Artikel

På Københavns Hovedbanegård, en onsdag nat i sommers, blev 21 årige Yusuf og hans venner fra queer-miljøet udsat for en hadforbrydelse på vej hjem fra et Copenhagen Pride ball-arrangement i Kødbyen. Et ‘ball’ er et arrangement eller en konkurrence, hvor LGBTQ+ personer udtrykker sig eller går ‘walks’ i ekstravagant tøj og kostumer.

Yusuf og hans ene veninde, som begge har somalisk baggrund, havde haft deres ‘ball-debut’ den aften og var stadig iført deres kostumer, da de var på vej hjem med en større gruppe venner. Som videoovervågningen fra Hovedbanegården fra den aften viser, står de roligt og snakker, iført deres ekstravagante tøj, da de opdager, at to mænd står og stirrer på dem.

Hadforbrydelsen
“Det gjorde os begge meget utrygge, da de ikke forsøgte at skjule det. Vi går stille og roligt hen til dem og spørger, om der er noget galt, hvorefter vi får at vide, at jeg er en bøsse, og hun er en luder. Meget chokerede får vi sagt fra overfor deres udtalelser, hvorefter min veninde får et slag i hovedet af den ene mand, og jeg får et slag efterfølgende,” fortæller Yusuf. 

Efter de to mænd bliver voldelige, søger Yusuf hjælp ved den nærmeste sikkerhedsvagt. Han kan huske, at han undrede sig over vagtens manglende reaktion, idet han stod så tæt på gerningsstedet. Som svar på Yusufs henvendelse siger vagten, at det ikke er hans job at tage sig af.

“Jeg bliver virkelig frustreret. Vagten siger bare, at vi skal forlade Hovedbanegården, hvilket jeg nægter, da jeg ikke mener, at jeg har gjort noget forkert,” siger Yusuf.

Ifølge Yusuf tilbyder de to overfaldsmænd herefter at hjælpe vagten med at eskortere ofrene ud. 

“Min ven, som også har queer- og BIPOC-baggrund, blander sig her, i et forsøg på at afværge situationen, da vagten og overfaldsmændene pludselig begynder at blive virkelig voldsomme. Situationen eskalerer, og vagten begynder at bruge en stav, og de andre mænd sparker og slår,” fortæller han videre. 

Anholder de forkerte
Efter at vagten valgte at alliere sig med de to overfaldsmænd, er der mange ting, som er slørede i Yusufs hukommelse. Overvågningskameraer fra Hovedbanegården har fanget situationen, hvor vagterne og overfaldsmændene bliver voldelige overfor for de tre unge BIPOC-personer, før politiet ankom. 

“Der er mange ting, jeg har fortrængt fra hele den nat. Men jeg husker ret tydeligt, hvordan blodet løb ned af ansigtet på min ene veninde, da politiet endelig kom. Vagten havde tilkaldt dem, hvilket resulterede i, at mine to venner og jeg blev tilbageholdt. Vagten og drengene fik lov til at gå,” siger Yusuf. 

Mens politiet tilbageholder Yusuf og hans venner, begynder de ifølge Yusuf at stille meget mistænkeliggørende spørgsmål:  

“Politibetjentene spørger, om jeg har drukket eller taget stoffer, hvilket jeg ikke havde. De spørger mig også, hvad jeg laver til hverdag, og hvad jeg laver så sent ude en onsdag nat. Det eneste, der går gennem mit hoved, er, hvordan det kan være, at jeg skal svare på de her spørgsmål, når jeg lige er blevet fysisk og verbalt angrebet.“ 

I dag står Yusuf tilbage med den opfattelse, at politiet ville have handlet helt anderledes, hvis de havde været hvide. Han mener, at han i sidste ende blev anholdt på grund af farven på sin hud. 

“Det skal siges, at de her overfaldsmænd var dobbelt så store som os, så det burde ikke have været svært at regne ud, hvem der “startede” den fysiske konflikt. Men det ender med, at politiet hiver mig og min ene ven med på stationen og lader min veninde, der bløder i hele ansigtet, blive,” siger han. 

To trykkede ribben 
På stationen bliver de bedt om at tage tøjet af, så de kan blive visiteret ordentligt, fortæller Yusuf. Mens både Yusuf og hans ven bliver visiteret nøgne, hører de ifølge Yusuf den ene betjent sige: “hvad gør man med sådan en som dig?” henvendt til vennen, der er queer. 

