I Frankrig er udvidelsen af lufthavnen i landets næststørste by blevet bremset for klimaet. I Danmark er derimod det lovforberedende arbejde til udvidelsen af Kastrup Lufthavn i fuld gang. Dette er historien om, hvordan lufthavnsudvidelser i Europa bliver stoppet, og om hvorvidt det samme kan blive tilfældet i København.
Ti familier i sammenslutningen ”People’s Climate Case”, der rammes hårdere og hårdere af klimaforandringerne, hiver EU i retten for manglende handling på klimaområdet.
I dag lancerer organisation IWGIA bogen “The Indigenous World” i Danmark, der hvert år gør status på oprindelige folks rettigheder globalt set. Respons har talt med dokumentations- og kommunikationschef, Pamela Jacquelin-Andersen. For hende står en ting særligt klart: på trods af at oprindelige folk er udsat for en øget kriminalisering i forsvaret af deres land, er de i stigende grad de nye frontløbere i forhold til at sikre en mere bæredygtig udvikling på klimaområdet.
Forfølgelsen af det muslimske Rohingya-mindretal er blot én af mange etniske konflikter i Myanmars historie. I det nordlige Myanmar raser en for verden næsten ukendt borgerkrig på sjette årti; en krig som indeholder både opium, jadesten og religiøse bevægelser. Centralt for denne og langt de fleste af Myanmars konflikter er, at det burmesiske militær står i centrum af det hele.
Vandkraftværker og dæmninger er den nye ekspansive front i Amazonas. Antropolog Søren Hvalkof fortæller om sidste skud på stammen af tiltag, der udnytter og koloniserer det enorme regnskovsområde, og som ødelægger de oprindelige folks livsgrundlag. Det er historien om verdens fjerdestørste vandkraftværk Belo Monte ved Xingú-floden i det sydøstlige brasiliansk Amazonas.
I det mellemamerikanske land Nicaragua er den moderne eras største byggeprojekt undervejs. Men den 300 kilometer lange kanal til større containerskibe, der splitter landets masse i to, vil ikke blot have katastrofale miljøkonsekvenser for Latinamerikas største ferskvandssø – den tvangsflytter også bønder og oprindelige folk i hundredetusindvis.
Ø-nationen Kiribati vil som følge af klimaforandringerne ikke længere eksistere i 2050. Som det første land i verden har Kiribati købt land til relokation af sin befolkning som nødløsning, så befolkningen undgår at blive klimaflygtninge – en voksende gruppe af mennesker på flugt verden over, der ikke er anerkendt af FN’s flygtningekonvention.
