Artikel

Siden kunstnergruppen FCNN (Feminist Collective With No Name) blev dannet i 2016, har kunstnerne Anita Beikpour og Dina El Kaisy Friemuth, i samarbejde med adskillige internationale og danske kunstnere, kulturarbejdere og aktivister, gennem film, fotografi, skulptur og performance, undersøgt emner som globale klimaforandringer, kunstinstitutioners forankring af hvid kunsthistorie og akademiseringen af den, såvel som repræsentation og (u)synliggørelse af racialiserede kroppe i hvide rum.

I FCNN’s egne værker såvel som i deres kollaborationer, særligt med kunstner og musikproducer Neda Sanai under navnet D.N.A., formidles de tematiske rammer ikke blot som udstillingsoverskrifter, men som reklameslogans på plakater, billboards, t-shirts og stickers, der skal ses som en intervention i kunstens hierarkier. Tag eksempelvis Fuck Your Eurocentric Worldview, Cancel Curators eller Research is a Dirty Word fra FCNN’s udstilling på Berlin Biennalen i 2020. På overfladen ligner det almindelige reklameslogans, men der ligger subversive udsagn i titlerne, som beskueren skal forholde sig til og forlige sig med.

Ifølge FCNN skal emner som kunstens fastlåste blik på Vesten eller kulturinstitutioners fortsatte koloniale mentalitet – på trods af deres forsøg på at inkludere racialiserede kunstnere– ikke altid udpensles og intellektualiseres, men formidles i korte og klare sætninger. På samme måde er det kunstneriske arbejde også båret frem af en bevidst positionering som anti-elitært og kan læses som værende i opposition til det akademiske.

Denne udstilling, som bærer titlen Elitism Sucks, ligger i slipstrømmen af FCNN’s førnævnte sideprojekt D.N.A. Under Berlin Biennalen kuraterede D.N.A. udstillingen Hydrocapsules.love, der med både en digital og fysisk tilstedeværelse udgjorde et hydro-feministisk projekt, bestående af samarbejder, samtaler og læsegrupper tiltænkt racialiserede personer. I deres læsegruppe fandt D.N.A. frem til teksten “ELITISM SUCKS: BLACK INTELLECTUALISM SHOULD EMBRACE THOSE WHO HAVE LOWER LEVELS OF EDUCATION” af kulturkritiker Sherronda J. Brown, der blev publiceret på onlinemediet Afropunk i 2017, og som har givet denne udstilling sin titel.

I teksten argumenterer Brown for, at mennesker fra den globale majoritet skal have adgang til det postkoloniale akademiske felt, så det kan anvendes som et magtfuldt redskab til at konfrontere de politiske virkeligheder, som mange racialiserede oplever i institutionelle og offentlige sfærer.

Ifølge Brown er det derfor nødvendigt at udfordre og afvikle de ekskluderende intellektuelle rum, som kun en mindre gruppe af racialiserede kunstnere og akademikere har adgang til, og som stadig domineres af hvide stemmer.

I udstillingen Elitism Sucks er det netop denne eksklusion, der undersøges: Hvem er kunstens rum egentlig tilgængelige for? Hvilken kunst er udstillingsværdig? Og hvilken plads indtager racialiserede kroppe i dette rum?

Selvom folk fra den globale majoritet er blevet mere synlige inden for kunstens institutionelle felt i de senere år, reproduceres det hvide hegemoni fortsat. Dette kommer eksempelvis til udtryk gennem det, man kan betegne som kosmetisk diversitet, hvor institutioner – for eksempel af den slags, som også denne udstilling udspiller sig inden for – viser racialiserede kunstnere og omfavner en dagsorden om diversitet, men grundlæggende bevarer en overvejende hvid og homogen karakter, for eksempel når man ser på, hvem der er ansat som ledere og kuratorer.

Kunstnerne i udstillingen er valgt på baggrund af en fælles erfaring af at agere i hvide rum, men med meget forskellige perspektiver og praksisser. Gennem udstillingen væves ’healing communities’, livet i almene boligblokke, sorte kroppes plads og agens i hvide rum, afrofuturisme, tilhørsforhold og kulturelle koder sammen i video, installation, tekstil og fotografi.

Installationsbillede fra ”Elitism Sucks” kurateret af FCNN /Feminist Collective With No Name). Cry Baby (2020), Lydia Östberg Diakité. Foto: David Stjernholm / @david_stjernholm

Installationsbillede fra ”Elitism Sucks” kurateret af FCNN /Feminist Collective With No Name). Cry Baby (2020), Lydia Östberg Diakité. Foto: David Stjernholm / @david_stjernholm

Lydia Östberg Diakité
Cry Baby, 2020, video (20 minutter) og installation

Gråd er omdrejningspunktet i danser og koreograf Lydia Östberg Diakités videoværk Cry Baby, der udgøres af 11 sammensatte GIFs. Med naturen som kulisse performer Diakité sit alter ego i skiftende udtryk, mellem det grædende, det meditative og det dansende, mens hun med egen stemme fortæller om grådens kompleksiteter og dens helende kraft. Cry Baby åbner for spørgsmål om, hvad der sker med kroppen, når der gives slip på tårerne, og hvordan denne frigørelse forbinder og healer kollektive traumer, som for Diakité knytter sig til den sorte krops fælles forhistorie.