“De fik os til at føle, at vi ikke var mennesker. Både ved den måde de talte til os på, men også den måde de behandlede os på,” siger Yusuf. 

Efter at have tilbragt natten på politistationen kom Yusuf ud med to trykkede ribben og et foreslået ansigt. Det står beskrevet i en lægeundersøgelse, han fik foretaget, efter han blev løsladt. 

Københavns Politi har ikke ville kommentere på de konkrete episoder, der står beskrevet her. Men de skriver til Respons, at de var til stede på Hovedbanegården den aften, efter at de var blevet tilkaldt af en sikkerhedsvagt. De skriver også, at det er begrænset, hvor meget de kan svare på, eftersom en efterforskning er i gang, men at flere af civilpersonerne er blevet sigtet for vold i sagen.  

I september måned modtog Yusuf et opkald fra Københavns Politi. Ifølge Yusuf undskyldte politiet her for deres “dårlige håndtering” af sagen. De sagde, at de netop havde set videoovervågningen fra Hovedbanegården, og de undskyldte sagen med, at betjentene var nyuddannede og uerfarne. Politiet kom aldrig med nogen form for skriftligt undskyldning, der senere kunne bruges til at dokumentere deres ansvar i sagen. Den samlede oplevelse med myndighedernes håndtering har haft stor indvirken på Yusuf:

“Jeg har siden episoden haft en meget stærk følelse af ensomhed og utryghed. Hvem beskytter mig i det her? Hvem har min ryg, når jeg finder mig selv i en utryg situation og har brug for, at myndighederne griber ind? Jeg stoler ikke rigtig på nogen autoriteter længere.”

Undgår bestemte steder 

Efter hændelsen har Yusuf også følt sig utryg i offentligheden og især i bylivet.

“Når jeg tager ud, har jeg ikke haft lyst til at udtrykke mig selv, som jeg plejede,” siger han. 

Yusuf er begyndt at klæde og udtrykke sig anderledes, når han tager ud. Han tager et mere anonymt sæt tøj på, når han er på vej i byen, skifter tøj, når han ankommer til klubber eller barer, for så at skifte tilbage, når han skal hjem. 

“Jeg er begyndt at undgå bestemte steder og områder i København, og jeg er generelt blevet meget opmærksom på ikke at provokere nogen med mit udseende.”

Når man spørger Yusuf, hvorfor episoden har påvirket ham, som den har, svarer han, at hadforbrydelsen er en meget personlig forbrydelse. 

“Jeg føler, at de på mange måder tog en del af min personlighed den nat. De overfaldt mig jo udelukkende på baggrund af den, jeg er, og hvordan jeg ser ud. Det gør noget ved en person. Især når myndighederne ikke støttede os eller havde vores ryg i situationen,” forklarer han. 

Tiden efter overfaldet oplevede Yusuf og hans venner en enorm støtte fra Queer-miljøet i København og specielt ball-miljøet. Ordet spredte sig over få timer, og historien blev delt på sociale medier og fik meget opmærksomhed i kølvandet på Pride-ugen. 

Yusuf og hans venner fik også hjælp fra LGBT+ Danmark, der tilbød rådgivning, terapi og hjælp med det juridiske arbejde, som skal til, for at de kan anmelde overfaldsmændene. 

Ofrene opgav på forhånd at anklage politiet for vold og diskrimination. Dog har de unge mennesker valgt at melde overfaldsmændene og vagten fra Hovedbanegården. Selvom de ikke selv er i tvivl om, at de blev overfaldet grundet deres seksualitet og kønsidentitet den nat, indikerer tallene på området, at de langt fra kan være sikre på, at gerningsmændene vil blive dømt for en hadforbrydelse.

Af hensyn til offerets sikkerhed og privatliv er der anvendt et pseudonym. 

_______
Fakta om raceprofilering i det danske politi
Risikoen for at blive sigtet eller anholdt uden at blive dømt er højere for minoritetsetniske borgere med ikke-vestlig baggrund end for etnisk danske. Det viser tal fra Danmarks Statistik fra 2014. Helt konkret viser tallene, at risikoen for at blive sigtet uden at blive dømt var 65-70 procent højere for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, og at risikoen for at blive anholdt uden at blive dømt var 86 til 88 procent højere for samme gruppe.