Artikel
Modstandens dronningen sidder nu med ryggen til Amalienborg og monarkiet. Mens Michaelangelos famøse skulptur af ”David” repræsenterer den europæiske kulturhistorie, er Queen Mary modstanden mod den. Det er oplagt, at opstillingen af de to figurer indikerer en dialog mellem dem og deres respektive repræsentationer af frihed. Det er dog tydeligt, at det er mere end en dialog, der opstår ved rejsningen af statuen ”I Am Queen Mary”. I virkeligheden er der startet en kamp – en samtidig kamp om vores forståelse af fortiden og det Danmark, vi kender.
Hundredevis marcherer mod Vestindisk Pakhus. ”I Am Queen Mary”, råber de. De er gået fra det tidligere kvindefængsel på Christianshavn på vej mod ferniseringen af rejsningen af Københavns nye statue. De marcherende, som tilhører den globale bevægelse ”Black Lives Matter”, går forbi statuen David og indgangen til Vestindisk Pakhus, hvor varer, som var produceret af slavegjorte i Danmarks caribiske kolonier, blev opbevaret. Her møder de for første gang Københavns nye dronning. Syv meter høj sidder hun i en flettet påfuglestol. Hun ser ud over havnen og minder os alle sammen om den modstand, hun og hendes medsøskende gjorde, med fakler og macheter mod de danske kolonisatorer.
La Vaugn Belle og Jeannette Ehlers står bag figuren, som er en hybrid mellem de to kunstneres kroppe. På scenen under afsløringen læser La Vaugn Belle højt om hvilke statuer, der findes rundt omkring i København. Det offentlige rum er smykket og defineret af ikoner som David, konger, endda dyr, men ikke et eneste symbol på dem, hvis eksploterede arbejdskraft og eksistens har bygget byen – slavegjorte sorte mennesker.
Med I Am Queen Mary er kampen om historieskrivningen for alvor begyndt. Mens Danmark i den politiske debat bliver fremstillet som et tolerant land uden racisme, hvor der findes plads til forskellighed, fortæller dronningen på havnen noget andet. Gennem stilhed fra dem, der har haft magten over landets institutioner og historieskrivning, er hun blevet slettet fra fortiden. Men med hendes tilstedeværelse i det offentlige bliver hun nu en del af samtiden og hjælper os alle sammen til at forholde os til Danmarks racistiske fortid. Queen Mary tvinger os til at reflektere over de spor, som kolonialismen har efterladt, og som præger den danske nutid.
Relaterede artikler
Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet
Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.