Artikel
”Grønlændere skal være bedre til at reklamere for deres land, for det er meget andet end igloer og jagt, som nogle måske stadig tror.”
Det pointerer Erni, som er Ungdomskonsulent i Kalaallit Røde Kors, som er Røde Kors i Grønland. Han er en del af Danmarks største globale elevbevægelse, Operation Dagsværk, som i år sætter fokus på sociale udfordringer i Grønland og belyser danskernes fordomme om Grønland og grønlænderne.
Ungdommen i Grønland har potentiale til at imødekomme udfordringerne i samfundet og i fællesskab skabe løsninger. Det skal projektet SPRINT ruste dem til.
“Med oplysning skaber vi en mere ligeværdig og fordomsfri relation og med Dagsværkdagen skaber vi en ungdomsbevægelse på tværs af Nordatlanten.”
Derfor sætter dette års Operation Dagsværk Grønland på dagsordenen, når en masse gymnasielever den 7. november skipper en dags skolegang for at arbejde og tjene penge til fordel for unges initiativer i Grønland.
“Mange spørger, hvorfor fokus er på Grønland, og det viser vi med kampagnen og italesættelsen af problematikkerne. Grønland er en stor del af vores historie, men vi ved ekstremt lidt. I kampagnen viser vi, at der er nogle problematikker hos de unge, som der er løsninger på. Med oplysning skaber vi en mere ligeværdig og fordomsfri relation og med Dagsværkdagen skaber vi en ungdomsbevægelse på tværs af Nordatlanten.”
Sådan pointerer, Mai, som er fuldtidsfrivillig hos Operation Dagsværk. Hun er flyttet fra Næstved til Nørrebro i 6 måneder for at være med til at føre kampagnen.
Tabu koster liv
To af de store sociale problemer i Grønland er selvmord og seksuelt misbrug. 50 procent af de 18-24 årige har enten overvejet eller forsøgt at begå selvmord, og hver tredje pige havde i 2014 været udsat for seksuelle overgreb, inden de blev 18 år.
En anden udfordring i Grønland, som er svær at finde en løsning på, er afstanden imellem byer og bugter, som er stor. Bugter er små byer. Tit er det omkring 60 personer, som bor i den samme lille by. Her kan man som regel udføre sin uddannelse til 7. klasse, men så er man nødt til at flytte til en anden by, en større by for at gennemføre sin folkeskole.
“Vi har i Operation Dagsværk ikke den holdning, at vi skal ned og hjælpe de fattige, som ikke selv kan få en uddannelse. Vores udgangspunkt er, at man kan forbedre eller imødekomme de udfordringer, der kan være i et samfund.”
Mai forklarer, at en så tidlig flytning fra hjemmet kan være en medvirkende faktor til, at unge går med selvmordstanker, da det er udfordrende at forlade sine trygge rammer, familie, venner og alt det man har kært og vokset op i. Det giver udfordringer såsom ensomhed og identitetskrise, da ens identitet er bygget op på sin families.
SPRINT skal styrke grønlandske unges initiativ og selvtillid
”De unge i Grønland taler ikke om de her problemer, fordi alle kender hinanden i byen, og det foregår i nærmiljøet. Vi håber derfor, at det her projekt kan styrke de unges selvtillid, og de selv kan komme med løsningerne.”, fortæller Mai.
”Vi har i Operation Dagsværk ikke den holdning, at vi skal ned og hjælpe de fattige, som ikke selv kan få en uddannelse. Vores udgangspunkt er, at man kan forbedre eller imødekomme de udfordringer, der kan være i et samfund. I Grønland skal vi styrke de unges selvtillid og initiativer i deres lokalsamfund. Det gør vi via en metode, som hedder SPRINT.”
SPRINT er en slags virksomhedsmodel, som skal hjælpe de unge til at nå løsninger. Første punkt er identifikation, hvor de unge sammen med erfarne frivillige skal identificere problemet og rent praktisk skrive dem ned. Via denne metode, skal de unge selv lære at identificere nogle af de udfordringer, der kan være i deres lokalsamfund, derefter skal de igennem en brainstorming proces, hvor de skal udvikle en masse ideer og løsninger på de problemer, som de står overfor.
“Det er løsningen, som gymnasieeleverne den 7. november skal ud at tjene penge til.”, fortæller Mai.
Netop Operation Dagsværk er vigtige budbringere for SPRINT projektet, fordi det medfølger en oplysningskampagne, som blandt andet indebærer foredrag på gymnasier omkring de sociale udfordringer, der er i Grønland. Disse udfordringer er med til at skabe en masse fordomme herhjemme, fortæller Mai. Derfor skal kampagnen være med til at skabe viden og opmærksomhed omkring relationen mellem Grønland og Danmark.
“Man har skabt et billede, hvor man har taget en lille brøkdel og har ladet det gælde for en hel befolkning.”
Et brud med fordomme
Desuden fremhæver Mai, at oplysningskampagnen kan fremhæve nogle af danskernes fordomme og de stigmatiseringer, der er om Grønland og grønlændere.
”Det er en udbredt misforståelse, at grønlændere drikker mere end danskere. Det er opretholdelsen af billedet om et fordrukkent jægersamfund, som normaliserer vores fordomme og generaliserer et helt folkefærd. Vi har som fælleskab et ansvar, da fordommene er noget som Danmark selv har været med til at skabe gennem handlingsplanen for Nyordningspolitikken, som udkom i 1950.”
Denne plan, også kaldt G50 betænkningen, skulle bringe det grønlandske samfund på højde med det danske og indeholdt en række punkter, der skulle være med til at indføre samme økonomiske samt borgerlige rettigheder som i Danmark. Dengang blev punkterne sat til værks på baggrund af levestandarden i Grønland.
“Siden da har Grønland rykket sig markant, men billedet herhjemme ser ud til at være bevaret af fordomme og stereotyper, som sender Grønland tilbage til, hvor fordommene har rødder.”
Lige såvel som projektet skal motivere unge i Grønland og styrke deres tro på, at de kan imødekomme de sociale problemer, lige så meget skal det sætte fokus på Danmarks relation til Grønland.
“Man har skabt et billede, hvor man har taget en lille brøkdel og har ladet det gælde for en hel befolkning. Der bor 16.000 borgere med grønlandsk baggrund i Danmark – en betydningsfuld del, når der i alt bor 56.000 i Grønland.”
Dette billede skal de unge, i samarbejde Operation Dagsværk, gøre op med.
Operation Dagsværk søger lige nu jobs til de tusindvis af elever, som skal arbejde på Dagsværksdagen d. 7. november – hyr en dagsværker på od.dk/hyrenelev og vær med til at bryde med fordommene om Grønland og grønlændere.
Relaterede artikler
Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet
Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.
‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
Feministisk byplanlægning skaber byer, der favner alle – også mænd
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.