbyder blandt andet rådgivning og konsultationer til personer, der oplever islamofobiske hadforbrydelser.

Læs mere på ceda.nu

LGBT+ Danmark er Danmarks største og ældste politiske organisation for homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet. Organisationen blev stiftet i 1948 og tilbyder rådgivning til personer, der oplever hadforbrydelser på baggrund af deres seksualitet eller kønsidentitet. 

Læs mere på lgbt.dk

Black Lives Matter Danmark blev stiftet i 2016 af Bwalya Sørensen. BLM DK beskæftiger sig med politibrutalitet, fængslede og afviste asylansøgere, herunder familierne i Sjælsmark. I juni 2020 afholdte organisationen en række store demonstrationer mod racisme og politivold, der samlede over 20.000 demonstranter.

Læs mere på facebook.com/
BlackLivesMatterDenmark