Artikel
Regeringen har fremlagt deres “ghettoplan”, som har til formål at komme landets såkaldte ghettoer til livs inden 2030. Ghettoplanen omfatter blandt andet en aftale, som regeringen har indgået i samarbejde med DF, S og SF. Aftalen går ud på, at der højest må være 40 % almene familieboliger i boligområder, som har været på regeringens såkaldte ghettoliste fire år i træk. Det betyder i praksis, at flere tusinde mennesker må forlade deres hjem, fordi de almene boliger, de bor i, enten skal rives ned eller sælges til private selskaber.
Et hjem, man ikke vil flytte væk fra
I Aarhus betyder den brede aftale, at flere end 4000 mennesker fordelt over 1000 hjem skal flytte. En af dem, som kan risikere at blive ramt af den brede aftale, er 27-årige Mahmoud Halimah, der bor i Bispehaven. Han er aktiv i Almen Modstand, som er et netværk, der er opstået som en reaktion på regeringens plan, og er frustreret over nedrivningen:
”Folks liv kommer til at blive ødelagt, hvis de skal flytte. Så skal man væk fra sine venner, sin familie, hele sit netværk. Væk fra det sted, hvor man er vokset op. Dér, hvor man er glad for at bo.”
Ligesom Mahmoud Halimah er 42-årige Elsebeth Frederiksen også aktiv i Almen Modstand. Hun har i de seneste 14 år boet i Gellerup i Aarhus, og er derfor ligeledes en del af den gruppe, som kan risikere at miste deres hjem:
”Jeg har et godt netværk her, og alle de forskellige kulturer, som er her, oplever man ikke andre steder. Det er et plus for området. Det her er helt anderledes på en rigtig fed måde.”
Ingen ensidig beboersammensætning – tværtimod
I bydelen Vollsmose i Odense er der også planer om ændringer, nu da andelen af almene familieboliger skal bringes ned på 40 %. Planen for Vollsmose er, at der både skal ske nedrivninger, men at flere familieboliger desuden skal omdannes til ungdoms- eller ældreboliger. Det vil betyde en nedrivning og omdannelse af omkring 1000 almene familieboliger.
En af regeringens primære grunde til at komme de såkaldte ghettoer til livs har været, at politikkerne mener, at der i de udsatte boligområder har været en ensidig beboersammensætning.
“Det er noget pjat, når regeringen siger, at her er en ensidig beboersammensætning. Der er 80 forskellige nationaliteter, som bor herude. Gruppen er ikke ensartet. Alle mennesker er forskellige.” – Elsebeth Frederiksen, beboer i Gellerupparken
Men ifølge 68-årige John Bonde, der i alt har boet i Vollsmose i 20-25 år, og som også er aktiv i Almen Modstand, er det ikke et billede, han kan genkende. Han fortæller, at der i de almene boligkompleks i Vollsmose bor omkring 70 forskellige nationaliteter – en mangfoldighed, som han fremhæver som en positiv kvalitet ved området:
”Det har styrket min lyst til at forsvare Vollsmose. Fordi det repræsenterer en mangfoldighed, som i mine øjne er givelig for alle parter. Vi går ikke og spekulerer på, om de, vi møder, er tyrkere eller somaliere, for det er jo bare en medbeboer, som vi har daglig dialog med.”
Heller ikke Elsebeth Frederiksen kan nikke genkendende til regeringens billede, når hun tænker på Gellerup:
”Det er noget pjat, når regeringen siger, at her er en ensidig beboersammensætning. Der er 80 forskellige nationaliteter, som bor herude. Gruppen er ikke ensartet. Alle mennesker er forskellige.”
Det samme mener Mahmoud Halimah, som også giver udtryk for, at mangfoldighed netop er noget af det, som gør Bispehaven til et godt sted at bo, idet det skaber et internationalt miljø og netværk:
”Her er muligheder, som man ellers ikke havde fået. Det er muligheder for at være sammen med andre mennesker, der er anderledes. Folk, der kommer med en anden baggrund og kultur. Det er noget, man værdsætter højt.”
Utrygheden skabes af Folketinget – ikke i ghettoerne
Nedrivningerne skaber ifølge Mahmoud Halimah en enorm usikker hed, fordi beboernes netværk i Bispehaven også er deres sikkerhedsnet. Hvis man bliver nødt til at flytte fra området, kan det derfor få konsekvenser for den enkelte beboer, som er vant til at få hjælp af sine naboer til alt fra uddannelses- og jobsøgning til børnepasning og generelt naboskab.
John Bonde fra Vollsmose er enig:
”Prøv at forestille dig, at du har boet et sted mange år. Et sted, hvor du har venner, familie og netværk, som er din dagligdag. Og så kommer der pludselig en uvished. En uvished om, hvor længe du kan bo der. Du får selvfølgelig en frygt for, hvad der sker. Det er det, vi går med nu. Vi ved ingenting.”
“I medierne bliver der skrevet, at her er utrygt mellem blokkene. Men det er ikke rigtigt, fordi vi er aldrig utrygge på gaden. Dét, der gør os utrygge, er politikkerne og spørgsmålet om, hvorvidt ens bolig stadig står om tre år.” – Elsebeth Frederiksen, beboer i Gellerupparken
Usikkerheden er også noget af det, som Elsebeth Frederiksen fremhæver, når hun forklarer, hvordan ghettoplanen påvirker beboerne i Gellerup:
”I medierne bliver der skrevet, at her er utrygt mellem blokkene. Men det er ikke rigtigt, fordi vi er aldrig utrygge på gaden. Dét, der gør os utrygge, er politikkerne og spørgsmålet om, hvorvidt ens bolig stadig står om tre år.”
Som at råbe under vand
For Mahmoud Halimah er regeringens ghettoplan desuden frustrerende for de mange mennesker i Bispehaven, der har arbejdet frivilligt for at styrke området:
”Når regeringen så kommer med sådan et tiltag, føler vi, at vores arbejde er blevet tilsidesat og ikke sat pris på. Vi føler, at vi er blevet udnyttet, når vi i mange år har arbejdet på at styrke det frivillige arbejde i området. Det er folk, der hver dag arbejder på at løse problemerne.”
Ligesom Mahmoud Halimah har John Bonde også lagt mange frivillige arbejdstimer i at vise bydelen fra den side, som ellers ikke oftest ses i det gængse mediebillede. Derfor har han blandt andet stået for guidede ture rundt i området, ligesom han har skrevet for Vollsmose avisen i de seneste ti år:
”Vollsmose bliver udelukkende brugt som det dårlige eksempel. Derfor har jeg også kæmpet for at vise et billede af os, som virkeligheden egentlig ser ud. Vise, hvordan vi lever. Vise vores natur, vores hjem, vores sammenhold. For hvis man kommer ind bag betonen, så får man et helt andet billede af Vollsmose.”
Og netop derfor mener Mahmoud Halimah også, at kampen mod ghettoplanen er værd at tage. Sammen med de mange andre fra Almen Modstand vil han lave aktioner og demonstrationer, som måske kan forsinke byggearbejdet, indtil man får forhandlet nogle bedre aftaler og garantier for de mennesker, hvis hjem står til at blive revet ned:
”Folk herude er kampklar. De vil kæmpe for deres område. Og de vil give regeringen og kommunen kamp til stregen.”
Almen Modstand holder lørdag d. 29. demonstrationer kl. 13 i henholdsvis Aarhus (Rådhuspladsen), Odense (Rådhuspladsen) og København (Nytorv).
Relaterede artikler
Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet
Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.