Installationsbillede fra ”Elitism Sucks” kurateret af FCNN /Feminist Collective With No Name), NOAHSARK 2 (2021), Noah Umur Kanber. Foto: David Stjernholm / @david_stjernholm

Installationsbillede fra ”Elitism Sucks” kurateret af FCNN /Feminist Collective With No Name), NOAHSARK 2 (2021), Noah Umur Kanber. Foto: David Stjernholm / @david_stjernholm

Noah Umur Kanber
NOAHSARK 2, 2021, installation

Fotograf og kunstner Noah Umur Kanber har skabt en installation, der består af en række glasskulpturer lavet af gamle antikke glasobjekter, hvor både religiøse referencer og tyrkisk kultur blandes med readymade-æstetik og giver associationer til det globale overforbrug. Titlen NOAHSARK 2 henviser til den udvælgelse, hvorigennem objekter fra én virkelighed bringes med over i en anden og tilegner sig nye betydninger.

Installationsbillede fra ”Elitism Sucks” kurateret af FCNN /Feminist Collective With No Name). Demolition Tour_a Sonic // Virtual walk to Gellerup (2020), Aysha Amin v. Andromeda8220. Foto: David Stjernholm / @david_stjernholm

Aysha Amin v. Andromeda, 8220
Demolition Tour_a Sonic // Virtual Walk to Gellerup, 2020, video, 27 minutter

Kunstner, arkitektur/byrumsresearcher og skribent Aysha Amin har i videoværket Demolition Tour_a Sonic // Virtual Walk to Gellerup skabt en virtuel guidet tur til Gellerup i det vestlige Aarhus. Værket er et oplæg og en mapping af Gellerups historie samt en montage af euforiske og næsten drømmende øjeblikke i form af arkiverede videoklip fra fester, events og dagligdagen.

Det er en hyldest til det at gøre modstand og sige fra over for en politisk stigmatisering, der martrer et helt lokalsamfund, og et eksempel på, hvordan landskabet og byrummet opleves tæt på, når man er opvokset i en konstant politisk, social og fysisk midlertidighed.

Installationsbillede fra ”Elitism Sucks” kurateret af FCNN /Feminist Collective With No Name). Værker af Ruby Mariama Laura Andersen Ndoye og Liv Latricia Habel. Foto: David Stjernholm / @david_stjernholm

Installationsbillede fra ”Elitism Sucks” kurateret af FCNN /Feminist Collective With No Name). Værker af Ruby Mariama Laura Andersen Ndoye. Foto: David Stjernholm / @david_stjernholm

Liv Latricia Habel
Årgang 2125, 2021, fotografi

Årgang 2125 er et portrætfotografi af to studerende på Den Danske Filmskole; Keiria Hissabu og Stine Likodelle. Skolen har i en lang årrække optaget en position som en af de mest førende institutioner i dansk kulturproduktion, men er samtidig præget af overvejende homogene miljøer. Det afføder spørgsmål om repræsentation, og hvad det betyder at indtage sådanne rum som sort kvinde.

Keiria Hissabu er 21 år og optaget på dokumentarinstruktørlinjen.
Stine Likodelle er 25 år og optaget på manuskriptlinjen.

Ruby Mariama Laura Andersen Ndoye
Night Ruby, 2021, tekstil og illustration
 Lamba, 2020, tekstil og keramik
Jambaar, 2019, tekstil og keramik

Designer og kunstner Ruby Mariama Laura Andersen Ndoye undersøger forskellige former for identitet og roller i et legende univers, hvis fortællinger fremtræder i stoflige materialer. Til udstillingen har kunstneren skabt tre farvestærke tekstilværker, akkompagneret af keramik og illustration, der med et kritisk blik undersøger nye politiske virkeligheder ud fra et afrofuturistisk perspektiv. Teknologi, historie og science-fiction væves sammen med afsæt i den afrikanske diaspora, i en generobring og genfortolkning af fælles arv.

Installationsbillede fra ”Elitism Sucks” kurateret af FCNN /Feminist Collective With No Name). D.N.A. pop-up shop (ongoing), D.N.A. – Dina El Kaisy Friemuth, Neda Sanai, Anita Beikpour. Foto: David Stjernholm / @david_stjernholm

D.N.A. – Dina El Kaisy Friemuth, Neda Sanai, Anita Beikpour 

Elitism Sucks, 2021, tekstil og stencils

FCNN’s sideprojekt D.N.A. blev initieret i 2020, da kunstnerne udstillede selv og kuraterede en gruppeudstilling ved Berlin Biennalen 2020, under titlen Hydrocapsules.love.

Det tværfaglige kunstprojekt udfolder en hydro-feministisk kritik, der italesætter
globale kriser gennem et intersektionelt perspektiv. Dét har bl.a. tilkendegivet sig i form af trykte t-shirts, stickers, posters og billboards, hvor sætninger som “Research is a Dirty Word”, “Fuck Your Eurocentric Worldview” og “Cancel Curators” er korte og fængende, som dem vi kender fra reklameslogans.

Til udstillingen producerer D.N.A. t-shirts med ordene “Elitism Sucks” og “Cancel Curators”, som kan købes ved åbningen.

**********
Udstillingen kan opleves på Thoravej 29, København NV. Udstillingsperioden er 17. september – 31. oktober 2021, åbningstider torsdag-søndag kl 13:00-18:00. Gratis adgang.

**********
Artiklen vil indgå i en kommende publikation udgivet af Art Hub, der dokumenterer den samlede udstilling Thoravej 29.