Artikel

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er underrepræsenterede i kommunalbestyrelserne, og valgdeltagelsen blandt samme befolkningsgruppe  er lavere end hos øvrige befolkningsgrupper. Det viser to undersøgelser foretaget af VIVE op til det forrige kommunalvalg i 2017.

Forskerne bag undersøgelserne argumenterer for, at det er vigtigt, at vores folkevalgte politikere afspejler befolkningssammensætningen ude i virkeligheden, og at alle befolkningsgrupper deltager i demokratiet, fordi det betyder, at alle gruppers interesser varetages, og dermed øges den demokratiske legitimitet og politiske lighed.

DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom – forsøger at adressere denne skævvridning med projektet Udtalt, som ønsker at give unge mennesker med flugterfaringer redskaber til- og mod på at blande sig i den offentlige debat. Projektet er særligt aktuelt her op til det kommende kommunalvalg d. 16. november, eftersom det er det eneste valg, som folk uden statsborgerskab kan stemme til under forudsætning af, at de har haft ophold i Danmark i minimum fire år.

Kun hver 14. kommunalpolitiker har ikke-vestlig baggrund
I 2020 foretog TV2 en optælling af kommunalpolitikere i hovedstadsområdet, som bekræfter konklusionerne i VIVE-undersøgelsen fra 2017. Optællingen viser, at af de 770 pladser i de forskellige byråd, kommunalbestyrelser og borgerrepræsentationer i hovedstadsområdets 34 kommuner optages kun 58 pladser af politikere med såkaldt ikke-vestlig baggrund. Det svarer til 7,5 % procent af det samlede antal kommunalpolitikere i hovedstadsområdet eller sagt med andre ord: hver 14. kommunalpolitiker. Hvis man holder disse tal op mod befolkningssammensætningen er diskrepansen tydelig. Det er nemlig 12,7% eller hver 8. borger, der har ikke-vestlig baggrund.

Lærke Blom Madsen, som er projektleder på DFUNKs projekt Udtalt, fortæller at denne underrepræsentation netop er årsagen til udviklingen af projektet. Det er nemlig særligt et problem for unge med flygtningebaggrund, der, ifølge Lærke, ofte står for skud politisk:

”Vi har en gruppe af unge, som bor i Danmark, men som ikke har stemmeret, og som på mange måder lever et liv, der er meget mere politisk styret end den gængse borger. Det er jo kilde til frustration, særligt fordi det er et område [integrations- asylpolitik, red.], hvor der sker mange politiske udviklinger, og det ville vi gerne modvirke ved at oprette et initiativ, der kunne hjælpe unge med at opbygge noget demokratisk selvtillid.”

Udtalt vil gøre op med underrepræsentation
Meningen med Udtalt er at give unge mennesker med flugterfaringer redskaber til at deltage i den offentlige debat og forsøge at påvirke politiske beslutninger. Projektet udgøres af to ben: Udtaler og Udskaber. Udtaler er et individuelt meningsdannerforløb med fokus på retorik og debat, og Udskaber er et initiativ, som samler unge mennesker på tværs af baggrunde, som har lyst til at skabe politisk forandring dér, hvor de bor. Udtalt-projektet i dets helhed har således både et individuelt og gruppeorienteret sigte, fortæller Lærke Blom Madsen.

Lærke tilføjer, at de unge mennesker, som har deltaget i projektet, fortæller, at de oplever, at de er enormt omtalte i den offentlige debat, men sjældent føler, at deres holdninger og erfaringer er af interesse for det omgivende samfund. Den ene af de to VIVE-undersøgelser og TV2’s optælling af kommunalpolitikere i hovedstadsområdet bekræfter denne oplevelse af lav repræsentationsgrad. Forskerne bag begge VIVE-undersøgelser argumenterer for, at det er afgørende for demokratiets funktionsevne, at der er reel politisk lighed, og at det derfor er vigtigt at adressere den lave repræsentationsgrad og valgdeltagelse, som undersøgelserne hver især beskæftiger sig med.

Nadia Domani er blandt dem, som har deltaget i Udtalt-projektet. Nadia fortæller, at hendes deltagelse i Udtalt har givet hende et større netværk og redskaber til at debattere. Nadia er 18 år og er flygtet fra Syrien sammen med sin familie. Hun kom til Danmark i 2016. Nadia fortæller om sine oplevelser med projektet:

”Det var helt ærligt ikke formålet med at deltage i workshoppen, at jeg skulle involvere mig mere i politik. Det var mere det her med at opbygge erfaringer, men på en eller anden måde, så gjorde projektet, at fik mere lyst til at være politisk aktiv.” 

Nadia uddyber og fortæller, at projektet har givet hende mod på at tale sin egen og andres sag. Hun har blandt andet skrevet et debatindlæg i Politiken. I debatindlægget fortæller Nadia om sit møde med Mette Frederiksen i Aalborg, hvor hun forsøgte at sætte statsministeren ind i den situation, som hun og hendes familie befinder sig i. Nadia og hendes familie er nemlig blandt de mange mennesker, som trues af regeringens udvisninger af syriske flygtninge.

Det er netop denne proces, som DFUNK ønsker at igangsætte hos de unge mennesker, som deltager i projektet: En styrke og en selvtillid til at tale deres sag og repræsentere sig selv. Lærke Blom Madsen fortæller om projektet:

”Vi synes, at der er sindssygt meget værdi i at organisere og arbejde lokalt, og at det giver de unge rigtig meget, at de har et netværk og nogle andre at læne sig opad. Det her med at se hvor meget de vokser i de relationer, de har med hinanden, og at de inspirerer hinanden.”

Lærke håber på, at den øgede fællesskabsfølelse og demokratiske selvtillid kan give de unge øget mod på at øve indflydelse på den politiske debat i Danmark. Projektet er særligt relevant i forbindelse med det kommende kommunalvalg, da mange af de unge mennesker, som Udtalt henvender sig til, her kan stemme for første gang. DFUNK håber på at engagere disse førstegangsvælgere, som har personlige erfaringer med den stramme udlændinge- og integrationspolitik i Danmark, til at stemme til kommunalvalget. På den måde kan projektet være med til modvirke ulighed i repræsentationsgrad og politisk deltagelse i dansk lokalpolitik.

Relaterede artikler