Artikel
For andet år i træk er bokseklubben Vollsmose Boxing blandt de nominerede til Danskernes Idrætspris ved DR-showet, SPORT 2018, som bliver sendt i starten af januar.
For Shahbaz Aslam, som er cheftræner og har stiftet klubben, vil titlen og de medfølgende 100.000 kroner betyde meget for den fynske bokseklub. Når Vollsmose bliver omtalt i medierne, er det nemlig typisk i negative vendinger.
Flere af de unge i Vollsmose Boxing har da også tidligere været på kant med loven. For Bilal Al-Issa er formålet med bokseklubben derfor også at holde de unge væk fra kriminalitet, bander og hærværk:
”De unge skal hives væk fra gaden og op i ringen. Det de før ville udleve ude på gaden, kan de nu i stedet udleve gennem boksning under civiliserede forhold.”
Det handler i lige så høj grad om det sociale
I Vollsmose Boxing spiller det sociale og det fysiske aspekt sammen. Ifølge Shahbaz Aslam er det vigtigt, at de unges hverdag fungerer, hvis de skal kunne præstere i bokseringen. Derfor engagerer han og de andre trænere sig meget i de unges hverdag:
”Vi laver meget forebyggende arbejde. Det er ikke kun sporten, vi går op i. Vi
ser os selv som mentorer for de unge. Vi går op i, hvordan de opfører sig, vi guider dem, og vi hjælper dem så meget som overhovedet muligt.”
For Bilal Al-Issa, som er frivillig træner i Vollsmose boksning, er de menneskelige værdier også i højsædet i hans arbejde med de unge. Han mener, at trænernes væsentligste formål er at være gode forbilleder for de unge, så de bliver de bedst mulige samfundsborgere:
”Vi skal være deres inspiration. Vi forsøger at give dem værdier, som vi selv har tilegnet os gennem boksningen. Værdier som tolerance, respekt, disciplin og selvdisciplin. Værdier de har brug for, for at kunne begå sig i samfundet… Så de ikke lærer at blive nogle arrogante røvhuller.”
Vil styrke de unges udvikling
Hvis Vollsmose Boxing går hen og vinder prisen og de 100.000 kroner, skal pengene gå til de unges udvikling: til flere kampe, turneringer, træningslejre og generel talentudvikling. For ambitionerne for Vollsmose Boxing står klar, fortæller Bilal Al-Issa:
”Vi vil forblive en af Danmarks bedste bokseklubber og blive ved med at skabe talenter. For de talenter, som vi har i Vollsmose, det er nogle af landets ubetinget største.”
Derfor håber Shahbaz Aslam på, at klubben kan samle nok stemmer ind:
”Det ville være rigtig godt at få anderkendelsen. Det ville være godt for et område som Vollsmose, og det ville være godt for de unge mennesker – det styrker deres selvværd.”
Du kan stemme på Vollsmose Boxing og andre gennem linket inden d. 16. November kl. 9: https://xn--danskernesidrtspris-xxb.dk/stem/region/P4+Fyn
Relaterede artikler
Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet
Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.