RACISME I DANMARK

Leder

Racismen er ikke bare strukturel – den er lovfæstet

Hvem taler vi om?

Hvad taler vi om?

Siham Benamor: København

The Union

CEDAR

Mediegruppen for Somaliere i Danmark

Afro Danish Collective

Fraværet af refleksion / skyggen uden krop

Hvis du ikke tager del i løsningen, så er du en del af problemet

Det du i virkeligheden siger

Feltnoter fra et hyggeligt land

Fraværet som kritisk refleksion / skyggen uden krop
Skyggen er forankret i det glødende, hede sand. Skyggens krop er forsvundet, taget ud, simpelthen fjernet. Vi står tilbage med et fravær af noget. Det er dette fravær, jeg er interesseret i at dykke ind i.

Artikel

27. november 2020
Af Maria Nadia Nielsen
Foto af Tobias Nilsson

Skyggen er forankret i det glødende, hede sand. Skyggens krop er forsvundet, taget ud, simpelthen fjernet. Vi står tilbage med et fravær af noget. Det er dette fravær, jeg er interesseret i at dykke ind i.

Palmen ved siden af kaster sin skygge i sandet. Man får lyst til at krybe ind i skyggen dér, for bare et øjebliks pause fra solens hede. Selvom jeg aldrig selv har været på Saint Croix, hvor billedet blev taget, så kunne jeg forestille mig, hvor utåleligt varmt der måtte være.

Saint Croix er en af Danmarks gamle kolonier i det Caribiske hav på de dengang dansk-vestindiske øer (1814-1917). Danmark solgte øerne til USA i 1917.

Fotografiet er et fotoværk skabt af den danske kunstner Jeannette Ehlers, som i sin fotoserie Atlantic (Gate of no return) 2009, blandt andet arbejder med fraværet af sorte kroppe inden for rammerne af den danske kolonihistorie.

På fotografiet opstår en slags synlig ikke-død, ikke-levende eller en slags ikke-eksistens. En krop, der er blevet opløst, ikke blev set i dens levetid, måske et liv i undtagelsestilstanden – et subjekt, der blev frataget sin politiske status. En krop er i hvert fald blevet photoshoppet væk og står nøgent tilbage som skyggen af sig selv. Vi kan betragte det som et spor af den slagne sorte krop. Man efterlades med forestillingen om det liv, der skulle have været.

 

Lyset er fraværet af mørke
Lyd er fraværet af stilhed
I hjertet af al betydningsdannelse
Er forskellen.
Den kollektive identitet må hele tiden opretholdes ved forskellen fra de andre.

 

Hvad er det, vi kan lære af fraværet? Og hvorfor er det interessant og vigtigt at forstå dét, som ikke er, for at forstå dét, som er?

Ifølge filosoffen G.W. Hegel er forståelsen af fraværet, eller manglen, essentiel for, rent erkendelsesmæssigt, at kunne forestille sig, hvad der kunne være i stedet. Når vi kigger på et fravær af noget, så lægger vi mærke til fraværet. Vi forestiller og kompenserer for dét, som kunne være, for dét, som kunne blive. Men det er også her nye ideer til systemer, strukturer og paradigmer må findes.

Synliggørelse af fraværet, enten som Ehlers vælger at fremhæve det, eller ved udsagnet Black Lives Matter, skal vi opdage den diskontinuitet, der findes mellem lovens ord (alle er født lige, med lige rettigheder) og den måde loven bliver udøvet på. For derigennem at kunne skabe forandring og bedre vilkår.

Manglen og synliggørelsen af manglen eller fraværet kan altså åbne for kritisk refleksion over vores samtid.

Jeannette Ehlers er en dansk-caribisk kunstner, der arbejder med performance, video, fotografi og skulptur ofte inden for rammerne af dansk kolonihistorie.