Artikel
Q’s Barbershop ligger i hjertet af Vollsmose og blevet en populær barbersalon, der dagligt besøges af Odenses unge og voksne – og endda børn. Vollsmose får klokkerne til at ringe hos mange og associeres ofte som Danmarks største ghetto. Men for frisøren Qasim har Vollsmose en helt speciel plads i hjertet. På trods af, at han har boet i Seden, et mere roligt sted i Odense, valgte Qasim at flytte tilbage til Vollsmose. Jeg taler med ham i telefonen dagen inden premieren på filmen Q’s Barbershop, hvor han har hovedrollen:
”Vi savnede bare et lidt mere socialt liv og valgte at flytte til Vollsmose, hvor der var mere samvær og hyggeligt med mange flinke og rare mennesker.”
I dokumentarfilmen Q’s Barbershop ser vi, hvordan tilhørsforholdet til fællesskabet i Vollsmose er én af de vigtigste hjørnesten i Qasim og mange af hans kunders liv. Som et af de mere følsomme emner, handler det for Qasim også om at kunne blende ind i mængden, som han fortæller i filmen:
”Lige meget, hvor godt jeg gør det, er der stadigvæk nogle folk, der bedømmer mig. Der er stadigvæk fordomme. Jeg savner et sted, hvor man ikke kigger anderledes på mig.”
Klap dig selv på skulderen – ingen gør det for dig!
Succesen med Q’s Barbershop er ikke blevet serveret på et sølvfad for Qasim, hvilket vi får et indblik i i filmen, da vi får et smugkig i hans fortid, som bar præg af, at han manglede penge. Til at starte med åbnede han derfor udelukkende barbersalonen for at kunne tjene penge:
”Jeg havde ikke pengene til at kunne starte med alle de idéer, jeg havde. Så var jeg nødt til at bruge det talent, jeg havde – at klippe hår. Så har jeg valgt at åbne en frisør, for at kunne betale derfra. Jeg har bare været mig selv, og folk kunne lide personligheden. Det endte med, at jeg blev populær og var god med mennesker. Derfor kom jeg her til.”
Men Q’s Barbershop er ikke bare en ganske almindelig barbersalon. I dokumentaren følger vi med i Qasims dagligdag og ser, hvordan hans positive energi smitter af på kunderne, hvorfor han under interviewet understreger:
”Det er meget vigtigt, at man giver sig selv et klap på skulderen og motiverer sig selv, for der er ikke andre, der gør det for dig. Når du møder andre mennesker på gaden, er det altid godt at gøre deres dag bedre. F.eks. kan man starte med at sige bror eller søster og vise personen, at du er glad for at møde dem. Jeg kan sagtens have en god eller en dårlig dag, men alligevel formoder jeg bare at være glad for andre mennesker, så de også kan have en god dag.”
”Vi er stadigvæk mennesker”
Jeg vender tilbage til Qasims kommentar om fordomme og det at se skævt til hinanden, og spørger ham indtil, hvordan han selv ser på sine kunder – og mennesker generelt:
”Folk skal bare vide, at lige meget, hvilken hudfarve man har, og hvor man kommer fra, er vi faktisk det samme. Vi er stadigvæk mennesker. Vi kan ikke skifte vores hudfarve. Jeg har f.eks. fire drenge, der er født og opvokset her. Det er jo godt, at vi åbner døre op for dem og fortæller dem, at der er nogle andre danskere med andre hudfarver, og at de skal accepteres. Jeg vil gøre alt for, at de opvokser i et land, hvor de kan føle sig danske.”
Hos den smilende og snakkesalige frisør, Qasim, kan du få en klipning og et godt råd for kun 100 kr. Men selvom Qasim mestrer i at klippe hår, er hans fremtidsdrøm at være serieiværksætter, hvilket også er et projekt, han er i gang med at udvikle.
Dokumentaren er for enhver, der vil have sig et godt grin og blive klogere på livet i Vollsmose fra beboernes synsvinkel. Den har premiere i aften kl. 22.15 i Empire Bio.
Relaterede artikler
Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet
Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.